Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kunstgødning eller Handelsgødning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Superfosfat. Under Indvirkning af det kulsyreholdige
Jordvand omsættes Thomasslaggens fosforsure Kalk
til en for Planterødderne optagelig Forbindelse.
Thomasslaggens Indhold varierer mellem 9 og 15 pCt.
citronsyreopløselig Fosforsyre. Indholdet angives
efter, hvor stor en Del af Fosforsyren der er
opløselig i en 2 pCt.-holdig Opløsning af fri
Citronsyre, idet det har vist sig at være et paalideligt
Maal for Gødningens Nyttevirkning. —
Fosforsyrerigt Benmel maa, selv om det
indeholder en ringe Mængde Kvælstof (c. 1 pCt.),
betragtes som en Fosforsyregødning. Benene befries for
Fedt og Lim ved Dampkogning i Autoklave eller
ved Ekstration og paafølgende Dampning. Efter
Fjernelse af Fedt og Lim knuses Benene meget
fint. Benmel, hvorfra Limsubstansen er fjernet,
indeholder indtil 30 pCt. Fosforsyre (mest som
trebasisk fosforsurt Kalk) og c. 1 pCt. Kvælstof.
Hvilken Fosforsyregødning, der er mest Fordel ved at
anvende, beror paa hvilken Pris samme Mængde
Fosforsyre koster i de forskellige Gødninger, men
dog ogsaa i høj Grad paa under hvilke Forhold
Gødningen skal anvendes. Paa god sund, alkalisk
reagerende Jord vil det, naar Prisforskellen ikke er
meget stor, være mest økonomisk at anvende
Superfosfat. Thomasslagge og Benmel virker godt paa
fugtig, lidt sur Jord, og naar det udbringes om
Efteraaret eller tidlig Vinter. Anvendelse af
Svovlsur Ammoniak som Gødning virker fremmende paa
de tungt opløselige Fosforsyregødningers Virkning.
Benmel og Thomasslaggens tungere Opløselighed er
af Værdi, hvor man, som ofte ved Anlæg af
Frugtplantninger, ønsker at tilføre Jordbunden en større
Reservebeholdning af Fosforsyregødning. Under
andre Forhold bør der i Havebruget som Regel kun
anvendes Superfosfat. — Kaligødninger. De
som Gødninger anvendte Kalisalte stammer næsten
udelukkende fra tyske Saltgruber, særlig fra
Egnen omkring Strassfurt. Kalisaltene findes i tykke
Lag over Lejer af Stensalt (Klornatrium), og indtil
man efter Midten af det nittende Aarhundrede blev
klar over Kalisaltenes Værdi som Gødning, var
Natriumsaltene Hovedproduktet, og Kalisaltene kun
betragtet som Afrømningssalte, hvorfor der var
ringe Anvendelse. De vigtigste Kaliraasalte er
Kainit og Carnallit. Carnallitten bestaar af
Kaliumklorid (15-16 pCt. = 9-10 pCt, Kali (K2O),
Magniumklorid, Magniumsulfat og Natriumklorid
(Kogsalt). Kainit indeholder Kaliumsulfat (c. 32 pCt.),
Magniumsulfat (c. 23 pCt.), Magniumklorid
(16-17 pCt.), Kogsalt (9-10 pCt.) og Vand (16-17 pCt.).
Kaliumsulfatindholdet svarer til c. 17 pCt. Kali
(K2O); men Handelsvaren er i Almindelighed saa
forurenet, at Kaliindholdet kun er c. 12 pCt. Kainit
anvendes direkte som Gødning; medens dette for
Carnallittens Vedkommende i Hovedsagen kun er
Tilfældet i Tyskland. Til Forsendelse til fjernere
Forbrugssteder fremstilles koncentrerede og rensede
Kalisalte, hvoraf den her i Landet mest anvendte
er den saakaldte 37 pCt. Kaligødning. Ved
foretagne Forsøg med Markplanter synes der ikke at
være udpræget Forskel paa Virkningen af Kali i
Kainit eller i 37 pCt. Kaligødning. Der er dog
flere Plantearter, f. Eks. Tobak og Jordbær, som er
lidt ømtaalelige overfor Klor, hvoraf der er mest i
Kainit, og der er naturligvis langt ringere
Ulejlighed ved at arbejde med de koncentrerede
Gødninger. For at Klorforbindelsen kan være opløst
og udvasket inden Væksttiden, bør
Kaligødningerne, der absorberes godt af Jordbunden,
udbringes om Efteraaret eller Vinteren.
Blandede Gødninger. Foruden de foran
omtalte Kunstgødninger, som kun indeholder et
Værdistof, er der tidligere ført i Handelen og føres
endnu i mindre Mængder i Handelen
Kunstgødninger, som indeholder 2 eller 3 Værdistoffer. —
Benmel har været anvendt som Gødning fra
gammel Tid. Alene en grov Knusning af Benene
er imidlertid ikke tilstrækkelig for at faa et godt
Gødningsmiddel frem. For at den trebasiske
fosforsure Kalk i Benmel skal kunne opløses i
Jordvandet maa Findelingen være meget god. Er
Limstoffer og Fedt ikke fjernet, vil Indholdet i Benmel
være 3-5 pCt. Kvælstof og c. 25 pCt. Fosforsyre.
Ved at behandle Benmel med Svovlsyre faas sur
fosforsur Kalk, som med Hensyn til Opløselighed
forholder sig som Superfosfat. Der maa til Benmel
anvendes Tilskud af Kvælstof og Kali. —
Peru-Guano faas nu ikke mere i Handelen, men har
historisk Interesse som den første i nogenlunde store
Mængder anvendte Kunstgødning. Peru-Guanoen
bestaar af gæret Fuglegødning og andet gæret
Affald fra Ynglepladser paa nogle Øer ved Perus
Kyst. Den Guano, som kom i Handelen her i
Landet omkring 1840, indeholdt c. 14 pCt. Kvælstof,
13 pCt. Fosforsyre og 2 pCt. Kali foruden lidt Kalk
og Vand. Værdistofferne var tilstede i letopløselig
Form, og ved sin hurtige og sikre Virkning skabte
denne Gødning Interesse for Anvendelse af
Kunstgødning. — Fiskeguano fremstilles af tørret
og findelt Fiskeaffald. I Norges Fiskecentrer
fremstilles en Del Fiskeguano, hvis Indhold kan være
c. 9 pCt. Kvælstof og c. 12 pCt. Fosforsyre. Baade
Kvælstof og Fosforsyre er tungt opløselige, og
Gødningen maa udføres i god Tid og helst nedpløjes.
Ligesom til Benmel maa der anvendes et Tilskud
af Kvælstof og Kali. — Blodgødning
fremstilles ved Indtørring af Blod og kan indeholde
foruden smaa Mængder af Kali og Fosforsyre
noget over 10 pCt. Kvælstof. Blodgødning er
hurtigvirkende, men kræver Tilskud af Kali og
Fosforsyre. — Poudrette, som vist ikke fremstilles
her i Landet, er Latrin, der er indtørret under
Tilsætning af Svovlsyre.
Af blandede Havegødninger gaar der en stor
Mængde i Handelen. De plejer at have den
Egenskab at være meget for dyre i Forhold til
Indholdet af Plantenæring, og deres Anvendelse bør
derfor undgaas. Den blandt nordiske Havebrugere
mest kendte blandede Havegødning er »Clays
invigorator«, hvoraf en Prøve, som var indkøbt af
Odense Omegns Landboforening, i 1912 blev
undersøgt paa Dalum Landbrugsskoles Laboratorium,
indeholdt 4,7 pCt. Kvælstof, heraf 2,36 pCt. som
organiske Forbindelser og 2,34 pCt. som
uorganiske Forbindelser, 8,03 pCt. Fosforsyre,
uopløselig i Vand, og 0,0 pCt. Kali. Samtidig og paa
samme Landboforenings Foranledning undersøgte
Laboratoriet en Prøve Blandingsgødning, som
udbødes under Navnet Svend Larsens »Universal«.
Denne Gødning indeholdt 4,48 pCt.
Ammoniak-Kvælstof, 6,82 pCt. Fosforsyre, opløselig i Vand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
