Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kunstgødning eller Handelsgødning - Kupning - Kurve - Kurve- og Baandpil - Kurvepil - Kvalkved - Kvalster - Kvarterer - Kvassiaafkog - Kvist - Kvæde - Kvælstofbinding ved frit levende Mikroorganismer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tomater, Agurker, Selleri og tidl. Kartofler og
mange Blomsterplanter synes derimod at sætte
Pris paa at faa i hvert Fald en Del af deres
Næring i naturlige Gødningsstoffer. I Forsøgshaven
ved Esbjerg er der til Frugtbuske og Frugttræer
kun anvendt Kunstgødning, og Planterne har
stadig efter 10 Aars Forløb en passende Vækst og
giver et stort Frugtudbytte. Den anvendte
Kunstgødningsmængde har været, naar der ikke er
anvendt Mellemkultur, 400 kg Svovlsur Ammoniak,
400-700 kg 18 pCt. Superfosfat og 300-500 kg
37 pCt. Kaligødning pr. ha pr. Aar, men paa bedre
Jord kan denne Mængde formindskes en Del. Til
Formeringer af Frugttræer er der ved
Forsøgsstationen ved Blangsted anvendt en Gødningsmængde
af 200 kg Svovlsur Ammoniak, 400 kg 15 pCt.
Superfosfat og 400 kg 37 pCt. Kaligødning pr.
ha, og de unge Træer har haft en god, men ikke
overfrodig Vækst. Ved Gødskning af Frugttræer
og Frugtbuske maa der tilføres rigelig Fosforsyre,
Kall og Kalk og Kvælstofgødskning maa afpasses
efter, at Træer og Buske ikke faar en overfrodig
Vækst, som forringer Frugtbarheden og
Modstandsevnen mod Sygdomme. Til Potteplanter kan
Kunstgødning sikkert ogsaa ofte med Fordel
anvendes, dog maaske ikke uden samtidig
Anvendelse af naturlig Gødning. Ved Forsøg udført 1910
i Odense af Busk og Christensen med Gødskning
af Chrysanthemum gav Vanding 1 Gang ugentlig
med en Næringsvædske, som kan tilberedes ved at
opløse 4,5 kg Chilisalpeter, 1,5 kg 18 pCt.
Superfosfat og 1 kg 37 pCt. Kaligødning i 100 l Vand,
det bedste Resultat.
N. E.
Kupning (s.) se Hypning.
Kurve se Dekoration af Kurve.
Kurve- og Baandpil se d. A. under Salix.
Kurvepil se Salix.
Kvalkved se Viburnum.
Kvalster (s.) se Mider.
Kvarterer kaldes de regelmæssige, firkantede
Afdelinger, i hvilke Nyttehaven og Planteskolen deles
ved de vinkelret krydsende Veje. Det er særlig af
Hensyn til Vekseldriften, at en saadan Inddeling
af det givne Jordstykke er formaalstjenlig.
L. H.
Kvassiaafkog er et særdeles godt Middel til
Sprøjtning mod Bladlus; det kan fremstilles paa
forskellig Maade, f. Eks, følgende: 1 kg
Kvassiaspaan (faas paa Apoteket) blandes med 1 kg grøn
Sæbe og overhældes med 10 l kogende Vand; det
hele omrøres og henstaar i et Døgn, hvorefter
Vædsken sies fra. Den fortyndes i Forholdet 0,75 l
til 15 l, naar unge eller tyndbladede Planter skal
sprøjtes, eller med 1,50 l til 15 l, naar K. skal
bruges til mindre følsomme Planter. Kvassiaafkog
kan undertiden med Fordel anvendes ogsaa mod
gnavende Larver, f. Eks. Stikkelsbærhveps, naar
disse angriber Buske med spiselige Bær.
F. K. R.
Kvist se Frugttræets forskellige
Organer.
Kvæde, Qvitten (s.), Cydonia vulgaris
Pers. (Pomaceæ), Frugttræ fra Sydeuropa og
Orienten, hvor det bliver 3-4 m højt. Varieteter er
maliformis med æbleformede Frugter,
pyriformis eller oblonga med pæreformede
Frugter og lusitanica, portugisisk Pærekvæde. Det
er en Varietet af den sidste, der gaar under Navn
af Angers-Kvæde, og som foretrækkes til
Grundstamme for Kvæde- og Pæresorterne.
Kultur: Til Dyrkning for Frugtens Skyld formeres
Sorterne i Almindelighed ved Okulation med
sovende Øje paa vegetativt opelskede Grundstammer
af Alm.- eller Angers-Kvæde. Stammede Træer
faas ved Forædling i Stammehøjde paa Cratægus
Oxyacantha eller Pære. K. ynder en noget
solbeskinnet, beskyttet Plads og trives i enhver, ikke
for tør Jord. Den udvikler ganske vist rigelig
Frugt ogsaa paa tør Jord, men den fryser her let
en Del ned i strenge Vintre. Blomsterne kommer
— for det meste enlige — frem i Spidsen af korte
Skud, der udspringer i og hen imod Spidsen af
Frugtgrenene, d. e. de svagere, fjorgamle Grene.
Beskæringen kan derfor indskrænkes til Udtynding
af for tæt eller forkert siddende Grene og til
Fjernelse af dødt Træ. Skønt K. ved sine store, smukke
og duftende Frugter (hvis Duft antyder
Modningstiden) er baade til Pryd og Nytte, er dens
Benyttelse som Grundstamme for Pæretræer i mindre
Former dog af langt overvejende Betydning. Se
Grundstammer til Frugttræer. Kvæde som Sirbusk
se Cydonia.
J. J.
I Norge trives K. kun paa gode Voksesteder i
de sydlige Egne af Landet.
N—k.
Kvæde. Anvendelse: Bruges kun i kogt
Tilstand. Den udprægede, ejendommelige Velsmag
udnyttes bedst ved at blande Kvæder med Æbler
til Suppe, Grød, Marmelade, Frugtbrød. Den
japanesiske (Cydonia japonica) kan som den almindelige
Kvæde bruges til Gelé. Se Gelé, Syltning.
M. L.
Kvælstofbinding ved frit levende
Mikroorganismer. Den franske Kemiker Berthelot var den
første, der gjorde opmærksom paa, at almindelig
Agerjord ved længere Tids Henliggen i Luften kan
berige sig med en betydelig Mængde Kvælstof, samt
at denne Kvælstofoptagelse skyldes
Mikroorganismers Virksomhed, idet den ikke fandt Sted, naar
Jorden forud for Forsøget opvarmedes til 100° C.
Nogle Aar senere (1893-95) kunde den russiske
Bakteriolog Winogradsky meddele, at det var
lykkedes ham at isolere en Bakterieform, der var i
Stand til uden Samliv med højere Planter at
tilegne sig Luftens frie Kvælstof. Denne Bakterie,
der fik Benævnelsen Clostridium
Pasteurianum, er iltskyende (anaërob), men naar den
(som det altid vil være Tilfældet i Agerjorder eller
Havejorder) forekommer sammen med iltkrævende
(aërobe) Bakterier, kan den dog ogsaa udvikle sig
under Forhold, hvor Luften har Adgang, idet disse
Organismer da beskytter den mod Luftens Ilt ved
at optage og forbruge denne. I 1901 isolerede
Hollænderen Beijerinck en kvælstofbindende
Bakterie, som han benævnte Azotobacter, og som
i Modsætning til den forannævnte kun kan trives
ved Nærværelse af fri Ilt. Senere er der isoleret
endnu flere kvælstofbindende Bakterier. Ogsaa
Knoldbakterien, Bacterium radicicola, kan
under visse Forhold uden Samliv med Bælgplanter
binde det atmosfæriske Kvælstof. Endvidere er det
godtgjort, at ogsaa enkelte Skimmelsvampe er i
Besiddelse af kvælstofbindende Evne. —
Azotobacter, der er den af de hidtil kendte fritlevende
kvælstofbindende Mikrober, der er i Besiddelse af
den største kvælstofbindende Evne, forekommer mest
udbredt i kalkrige (alkaliske) Jorder, medens den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
