Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Køkkenløg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
klappes, trykkes eller trædes fast for at holde paa
Vinterfugtigheden. Frøet ligger c. 4 Uger i
Jorden, inden det spirer, og i dette Forhold, i
Forbindelse med den ringe Dybde, hvortil Frøet taaler at
bringes ned, ligger Hovedvanskeligheden ved denne
Kultur. For at undgaa, at Frøet ligger saa længe
i Jorden, kan man udbløde det inden Saaningen, idet
man anbringer det paa et fugtigt og varmt Sted
(f. Eks. en Kostald eller Drivhus), men saa snart
Spirerne begynder at vise sig i Form af hvide
Punkter, maa Frøet straks saas. Planterne udtyndes til
c. 10 cm Afstand. Jorden holdes ren og aaben
imellem Planterne under Vækstperioden. Ved dennes
Slutning, naar Toppen bliver gul, i Aug., optages
Løgene og lægges til Tørring oven paa Bedet. En
Ugestid senere indflyttes de paa et skyggefuldt, tørt
og luftigt Sted, f. Eks. et Loft med rigelig
Lufttræk. Ved denne Lejlighed sorteres Løgene, idet
de større og Halsløgene holdes for sig og bruges
først; hvad de mindste angaar, se nedenfor. Løgene
overvintres bedst i et tyndt Lag ved en lav,
ensartet Varmegrad, f. Eks. paa et Loft med Straatag
over en beboet Lejlighed. De taaler nogen Frost,
men Overgangen fra Tø til Frost og omvendt maa
helst foregaa saa langsomt som muligt, hvorfor man
dækker dem med Maatter el. l., naar det truer med
Frost. For at man kan have friske Løg til
Sommerbrug, fratages om Efteraaret de mindste Løg,
de saakaldte Stikløg, og overvintres tørt og varmt,
f. Eks. i et Net ved Varmeapparatet, udplantes
tidligt, om muligt i Marts, med 16 cm Afstand og
giver da store Løg i Juni-Juli. — 2) De
spanske Løg kan blive betydelig større end de
egentlige Rødløg. De er kun lidet haardføre og holdbare,
hvorfor de maa bruges om Efteraaret og i
Begyndelsen af Vinteren. Paa Grund af deres milde Smag
kan de bruges som selvstændig Ret. Af herhen
hørende Varieteter kan nævnes: James ovale
gule Løg, som er fladt og lysegult, og
Rousham Park Hero, som er rundt
og gult. Disse Varieteter danner ligesom en
Overgang imellem Rødløg og de egentlige
spanske Løg. Af sidstnævnte, som er af mere udpræget
mild Smag, haves følgende Varieteter: Runde
Madeiraløg, gule og hvide spanske
Løg og Tripoli Grant Rocca, gult.
Kultur: Frøet saas tidligt, for at Planterne kan naa
det størst mulige Omfang, helst først i Marts, paa
halvvarm Bænk; de prikles paa Bænk og afhærdes
samt udplantes sidst i Maj paa en lun Plads i let,
muldrig Jord med 20 cm Afstand i 4 Rækker paa
langs af et 1,20 m bredt Bed. De maa ikke savne
Vand i Vækstperioden; Vanding med Sod i Vandet
er udmærket. De afslutter Væksten i Septbr. Se
i øvrigt Kulturen for de egentlige Rødløg. —
Frøavl finder som Regel kun Sted hos os for de
egentlige Rødløgs Vedkommende. Middelstore, for
Varieteten karakteristiske Løg tages fra om Efteraaret,
men overvintres som de andre middelstore Løg.
Saa snart Jorden er bekvem, udplantes de tre og
tre sammen med 30 cm Afstand og ikke dybere,
end at Løget lige er dækket af Jord.
Frøstænglerne opbindes. Naar Kapslerne bliver gullige,
afskæres Stænglerne med disse og ophænges, dog
saaledes, at Frøet ikke spildes, naar Kapslerne aabner
sig. Frøavl er imidlertid næppe almindelig her i
Landet, da Frøet kun bliver modent i varme Somre.
Frøet bevarer sin Spirekraft i to Aar. 5 g
indeholder 2600 Frø.
N. H.
Rødløg til Torvehandel. Ved Dyrkning
af Rødløg under nogenlunde store Forhold vil det
være mest formaalstjenligt at behandle Jorden
med Ploven og Harven, da Arbejdet paa den Maade
kan udføres langt billigere og i enhver Henseende
lige saa godt som med Spaden og Riven. Trænger
Jorden til Gødning, paaføres og nedpløjes denne om
Efteraaret, da det ikke er heldigt at foraarspløje
Jorden til Løg. Saa tidlig som muligt om Foraaret
overharves og overslæbes eller tromles Jordstykket,
hvorefter Frøet saas. Saaning af Løgfrø sker bedst
med Saamaskine, idet man da undgaar den
besværlige Oprilning, som baade koster mere Arbejde og
tillige medfører den Ulempe, at Jorden i Rillen let
udtørres, hvilket undgaas ved Brugen af Maskine,
idet denne samtidig nedbringer, tildækker og
tiltromler Frøet. Da Løgfrø spirer langsomt og ikke
taaler at komme dybt i Jorden, vil man forstaa, at
det under disse Forhold er særlig vigtigt at undgaa,
at Jorden udtørres under Arbejdet, hvad der netop
undgaas ved Brugen af Saamaskine, ligesom man,
naar Maskinen er indstillet rigtigt, kan faa Frøet
nedbragt i Jorden i den Dybde, man ønsker, hvilket
ikke saa let opnaas ved Saaning med Haanden. Ved
Maskinsaaning haves endvidere den Fordel, at
Planterne kommer til at staa i en smal Række, hvilket
letter den senere Rensning betydeligt, da man i saa
Tilfælde kan skuffe nærmere ind til Planterækken,
end naar Planterne kommer op i en bredere og mere
uregelmæssig Række, hvilket ikke kan undgaas ved
Haandsaaning. Hvor Jorden ikke er alt for leret
eller svær, vil det være af stor Nytte, efter at
Løgstykket er tilsaaet, at overtromle Stykket 1-2 Gange
med en tung Tromle; en Hestetromle vil gøre
udmærket Fyldest, og særlig i tørre Somre vil den
Del af Løgstykket, som er overtromlet efter
Saaningen, altid staa bedst. Det maa dog bemærkes, at
Jorden, særlig hvis denne er noget svær,
selvfølgelig maa være nogenlunde tør i Overfladen, naar
Tromlingen foretages. Til Torvehandel anvendes nu
her i Landet næsten udelukkende Sorten gul
Zittauer, som er en udmærket holdbar og givtig Sort.
D. T. P.
Frøavl af R. se under Porre.
Skalotter, Allium ascalonicum L.
Efter nyere Undersøgelser skal Skalotter ikke være
nogen særskilt Art, men kun en Kulturform af
Rødløg. Store danske og smaa
Vinter-Skalotter er den mest almindelige Benævnelse
paa de Varieteter, der dyrkes. Den store danske er
den mest haardføre og trives i Reglen i enhver
Jord, som er i god Gødningskraft. Den mindre
Varietet er derimod mere vanskelig og opgives af den
Grund mange Steder, skønt den anses for at være
af finere Kvalitet. Kultur: Jorden egner sig
bedst til Skalotter andet Aar efter, at den er gødet
med frisk Gødning, som efter Kaal, Selleri eller
Peberrod, naar den ikke er for leret eller bindende;
især gælder dette den mindre Varietet, der trives
bedst i en lettere Jord. Jorden graves eller pløjes
om Efteraaret. Om Foraaret behandles den, saa
snart den er tjenlig, men ikke før, da Skalotter
aldrig trives godt i Jord, der om Foraaret er
behandlet, før den er bekvem. Jorden omstikkes med
Greb og rives eller harves blot, hvilket er bedre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
