Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laager og Indgangsporter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
studses de alle i Roden og under stærk Udvikling
tillige i Toppen, staar derefter i to Aar, studses
atter paa Rod og Top og plantes i Rækker med 60
cm Afstand, hvor de Aaret efter, om fornødent, kan
nedskæres, for at man kan faa kraftige, buskede
Planter eller, ved Ophjælpning af et enkelt stærkt
Skud, Stammer til Forædling. Varieteterne
formeres lettest ved Barkpodning (se Forædling) tidlig
om Foraaret paa L. vulgare. L. maa helst
udplantes som yngre, og de bør ikke staa over tre Aar
uden Omskoling, da de ellers let standses for meget
i Væksten, naar de udplantes. De ynder at gaa
dybt med deres Rødder, men alpinum og vulgare
er i øvrigt villige og nøjsomme med Hensyn til
Jordbund og Plads, idet de trives saavel i
Halvskygge som paa høj, mager og tør Bund og i stærk
Vind. De taaler Beskæring og — især L. vulgare
— tillige Foryngelse ved Nedskæring, naar
Planten da ikke er alt for gammel.
J. B.
I Norge kan L. vulgare med Varieteter kun
anvendes i de sydlige Egne. L. alpinum
trives udmærket i Kystegnene og ved Fjordene
til henimod 68° n. Br. I de nordlige Egne
kræver den dog et særdeles lunt og varmt
Voksested. I Egne med Indlandsklima trives den
mindre godt.
N—k.
Drivning af Laburnum. Hertil anvendes
L. vulgare og særligt den forbedrede Afart L.
Vossii med større Blade og Blomster. For at
opnaa et godt Resultat maa Planterne være
forberedt til Drivningen ved et Aars Pottekultur.
Man kan undertiden ved Varmtvandsbehandling
have L. i Blomst til Jul eller Nytaar, senere
drives de uden videre Vanskelighed.
L. A.
Labyrint kaldtes i Oldtiden en vis Slags
Bygninger eller underjordiske Klippehuler, som
indeholdt en Mængde indbyrdes forbundne Kamre,
i enkelte Tilfælde indtil 3000, og som kun
havde en enkelt eller ganske faa Ind- og Udgange,
hvilket foraarsagede, at man let gik vild i dem.
Senere, sandsynligvis allerede paa Romernes Tid,
søgte man i Haveanlæget ved Hjælp af Hække
at tilvejebringe lignende L. eller vildsomme Gange.
L. er som Regel adskilt fra den øvrige Have ved
en høj Hæk og er endvidere ved Hjælp af Hække
inddelt paa en saadan Maade, at det er vanskeligt
at skelne de forskellige Gange fra hverandre. For
yderligere at vildlede lader man ogsaa flere ens
udseende Gange udmunde symmetrisk i en Rotunde
eller lignende, der i sin Midte har en Statue, et
Blomsterbed eller andet Tiltrækningspunkt, som
er i Stand til at fængsle Øjet, saaledes at den
besøgende ikke lægger Mærke til, ad hvilken
Vej han er kommen til Rotunden, før det er
for silde. Saadanne Rotunder forsynes ogsaa
med Udgange af samme Udseende som de
øvrige, men som kun fører til en lukket eller
»blind« Gang. Planen for de ældste L. var som
Regel en fuldstændig geometrisk Inddeling
omkring et Midtpunkt (se Fig. 1), men
efterhaanden har man begyndt at variere Planen
ved at indføre flere Detailler; dog holdt man sig
nærmest til de geometriske Former indtil
Slutningen af det 16. Aarhundrede, paa hvilket
Tidspunkt mange Værker indeholder utallige
forskellige Løsninger paa L., som dengang har
været stærkt paa Mode. Først under den
franske Stil antog L. friere og smukkere Former,
som det vil fremgaa af Fig. 2, en af le Notre
tegnet L. L. maa nærmest henregnes til de
mindre heldige Udslag af Havekunst. Her i
Landet findes paa Herregaarden Egeskov paa
Fyn endnu en L. fra ældre Tid. Hækkene er
imidlertid fornyede.
E. G.
 |
| Labyrint. Fig. 1. |
|
| Labyrint. Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
