Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landbohaver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunde hævde en »dansk Almuestil«.
Frugtavlen tog stærkt Opsving i Landets sydlige Egne;
Dværgtræer kendte man endnu ikke; Æble- og
Pæresorterne var dels de med Skipperne indførte
gamle Sorter fra Nordtyskland og Holland, dels
stedlige Sorter, som de hjemlige »Ympemestre«
(ofte Landsbyens Smed, Hjulmand eller Degn)
»ympede« i Vildstammer fra Skov- og
Markhegnene, og en Del af disse finder vi endnu som
ærværdige Kæmper. Saavel fra de kgl. Slotshaver
som fra Herregaardshaverne (»Hovhaverne«)
uddeltes Frugttræer o. a. Planter enten helt frit eller
dog meget billigt til Godsernes Beboere. Af
Kirsebær dyrkedes oftest kun Alm. Syltekirsebær,
Glasmoreller og Majbær, og i Nordsjælland
»Mellembær«, medens enkelte Sorter Spisebær først senere
kom til. Af Blommer dyrkedes næsten kun
smaafrugtede, krægelignende og Sveske-, Spilling- og
Havreblommer, der ligesom ovennævnte Kirsebær
næsten udelukkende formeredes ved Rodskud. Først
da de private Planteskoler midt i Aarhundredet blev
almindeligere, begyndte man at faa de mere
stor-frugtede, udenlandske Sorter af disse indført i
Haverne som forædlede Træer. Køkkenurternes Tal
øgedes; Kartoflen f. Eks. blev først nu almindeligere. I
Blomsterhaverne traf man stadigt de rodægte, én
Gang blomstrende Roser; Lavendel, Buxbom og
»Hanekam« som Indfatninger; en Del »perennerende
Planter« (Stauder), Stokroser o. lign., Paaske-,
Pintse- og Dorthealilier samt sildige Tulipaner i
Masse. Ogsaa nogle etaarige Sommerblomster,
hvoraf man selv avlede Frøet. Man byttede
Planter og Frø, og ved Nyanlæg fik man gerne de
nødvendige Planter fra Venner og Nabohaver. — Først
efter Krigen 1864 tog Udviklingen rigtig Fart:
Hedeselskabet begyndte 1866 at virke for
Plantning i Jylland ved Plantningsforeninger,
billige Salgsplanteskoler, Uddeling af gratis eller
billige Planter og Frø og ved Udgivelsen af
Vejledninger i Anlæg af Smaaplantninger om Gaarde
og Haver (fra 1875). Kgl. dansk
Haveselskab begyndte 1873 at virke ved Udgivelsen af
Smaaskrifter, ved Uddeling af Frugttræer,
Landbosønners Oplæring i Havebrug, Præmiering af
havemæssigt dyrkede Huslodder, hvilken sidste senere
gik over til Husmandsforeningerne under Form af
Præmier for veldyrkede Haver. Samtidig kom de
gode Aar for Landbruget, da mange Gaarde og
Smaasteder nybyggedes, og hvorved
Herregaardsgartnerne, havekyndige Præster, Landsbylærere og
andre Ikke-Fagmænd ofte var vejledende, med god
Sans for det hjemligt hyggelige og praktiske.
Jydsk Haveselskab og Østifternes
Forening til Frugtavlens Fremme
(= det senere Østifternes Haveselskab)
virkede med god Nytte i hver sine Landsdele.
Atter kom Udviklingen til at staa omtrent stille i
de for Landbruget trange Aar fra omkr. 1880 til
1900; men siden er Sansen for Havebrug steget
stærkt og ganske særligt i Krigsaarene 1914-1919,
da baade Velstand og Ernæringsvanskeligheder
opfordrede stærkt til udvidet og forbedret Havebrug.
Men desværre er i de sidste 20-30 Aar mange
Landbohaver blevne anlagte af halvstuderede
»Anlægsgartnere«, der uden Forstaaelse og paa en
kunstlet Maade har søgt at overføre By- og
Herregaardshavernes Karakter og Plantevalg til de helt
andre landlige Omgivelser med de karakteristiske
danske Landbygninger; de har derved frembragt
noget alt andet end afstemt og smukt, med f. Eks.
meningsløst og upraktisk snørklede Gange,
regelmæssigt opstillede Stenbunker, der skulde forestille
Stenhøje o. s. v. Den danske Landbostands
praktiske Sans og sunde Smag har dog i de seneste
Aar virket til et Omslag i heldig Retning, maaske
ogsaa paavirket af Mønster- og: Forevisningshaver
og Konsulenternes Virksomhed, og jævnligt ser
man nu Eksempler paa, at en gammel Mergel-
eller Grusgrav, en Park, en Høj og lign. paa en
smuk Maade er tilplantet og inddraget i Haven.
(Se i øvrigt Danmarks Havebrug). —
Samtidig er de ældre Haver ofte udvidede — navnlig
Køkkenhaverne — og de nye anlægges større,
særligt for at forsyne Husstanden rigeligt med
Grønsager og Frugt i saa lang Tid af Aaret som muligt.
En ret passende Størrelse og Inddeling
for en Have ved en Bondegaard eller mindre
Proprietærgaard er omtrentlig følgende:
| Prydhaven (30 m X 50 m) | = | 1500 | m2 | = | 3807 | □° |
| Køkkenhaven | = | 1500 | — | = | 3807 | — |
| Frugthaven | = | 1800 | — | = | 4568 | — |
| Hegn- og Læplantning | = | 200 | — | = | 508 | — |
| ialt | = | 5000 | m2 | = | 12960 | □° |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
