Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landbohaver - Landbrugsmæssigt Havebrug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mahonia aquifolia o. fl. Især i Kystegnene tillige
et Morbærtræ. Skal Køkkenhaven (se denne
Art.) opfylde ovennævnte Krav med en
Normalfamilies (6 Personers) Brug, kan der ikke være
mindre end nævnt, og er Husstanden større, f. Eks.
med Folkehold, er Haven for lille, skønt der kun er
regnet med Plads til tidlige Kartofler i
Sommertiden, medens de til Aarets Hovedforsyning avles
i Marken, hvor maaske ogsaa en Del af de grovere
Køkkenurter, som sildig Hovedkaal, Gulerødder,
Kødbeder m. m. ofte finder bedre Vilkaar, f. Eks.
i Roemarken, end i en indesluttet Have.
Køkkenhaven bør inddeles af retlinede Gange i firkantede
Stykker, helst uden Rabatter med Træer eller
Buske, der let kommer i Vejen, navnlig i større
Haver, hvor Hestekraft ellers med stor Fordel kan
bruges, og hvor de tillige snart breder sig for
meget paa Køkkenhavens Omraade. De fleraarige
Køkkenurter holdes for sig i ét Stykke, medens
de etaarige og Jordbær fordeles efter deres Krav
til Gødning, Sygdomsforhold o. s. v. i 2, 3, 4 eller
flere Skifter i regelmæssig Omdrift, hvis
Jordbundsforholdene er saa ensartede, at de tillader det.
Det er oftest nødvendigt til selve Køkkenhaven at
have en til Vognfærdsel tilstrækkelig bred
Indkørsel og Hovedvej. Varmebede (se der) bør i
Reglen ogsaa lægges der; de bliver nu mere
almindeligt paakrævede navnlig til Tiltrækning af
egne Udplantningsplanter. I Frugthaven (se d.
Art.), der kun skal yde Frugt til hjemligt Brug,
kan der blive Plads til c. 25 Træer, f. Eks. 12
Æbletræer (= 7 Vildstamme- og 5 Dværg-), 5
Pæretræer (= 3 V. + 2 D.), 5 Blommetræer og 3
Kirsebærtræer, alle i Sorter til forskellig Brug og
Modningstid. Endvidere af Frugtbuske: 10
Stikkelsbær, 10 Ribs, 5 Solbær, 50 Hindbær. Desuden
de førnævnte frugtbærende Træer og Buske i
Læbæltet og Prydhaven, samt 1 Valnøddetræ i
Gaarden, rankende Brombær paa Hønsegaardshegnet og
forskellige Espalier-Frugttræer i finere Arter og
Sorter ved Væggene. — En Bigaard (se Bier)
burde findes langt almindeligere i Landbohaverne.
Dertil hegnes mod Blæst og Færdsel paa de 3
Sider mod V., N. og Ø. med Læhække af Gran, Thuja,
Avnbøg el. alm. Bøg, medens der maa være aabent
mod Syd. Foruden i Frugtbuskene og Frugttræerne,
hvor de bidrager i høj Grad til en heldig
Bestøvning, bør Bierne kunne finde »Træk« nærved til
særlige »Biplanter«, navnlig i det tidlige Foraar;
af Træer: Pil (særlig Salix cinerea), Ahorn, Lind
og Hassel; af Indfatningsplanter: Arabis alpina,
Isop og Lavendel, medens Crocus og Eranthis faar
Lov at brede sig i Busketterne, og Sommerplanter
som Bartonia aurea, Borago officinalis, Phacelia
tanacetifolia og Reseda helst saas paa egne Bede, nær
ved Staderne.
H. G—m.
Landbrugsmæssigt Havebrug. Dette kan i
Danmark føres tilbage til 1516, da Christian d. 2.
indkaldte Hollændere til Amager, Hasselø ved
Nykøbing F. o. fl. St., hvor der, navnlig paa Amager,
blev drevet ret omfattende Avl af Grønsager. Først
henved 300 Aar senere udvidedes Avlen
nævneværdigt ogsaa til Omegnen vest og nord for
København, ligesom der nu ved de større Provinsbyer,
som Odense, Horsens, Aarhus, Randers o. fl. avledes
Grønsager i saa stor Stil, at Hestekraft toges i
Brug. I nogle Aar, fra 1873, uddelte »Det kgl.
danske Haveselskab« Præmier for havemæssig
Dyrkning af Huslodder. Flere Godsejere
præmierede ligeledes Husmænd, der dyrkede deres Jord med
Spade. I 1884 stiftede den fynske Husmand Mads
Johansen »Foreningen til Udførsel af
Havesager«, der dog kun virkede i faa Aar, og det
viste sig snart, at Agurker, Tomater o. lign.,
hvorom der næredes stort Haab som Markkulturer til
Udførsel, ikke egnede sig derfor; men
Konservesfabriken i Faaborg og dennes og
andre Fabrikers senere store Udvikling maa dog
regnes herfra. Landbrugsmæssigt H. bredte sig trods
disse forskellige Tilskyndelser kun smaat blandt
navnlig de større Landmænd, selv om nogle af de
fremmeligste begyndte at dyrke Hvidkaal,
Gulerødder (dog ofte til Kreaturfoder), tidlige Kartofler
o. a. Mere virkede Husmandsforeningernes
Præmiering af veldrevne Brug i Mark og Have, særlig
da hertil kræves i Enkeltheder førte Regnskaber,
der ofte udviser meget smukt Udbytte (f. Eks. c.
500 Kr. Netto af 8 ar), og dette faldt sammen
med den større Opmærksomhed, som Havebrug
imidlertid tiltvang sig, og med at
Konservesfabrikerne begyndte at kunne aftage større Mængder,
navnlig af Asparges, Grønærter og Bønner. En Del,
navnlig mindre Jordbrugere, optog Dyrkningen
heraf, og den udvidedes jævnt, indtil den i
Krigsaarene fik et stærkt Skub frem, ogsaa for at
forsyne Tørrerierne med forskellige Urter til
»Julienne« o. a. Aspargesdyrkning optoges nu
ogsaa i større Stil: Paa Falster i 1890 i det
udtørrede Bøtø Nor, omfattede Kulturen godt 40
Tdr. Ld., da den var paa sit højeste; i 1916
nedlagdes Resterne heraf. Da Lammefjorden
ved Holbæk var udtørret, tog man ogsaa der fat
paa Dyrkningen af Asparges; de første plantedes
1889 af Gartner Fredr. Larsen, Ny
Faarevejle, og Plantningerne udvides stadigt her, saa de
f. T. udgør c. 22 ha, med c. 4 ha som største Areal
hos Enkeltmand (paa Stubberupholm).
Dyrkningen holdes her mest indenfor de særlig
egnede Jordbundsforhold, hvor Sygdomme ikke
hærger for slemt; Avlen lykkes navnlig godt og giver
de fineste Asparges langs de tidligere Fjordbredder,
hvor den tørlagte Havbund er sandet med iblandet
Dynd, medens der paa de lavere, mere dyndagtige
Arealer ganske vist til Tider kan avles større
Udbytte (men ikke saa fint Produkt), hvor Kulturen
lykkes; men Planterne lider her flere Steder af for
høj Undergrundsfugtighed og af deraf følgende
Sygdomme som Penselskimmel og
Rodfiltsvamp — og af Smelderlarver. Af
Peberrod og Konservesærter dyrkes her tillige
i Reglen en Del. Ogsaa paa Samsø dyrkes
Asparges med Held, og Kulturen udvides stadigt her, mest
dog fordelt paa mindre Arealer (det største er nu
0,70 ha), ligesom tidlige Kartofler, mest
Hammersmith, er en vigtig og lønnende Kultur,
f. T. paa i alt 30-40 ha, ogsaa mest fordelt paa
Smaastykker (største samlede Areal c. 1/4 ha), og
med et aarligt Salg af 3-400,000 kg i alt; udvides
fremdeles. Ved Jernbjerg ved Slagelse
tilplantedes i Halvfemserne ret store Arealer (over 20
Tdr. Ld.) med Asparges, som dog faa Aar efter for
største Delen blev ødelagt af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
