Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 71 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landbrugsmæssigt Havebrug

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aspargesrusten, der som en Farsot hærgede over hele
Landet omkr. 1900, indtil Modmidler hemmede
den. Her dyrkedes ogsaa Rabarber og
Peberrod i stor Stil og med godt Udbytte, idet der
overrisledes med Kloakvand fra Slagelse. Ogsaa
Hindbær fik en landbrugsmæssig Dyrkning. En
halv Snes Tdr. Ld. Bønner og 70-80 Tdr. Ld.
dyrkedes aarligt med Grønærter (mest Fairbeard’s) til
Henkogning i den derværende Konservesfabrik. Af
Liliekonvaldrivspirer udførtes aarligt
en Mængde. Endnu fortsættes nogle af disse o. fl.
Kulturer der og hos Omegnens Landmænd,
landbrugsmæssigt drevet og i Skifte med egentlige
Landbrugsplanter. Konservesfabrikerne har ogsaa
paa flere andre Egne ret store Arealer dyrkede iflg.
Kontrakter, f. Eks. i Brænderupegnen paa Fyn, i
Koldingegnen o. s. v., helst i Kredse, hvor
Produkterne dagligt modtages, indvejes og afsendes
samlede af en stedlig Repræsentant for Fabrikerne, der
leverer den fornødne Saasæd. — Ved Bogense og
navnlig ved Odense sættes Dyrkning af
Blomsterløg (se denne Art.), særlig Hyacinther,
Tulipaner og Narcisser, i Gang i stor Stil og med Held,
ligesom Kontraktavl heraf ogsaa er optaget hist
og her i Landbruget. — Paa Grænsen til
Havebruget staar de større
Frugtplantninger, hvor Hestekraft saa vidt muligt tages til
Hjælp og med eller uden Sæd, Rodfrugter eller
Køkkenurter som Mellemkulturer. Som en af de
første af disse tilplantedes først i Halvfjerdserne
Gl. Hestehave Frugtplantage ved
Svendborg med c. 3000 Træer. I 1888 plantedes
Eksporthaven ved Bregentved paa
godt 2 ha med Frugttræer og -buske, og udvidedes
senere. 1897 tilplantedes de første 5,5 ha af
Skelskør Frugtplantage, der nu omfatter c.
82 ha med følgende Hovedkulturer: Ribs 10 ha,
Hindbær 14; Solbær 4; Stikkelsbær 1; Hyldebær 2;
Jordbær 1 ha. Restarealet drives som Agerbrug og
bruges til skiftevis Tilplantning. Senere er flere
større Frugttræplantninger komne til:
Lagesminde ved Glostrup, Lollands
Frugtplantning ved Frejlev, Plantningerne ved
Guldborg, ved Bakkebølle o. fl. Steder
paa de sydlige Øer og Fyn, hvor der nu jævnligt
ved Gaardene tilplantes flere Tdr. Ld. med
Frugttræer og -buske, og som i de senere Aar har
givet et glimrende Udbytte, hvor de plejes godt.
Ogsaa i Nordsjælland plantedes mange Steder i
Vængerne ved Landsbyerne mange Stikkelsbær og
Hindbær, ligesom ogsaa Dyrkning af Jordbær og
Køkkenurter til Torvesalg bredte sig mere og mere
ogsaa til Markerne. — Havefrøavlen (se
Frøavl) arbejdede sig frem, og fra omkr. 1900
udvidede de større Frøfirmaer saavel deres egen
som Kontraktavlen kendeligt, indtil den i
1916-19 med de ukendt høje Frøpriser og den lette
Afsætning for næsten alt, hvad der kunde skaffes,
vel nok naaede Højdepunktet for flere Sorter, for
allerede med Avlen i 1919 at gaa noget ned for
enkelte, navnlig etaarige Sorter og at bringe en
Del Skuffelser og Tab, væsentligst dog for de
Avlere, der uden gode Forhold, uden Kendskab
til Avlen og uden Kontrakter vovede sig ud i
»Spekulationsfrøavlen«; se i øvrigt hosstaaende
Tabel over:

Havefrøavlen i 1918 og 1919.
Frøbærende:	Areal i ha.
	1918	1919
Hvidkaalsfrø	528	1130
Andet Kaalfrø	234	566
Radis	452	263
Spinat	635	159
Andet Havefrø	278	672 [1]

I en lang Aarrække er ved Odense dyrket ret
store Mængder af Medicinske Planter; i
Krigsaarene henlededes Opmærksomheden
yderligere paa disses Dyrkning, baade have- og
landbrugsmæssigt, saavel som paa
»Handelsplanter« (Tobak, Hamp, Solsikke o. fl.), der dog kun
undtagelsesvis bragte lønnende Udbytte, til Dels p.
Gr. af den dyre Arbejdskraft, og næppe faar stort
blivende Værd. De sidstnævnte bør dog maaske
nærmest regnes til Landbrugsplanter; i meget
bliver Grænserne mellem Have- og
Landbrugskulturer saa udflydende, at der ikke kan skelnes
skarpt der imellem; hverken selve Planterne eller
Brugen af Heste og Maskiner kan afgøre det. —
Om det er lønnende at gaa over fra egentlige
Landbrugskulturer til. l. H. afhænger af mange
Forhold, der nøje bør undersøges og overvejes
forinden; blandt disse kan nævnes: 1) Særegne
Jordbundsforhold, der er særlig skikkede
til én eller flere Slags Haveplanter, hvorpaa
ovenfor er nævnt Eksempler (se ogsaa Art.:
Havebrug under særlige
Jordbundsforhold); rigt og dybt muldet Jord samt kalkrig,
ukrudsfri og sund Jord er en stor Fordel. I nær
Forbindelse hermed staar: 2)
Vandforholdene (Grundvandstandens Højde, Mulighed for
tilstrækkelig Afvanding, for Overrisling o. lign.).
Som Eksempel paa Krav til Vand kan nævnes, at
1 ha Kaal fordamper c. 8000 m³ Vand i
Væksttiden, medens Rug kun fordamper 4000 og
Græsmark 6000 m³, skønt de ellers regnes som stærkt
udtørrende Afgrøder. 3) Let Adgang til
Staldgødning, Renovation, Tang, Tørvejord,
Mergel o. a. Hjælpegødninger. Tilstrækkelig hjemlig
Frembringelse af Staldgødning (og Kompost) er en
stor Fordel. Skal derimod 1 Læs = 1000 kg
Gødning (ofte af tvivlsom Godhed) købes og nu koste
op mod 10 Kr., vil man ventelig se Fordel ved
at erstatte den helt eller delvis med Kunstgødning,
for saa vidt Jordens fysiske Tilstand ikke kræver
fuld Staldgødning. 4) Klimatiske
Forhold, navnlig ingen sildig Foraarsnattefrost eller
tidlig Efteraarsfrost; Læ til en vis Grad er ofte
nødvendigt. 5) Lette og gode
Afsætningsforhold, maaske gennem Dyrknings- og
Salgskredse, saaledes som her er gjort
Tilløb til i de seneste Aar; de kan regulere
Dyrkningsmængder og Tilførsler, bringe Arbejde og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>