- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
76

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landbrugsmæssigt Havebrug - Landløber se Tropæolum - Landmaaling se Opmaaling - Landskabsgartner - Landskabsgartneri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for lidt Gødning (flere Steder næsten ingen),
medens man f. Eks. i flere af Tysklands bedste
Storkulturer (Feldbrunnen i Harzen,
Tannenhof ved Schwerin o. fl.) bruger hertil pr. ha:
80-100,000 kg blandet Staldgødning, 6000 kg
Melkalk eller 12,000 kg Gødningskalk, 600 kg
Thomasslaggemel og 600 kg Kainit. Dette gives i det
tidlige Efteraar, hvorefter undergrunds- eller
reolpløjes, 35-40 cm dybt. Paa ikke muldrig Jord gør
Tørvejord eller Kompost udmærket Virkning.
Plantningen sker helst i det tidlige Efteraar; hvor der
er Fare for Opfrysning kan ogsaa plantes om
Foraaret; men det maa da nøje overvaages, at de unge
Skud ved Rodhalsen, som bryder tidligt frem fra
de der siddende Knopper, og som er meget skøre,
ikke brækkes af, da det ellers let sætter Planterne
et Aar tilbage i Vækst; det gælder netop om at
faa disse tidlige Skud kraftige. Foraarsforsending
af H.planter er derfor ogsaa uheldig, da det ved
Ind- og Udpakning næsten ikke kan undgaas, at
disse Skud knækkes af. Det gælder i høj Grad om
at have Planter med gode Rødder og kraftige
Knopper ved Rodhalsen, — mere end at de har store
Skud, som dog maa skæres stærkt ned efter
Plantningen. Afstanden mellem Rækkerne bør være
rigelig: Mindst 1,65 og hellere 2-2,50 m, med 0,60
m mellem Planterne i Rækkerne, hvortil medgaar
henholdsvis c. 9600 og 8000 Planter pr. ha. Straks
efter Plantningen hyppes med Haandhakken lidt
løs Jord ind om Planterne, og derefter løsnes
mellem Rækkerne med Radrenser. Vigtigt er det at
give et Dækkelag i Rækkerne af Tang eller
halmet Gødning, der bedst køres paa i Barfrost med
Mergelkasse eller paa jævnt Snelag med Sluffe, og
den bør blive liggende om Sommeren for at holde
paa Fugtigheden. Radrensning imellem og
Haandhakning i Rækkerne gentages saa ofte nødvendigt,
hvorved alle nye Skud maa skaanes, I Tyskland i
ovennævnte Plantninger gives derefter oftest hver
Vinter c. 30,000 kg Staldgødning, 300 kg
Superfosfat, 200 kg 37 pCt. Kaligødning og 200 kg
Svovlsur Ammoniak. Man skal sikkert være
varsom med at give for megen Kvælstofgødning, der
synes at fremme de slemme Angreb af
Stængelsyge, medens rigelig og rettidig Udtynding
af Skuddene, for at fremme Adgang af Lys og
Luft, hemmer Sygdommen. I de følgende Aar
dannes ofte Rodskud langt ud i Mellemrummene; hvis
man ikke vil have dem til Nyplantning eller Salg,
skæres de af 2-3 Gange i Sommerens Løb, nærmest
med Hestehakken, der hertil paasættes trekantede,
skarpe, vandrette Skærer, eller der skrælpløjes
ganske let. Dannes der for mange Skud i Rækkerne,
stikkes de op, et Par Uger førend Bærplukningen
begynder. En velplejet Plantning kan holde sig
fuldt bæredygtig i 8-10 Aar og give lønnende, om
end mindre Afgrøder i endnu 2, 3 el. flere Aar. De
sidste Par Aar spares paa Gødningen, medens det
har vist sig, at Hypning og endnu bedre Tilførsel
af god Kompost i et 5-8 cm tykt Lag i Rækkerne,
naar Planterne begynder at hæve sig for meget
over Jorden, har givet dem fornyet Kraft. I
første Sommer efter Plantningen kan i Reglen regnes
med en lille Høst, c. 1000 kg pr. ha; og har
Planterne da tillige givet gode Skud, kan de yde
1000-2000 kg i anden Sommer; derefter jævnt stigende
i 3.-6. Aar til 4-6000 kg. En Plukker kan i den
bedste Tid plukke 20-25 kg om Dagen. Foruden
af Salgsplanter fra Plantningens 4.-5. Aar kan det
i 1. og 2. Sommer maaske lønne sig at have nogle
Mellemkulturer (lave Ærter, Bønner o. lign.).
Hønsehold mellem H. maa meget tilraades; det
mindsker Insektangrebene stærkt. At afrømme et
Stykke H. er et ikke lille Arbejde, da det maa
gøres grundigt for ikke senere at faa Rodskud frem.
Det gøres bedst ved, at Skuddene straks efter endt
Bærplukning hugges af tæt ved Jorden, hvorefter
der pløjes dybt, helst i varmt og tørt Vejr;
derefter harves gentagne Gange og Rødderne
sammenslæbes med Hesterive, hvorefter atter pløjes o. s. v.
Ofte er en Brakning næste Aar ogsaa nødvendig,
navnlig hvis der er Snerle; eller der kan tages en
Kartoffelafgrøde, hvortil gives rigelig Gødning.
Som Mellemkultur mellem Frugttræer, maa H.
bruges med stor Varsomhed, særlig ikke nær
Dværgtræer. — Brombær (se d. Art.). Dyrkningen
heraf er i de senere Aar udvidet stærkt og findes
lønnende, da Bærrene er blevet en søgt Vare baade
til Torvehandel og Konserves. Ret store
Plantninger findes i Nordsjælland o. a. St., hvor de dyrkes
til Dels med Hestekraft, som nævnt foran ved
Hindbær. Dertil vælges kun stift opretvoksende Sorter
som Majestæt, Wilsons tidlige o. lign.
De ynder en varm, kalkholdig, snarest let Jord. De
rankende, som Lucretia og armenisk
kræver derimod Opbinding til et ret kraftigt Espalier
og kan derfor bl. a. St. ofte finde en god Plads ved
Hegnet om Frugtplantningerne.

Om Ribs, Solbær og Stikkelsbær i Storkulturer
se under de paagældende Artikler.
H. G—m.

Landløber se Tropæolum.

Landmaaling se Opmaaling.

Landskabsgartner benævntes navnlig tidligere den
Gartner, hvis Beskæftigelse bestaar i at planlægge
Haveanlæg og lede Udførelsen deraf, i Modsætning
til »Anlægsgartneren«, der har med det praktiske
Arbejde ved et Haveanlæg at gøre. Betegnelsen L.
hidrører fra 1700 Tallets England og er dannet som
en for Datiden naturlig Analogi med
»Landskabsmaler«. Ordet holdt sig hele 1800 Tallet igennem
og er først i de senere Aar og navnlig i Tyskland
blevet fortrængt af Betegnelsen »Havearkitekt«,
der nu ogsaa her i Norden har afløst L. Da den
samme Gartner i vor Tid i Reglen beskæftiger sig
med Planlæggelsen saavel af landskabelige som af
arkitektoniske Haver, dækker begge Ordene
egentlig kun en Del af hans Virksomhed, og begge er
derfor sprogligt ufyldestgørende. Udtrykket
»Havearkitekt« har dog den Fordel, at der i selve
Ordet ligger en Tilkendegivelse af, at den
planlæggende Gartners Stilling overfor Ejer og
Anlægsgartner er som Arkitektens henholdsvis overfor
Bygherre og Haandværket Andre Sprog har lige
saa lidt som de nordiske kunnet finde en passende
Fællesbetegnelse. Tyskerne har forsøgt med
»Gartenkünstler«, »Gartentechniker«, »Garteningeniør«,
medens man paa Fransk i sin Forlegenhed endog
anvender en saa søgt Betegnelse som
»Architectepaysagiste«.
G. N. B.

Landskabsgartneri betegner Anlæg af Haver
efter landskabelige Principper. Se Artiklen
Havekunstens Historie.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:57:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/2/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free