- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
77

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lantana (Verbenaceæ) - Landvæsenskommission - Lapageria (Lilaceæ) - Larix (Abietaceæ), Lærk, Lärkträd (s.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Lantana (Verbenaceæ), Koldhus- og
Udplantningsplante. L. Camara L., Vestindien,
orangerøde Blomster. Største Parten af de Kulturformer,
som nu dyrkes, stammer fra Krydsninger mellem
ovennævnte og andre Arter. Følgende kan
anbefales: Incendie, ildrød, og Soleil d’Or,
guldgul, alle rigtblomstrende og lave af Vækst.
Général Jacqueminot, stærkt rød. L. benyttes
som Dekorationsplanter i Koldhus, kan ogsaa
udplantes paa solrige Steder og er da ved deres
Blomsterrigdom og sjældne Farver af megen Virkning,
ikke mindre som ældre, højstammede Eksemplarer.
Kultur: L. formeres ved Stikning om Foraaret.
Efter Roddanelsen plantes de i Smaapotter i
sandblandet Varmebedsjord og anbringes paa Bænk. I
Begyndelsen holdes Planterne lidt lunt og skygget,
men senere udsættes de helt for Luft og Lys.
Ved senere Omplantninger benytter man en
Jordblanding, bestaaende af 2 Dele Markjord og 1 Del
gammel Gødning, tilsat med Sand. En eller flere
Gange maa de unge Planter knibes, for at faa
buskede Eksemplarer, og i Voksetiden fordrer de
rigelig Vanding, ligesom ogsaa Sprøjtning paa varme
Dage er gavnlig og hjælper til at holde »Rødt
Spind« borte. Blomstringen finder Sted fra
Midsommer til Efteraaret. Moderplanterne overvintres
bedst i et halvvarmt Hus, hvor de holdes temmelig
tørt. I Jan. anbringes de i et varmt, fugtigt Hus
nær Lyset, for at der kan fremkomme friske unge
Skud til Stikning.
G. N. B.

Landvæsenskommission er ifølge Lov af 30. Dec.
1858 sammensat af 2 indenrigsministerielt
udnævnte og af Amtsraadene indstillede
Landvæsenskommissærer, der for hver enkelt Sag dertil er
udpeget af Amtmændene tilligemed en Retsbetjent som
Formand. Overlandvæsenskommission bestaar af
en indenrigsministerielt udpeget Amtmand og 4
Landvæsenskommissærer. Disse Kommissioner er en
Slags Landbodomstole, der paadømmer for dem
indankede Sager vedrørende Udskiftning, Vandledning,
Hegn o. s. v. Overlandvæsenskomm. er øverste
Appelinstans.
F. S.

Lapageria (Liliaceæ) omfatter kun een højt
slyngende, buskagtig, stedsegrøn Art, L. rosea
Ruiz & Pav., Chili, med hele, læderagtige,
ægformet tilspidsede Blade og store, hængende,
klokkeformede, mørkrosenrøde, voksagtige Blomster i
Bladhjørnerne og i Spidsen af Skuddene. L. r. var.
albiflora
har renhvide Blomster. L. er en
særdeles smuk, sidst paa Sommeren og i
Efteraarstiden rigtblomstrende Plante, som egner sig godt
til Beklædning af Mure og fritstaaende Espalier i
Koldhuse og Vinterhaver. De smukke, holdbare,
men næsten stilkløse Blomster kan anvendes til
Afskæring. Kultur: Formeringen kan ske ved
Frø, som i frisk Tilstand saas i sandblandet
Lyngjord i Skaale, der stilles i et halvvarmt Hus. Som
oftest formeres dog ved Aflægning om Efteraaret
af kraftige, velmodne Skud. L. kan dyrkes i store
Potter, men trives bedre udplantet i et dertil
tilberedt 50-60 cm dybt Bed eller Rabat i det
paagældende Hus. Hvad enten L. plantes i Potte eller
i Rabat, maa man sørge for en omhyggelig og
grundig Dræning; Jorden bør være meget porøs
og bestaa af 2 Dele groft hakket Lyngjord, 1 Del
Græstørvjord, 1/2 Del Grus samt lidt Kalkgrus og
Trækul. L. ynder Skygge i Solskin, rigelig Luft
og Vand, sprøjtes dagligt om Sommeren, indtil
Blomsterne udfolder sig. Om Vinteren vandes mere
sparsomt, for at Jorden ikke skal blive sur. L.
angribes baade af Bladlus, Kaffelus, Skjoldlus,
Thrips og Snegle, som alle maa bekæmpes i Tide
paa sædvanlig Maade.
G. B.

illustration placeholder
Lapageria rosea.


Larix (Abietaceæ), Lærk, Lärkträd (s.),
haardføre Naaletræer. De fleste Lærkearter er smukke,
høje Træer med, især i den unge Alder, udpræget
slank, pyramideformet Vækst, senere med en
smallere eller bredere pyramideformet Krone og
vandret udstaaende eller overhængende Grene. Største
Parten af de smalle, tynde, bløde Naale sidder
samlet i tætte Bundter paa smaa, vorteformede
Dværggrene, og til Forskel fra næsten alle andre
Naaletræer taber Lærketræerne Naalene ved
Løvfaldstid og staar bladløse Vinteren over. L.
americana
Michx. (L. microcarpa Lamb.),
Tamarack-Træ, nordøstlige Nordamerika, bliver i sin
Hjemstavn et mægtigt Træ. Hos os er den
sjældent plantet, men er dog forekommet i Eksemplarer
af mindst indtil 12 m Højde. Det er i sin
Ungdom af smal pyramideformet Vækst, senere mere
bredkrouet, og med overhængende Grene. Særlig
karakteristiske er dets ganske smaa, 1,5 cm lange

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free