- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
91

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lippia - Liquidambar - Liriodendron - Lisianthus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

& K. (Verbena triphylla L’Herit.), Sydamerika.
Buskagtig Plante med vellugtende Blade og smaa,
hvidligrøde Blomster. Kultur: L. formeres om
Foraaret ved urteagtige Stiklinger, der senere
knibes, for at de kan forgrene sig. Dyrkes i
Koldhus, plantes i en let, nærende Jord, vandes
sparsomt om Vinteren og skæres noget tilbage om
Foraaret samtidig med Omplantningen.
G. B.

Liquidambar, Ambratræ (Hamamelidaceæ), Træ
for Friland. L. styraciflua L., Nordamerika,
er i sin Hjemstavn et højt Træ, som sjældent
findes plantet her i Landet og heller ikke er helt
haardført uden paa god Vokseplads, men som dog
forefindes i enkelte Eksemplarer af mindst indtil
10 m Højde. Det har pyramideformet Krone, og
dets Blade, der ligner Bladene hos Løn, er store,
haandfligede, glinsende, mørkegrønne og om
Efteraaret smukt rødfarvede. Blomsterne er uden
Betydning.
A. B.

Anvendelse og Kultur: L. er et smukt
Træ af god Form og bør derfor staa frit. Det
formeres ved indført Frø, som saas om Foraaret i
Rammer paa Friland eller bedre i Kasser og holdes
godt fugtigt. Planterne overvintres frostfrit første
Aar og derefter noget beskyttede om Vinteren, da
man derved fremskynder Dannelsen af fast, modent
Træ. L. er noget langsom i Væksten, men ikke
vanskelig, og den har uden kendelig Skade taalt
vore kolde Vintre. Den ynder almindelig god, ikke
tør Jord og beskyttet Plads.
J. B.

Liriodendron (Magnoliaceæ), haardført Træ. L.
Tulipifera
L., Tulipantræ, Nordamerika, er et
højt, bredkronet Træ, som ogsaa her i Landet ikke
sjældent forefindes i plantede Eksemplarer, hvoraf
enkelte har naaet en Højde af mindst indtil 26 m.
Dets Værdi som Prydtræ ligger i dets statelige
Vækst, dets smukke, store, langstilkede,
haandlappede, i Spidsen paa en ejendommelig Maade
ligesom afstudsede eller overskaarne Blade, der er af
en friskgrøn, paa Undersiden blaaliggrøn Farve, og
om Efteraaret antager en skinnende lysegul Farve.
Endelig prydes det i Aug. af sine enligtstillede,
store (6 cm i Gennemsnit), grønlig gule og
orangefarvede Blomster, der trods deres lidet
iøjnefaldende Farver dog er ganske smukke og har givet
Træet dets danske Navn. En Varietet, L. T.
pyramidalis
, har kegleformet Krone.
A. B.

Anvendelse: L. er fra Naturens Side et
velbygget Træ, og ved sit ejendommelige, yppige,
friskgrønne Løv, der hidtil synes saa godt som
uberørt af Larver og Svampe, er det et af vore
smukkeste store Træer. Det kan med god
Virkning anvendes i Forgrunden af høje, aabne
Grupper, især mod mørk Baggrund, men det er dog
fortrinsvis egnet til at staa frit. Kultur: L.
formeres ved indført Frø, der indslaas i Sand om
Vinteren og saas om Foraaret paa et indrammet
Bed i let Jord paa en varm Plads. De unge Planter
dækkes godt første Aar, optages om Foraaret som
1- eller 2-aarige, studses paa Roden og prikles i
5 Rækker paa 1,20 m brede Bede i let, nærende
Jord paa en lun Plads. Efter at de har staaet 2
højst 3 Aar, optages de om Foraaret, studses paa
Roden og plantes i Rækker med 1 m Afstand, og
de bør herefter stedse omplantes med et Par Aars
Mellemrum, da større Planter, som i længere Tid
har staaet urørte, er vanskelige, især ved
Flytning om Efteraaret. Omplantning bør i saa
Tilfælde ske om Foraaret, naar Jorden har faaet en
saadan Varmegrad, at Træets nye Roddannelse kan
paaregnes at begynde straks efter Plantningen. For
at opnaa Udvikling som stort Træ og den
Yppighed i Vækst og Bladfylde, der gør L. saa smuk,
kræver den næringsholdig, dyb, god Jord, ikke for
tør eller svær og kold, samt et beskyttet
Voksested paa fri Plads. Den taaler Beskæring, i yngre
Alder endog Foryngelse ved Nedskæring.
Varieteterne formeres ved Podning (se Forædling) under
Glas som nævnt under Acer.
J. B.

L. findes i Norge paa yderst faa Steder og trives
her kun i de sydlige Egne, hvor den paa lune
Voksesteder med god, men nogenlunde tør Jord kan
holde sig godt.
N—k.

L. kan overvintre i det mellemste Sverrig, naar
Voksepladsen er lun og beskyttet, men den fryser
stedse tilbage i kolde Vintre og naar derfor ikke
at komme i Blomstring.
E. L.

illustration placeholder
Liriodendron Tulipifera.


Lisianthus (Gentianaceæ), Varmhus. L.
Russelianus
Hook., Mellemamerika; en værdifuld,
2-aarig, indtil 60 cm høj Busk med glinsende
graagrønne Blade og store, prægtige, blaa Blomster.
Kulturen er forbunden med en Del Ulejlighed og
Vanskelighed, men naar den lykkes, lønner den
rigeligt Umagen. Kultur: Frøet saas i Juni
tyndt i Skaale, halvt fyldte med Skaar, i en
Jordblanding, bestaaende af 3 Fjerdedele Mosejord og
1 Fjerdedel lerholdig Markjord, blandet med rent
Sand. Frøet trykkes til, men dækkes ikke og
vandes ikke ovenfra, men Skaalen holdes ensartet
fugtig ved at anbringes i en Underskaal med Vand;
den sættes i en varm Bænk nær Glasset, hvor der
skygges. Planterne spirer efter et Par Ugers
Forløb og prikles, naar det 4. Blad har udfoldet sig;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free