- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
95

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lonicera - Lophospermum scandens - Lopperegn - Lotus - Lotusblomst - Luftens Fugtighedsforhold - Luftgivning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

aureo-reticulata kan finde Anvendelse i umiddelbar
Forgrund af f. Eks. brogetbladede Grupper, som
Bunddække ved en enkelt dekorativ Plante o. l.,
hvor den kan ses paa nært Hold. Det er
hensigtsmæssigt at dække den godt om Vinteren eller
overvintre den frostfrit. Af de stærktbyggede Arter
kan man danne en i Blomstringstiden højst
pyntelig Hæk. De buskformede Arter er fortrinsvis alle
Busketplanter. L. tatarica og især dennes
Varieteter med stærkt røde Blomster, saavel som den
renhvide Varietet, virginalis grandiflora, hører til
de smukkeste og kan finde Anvendelse i saa godt
som enhver Have. De udfolder deres Blade i det
tidlige Foraar, taaler Skygge og kan benyttes til
Hæk. L. alpina og L. coerulea hører til
Foraarsbebuderne blandt vore Buske; de taaler megen
Skygge, og sidstnævnte har i Løvspring en
ejendommelig smuk Farvetone, hvorfor den bør kunne
iagttages i kort Afstand. L. Ledebourii kræver en
sollys Plads og bør have lystfarvede Omgivelser.
L. chrysantha er tætbygget og er egnet til
Udfyldning i høje Busketter. L. Xylosteum trives i
stærk Skygge, er en af de bedste Buske til
Underplantning og meget brugbar til Hæk. L. orientalis
og særlig L. fragrantissima gives beskyttet Plads.
Den mere ejendommelige end smukke L. Albertii
kan anvendes som Forgrundsplante eller som
Bunddække for en enkelt, stammet Plante eller mindre
Gruppe med afvigende Løv. Kultur: L.
formeres ved Frø, som indslaas i Sand om Vinteren
og saas om Foraaret, det spirer samme Aar. Under
Hensyn til Udvikling optages Planterne som 1-
eller 2-aarige, enten om Efteraaret og indslaas,
eller tidlig om Foraaret; de studses i Roden og, om
fornødent, i Toppen og prikles i 5 Rækker paa
1,20 m brede Bede, hvorfra de efter 1-2 Somres
Vækst plantes i Rækker og behandles som Planter
af Stiklinger. Formering sker dog lettere ved
Aflægning og lettest ved Stiklinger af stærke
Aarsskud. Planter efter sidstnævnte Formeringsmaade
optages som 1- eller 2-aarige, enten om Efteraaret
eller om Foraaret, studses i Roden og plantes i
Rækker med 60 cm Afstand. Næste Aar, henad
Vinteren, nedskæres de i en Højde af 10-15 cm
over Jorden, og de vil da — under Forudsætning
af, at de er plantede i velbehandlet og velgødet
Jord, og naar undtages de svagtvoksende Arter —
allerede første Sommer udvikle sig til smukke,
kraftige Buske. De har stærke, dybtgaaende
Rødder og bør derfor ikke staa over 3-4 Aar, da de
ellers lider for meget ved Omplantning. L. er
ikke vanskelige med Hensyn til Jordbund; de taaler
Foryngelse ved delvis eller fuldstændig
Nedskæring, og for flere af Arterne, særlig L. tatarica,
vil det i alt Fald med faa Aars Mellemrum være
nødvendigt at foretage Indskæring af enkelte ældre
og stærke enaarige Grene for at retlede Væksten
og undgaa, at Planterne bliver nøgne forneden,
hvorved man samtidig forøger Blomstringen. Af
de slyngende Arter formeres de svagtvoksende
lettest ved Aflægning, de stærktvoksende ved
Stiklinger. De taaler Beskæring ligesom de
buskformede, og navnlig hos de stærktvoksende Arter kan
man, under Hensyn til Voksemaade og Anvendelse,
med samme Formaal og Virkning udføre denne paa
lignende Maade som nævnt for L. tatarica.
J. B.

L. coerulea er en udmærket Prydbusk for de
nordlige Egne i Norge, hvor den holder sig godt,
i det mindste til den 70. Breddegrad. L. tatarica
er ikke fuldt saa haardfør, dog kan ogsaa denne
paa særdeles gunstige Lokaliteter plantes helt til
den 70. Breddegrad. L. Periclymenum kræver paa
Helgeland et lunt og solrigt Voksested for at kunne
trives. L. Caprifolium lykkes ikke længere mod
Nord end i Egnene ved Trondhjemsfjorden. De
andre Arter trives alle godt i det sydlige Norge,
undtagen i Egne med skarpt Indlandsklima.
N—k.

Lophospermum scandens se Maurandia s.

Lopperegn se Springhaler.

Lotus (Papilionaceæ). L. Jacobæus L.,
Afrika; enaarig Sommervækst, i Koldhus fleraarig,
anvendelig til Rabatter og Pottekultur, 30-60 cm
høj; Blomsterne, der fremkommer i Juli-Septbr.,
er meget mørkebrune, undertiden med gult. L. J.
flore luteo
, gul. Kultur: Saas i
Marts-April i halvvarm Bænk, prikles og udplantes sidst
i Maj med 30-40 cm Afstand. Ynder solrigt
Voksested. Frøets Spirekraft 3-4 Aar; Spiring i Løbet af
2-3 Uger. L. Tetragonolobus L.,
Aspargesært, Middelhavslandene. Omend denne nærmest
dyrkes som Køkkenurt (se Aspargesært), kan den
meget godt finde Anvendelse som enaarig Prydplante
til Rabatter; c. 30 cm høj. De smukke,
mørkpurpurrøde eller blodrøde Blomster fremkommer i
Juni-Aug. Saas i April-Maj paa Voksestedet.
L. F.

Lotus peliorrhynchus Hook., Koldhus.
En værdifuld Hængeplante paa Grund af sin stærkt
forgrenede, hængende Vækst; de smalle,
traadformede, sølvgraa Blade og de skarlagenrøde Blomster
med lidt mørkere Centrum (mindende stærkt om
Clianthus), der fremkommer rigeligt i
Bladhjørnerne, giver hele Planten en meget elegant
Habitus. Kultur: Toaarig Kultur er bedst.
Formeres ved Frø, men ogsaa let ved Stiklinger om
Foraaret paa Undervarme. Flere Smaaplanter
plantes sammen for hurtig at danne fyldige Planter;
de omplantes et Par Gange om Sommeren i
almindelig god Pottejord med Tilsætning af noget
Lyngjord og Sand. Kultiveres i Hus eller Bænk, hvor
Planterne efterhaanden vænnes til fuld Luft og Sol;
Vinduerne tages af, og Rankerne anbringes
udbredte paa Bedet. De holdes i forholdsvis smaa
Potter; overvintres lyst og ved sparsom Vanding i
Koldhus. — Temperaturen ikke over 4-5° C. —
hvor Væksten fortsættes hele Vinteren. Knopperne
fremkommer om Foraaret, og Blomstringen
indtræder i Reglen i Maj. Planten er af dekorativ
Virkning som Ampelplante.
M. H.

Lotusblomst se Nelumbium speciosum.

Luftens Fugtighedsforhold se Klimatiske
Forhold
.

Luftgivning. En fornuftig Luftgivning i
Vækstrummene er en af de vigtigste Faktorer for de
deri dyrkede Planters Velvære. Man maa derfor
ikke alene kende de enkelte Planters Krav i al
Almindelighed, men ogsaa særlig de periodiske
Krav under hver enkelt Kultur. Under
Vækstperioden er en rigelig Luftfornyelse nødvendig for
Planternes Aandedræt og Ernæring, idet
Kulsyreassimilationen derved forstærkes, men selv i
Hvileperioder luftes meget rigeligt, bl. a. for at
eftermodne Planterne, og for ved en frisk og sund Luft

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free