- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
103

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lælia-Cattleya - Læplantning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Cattleya og Lælia, saa at orchidédyrkende
Handelsgartnerier nu med Fordel kan købe og dyrke disse
Hybrider. I Gennemsnit taget maa dog siges, at
de oprindelige Arter af Lælia og Cattleya
frembringer smukkere Blomster, men gennem Udvalg
og Befrugtning er et nyt og livskraftigt Blod
fremkommet, som frembringer uhyre livskraftige og
stærke Individer. Det er en Glæde at se, med
hvilken Styrke de fleste Former af Lælia-Cattleya
vokser og udvikler sig til kraftige Eksemplarer,
hvilket mange af de gamle Arter med faa
Undtagelser derimod ikke saa gerne gør i vore
Væksthuse. De Former af denne Slægt, som der særlig
bør lægges an paa, er de, som er opstaaet ved
Hybridisering af Lælia purpurata med Cattleya og
C. Dominiana med Lælia. Disse har en aldeles ny
Farve og store Blomster samt vokser og blomstrer
kraftigt. Mindre værdifulde for Snit er de
Hybrider, som opstaar mellem Lælia cinnabarina og
Cattleya, thi disses Blomster er ofte noget
grumset orangefarvede eller gule. I Reglen er disse
Hybrider opkaldt efter Personer, og at give et
Udvalg af dem er ret vanskeligt. Blandt Mængden
af Sorter kan følgende nævnes som de smukkeste:
L.-C. albanense (C. Warneri & L. grandis),
L.-C. Arnoldiana (L. purpurata X C. gigas),
L.-C. Baden-Powell (L. tenebrosa X C.
Lawrenceana), L.-C. bletchleyensis (L.
tenebrosa X C. gigas), L.-C. Charlesworthii (L.
cinnabarina X C. Dowiana var. aurea), L.-C.
Canhamiana
(L. purpurata X C. Mossiæ), L.-C.
Heyana
(L. purpurata X C. Lawrenceana), L.-C.
Haroldiana
(L. tenebrosa X C. Hardiana),
denne sidste er igen en naturlig, ekstrafin Hybrid
mellem C. Dowiana v. aurea X C. gigas, L.-C.
Nysa superba
(L. crispa X C. gigas), L.-C.
Pallas
(L. crispa X C. Dowiana), m. fl. For
Interessens Skyld kan her nævnes, at just da dette
skrives, har den første Orchidé-Hybrid, som
vitterlig er opdrættet i vore nordlige Lande, blomstret
i Haga ved Stockholm. Det er en Lælia-Cattleya,
som ved Hybridisering er opdrættet af Forf. Aar
1913 gennem Frøudsæd, og som nu paa Forslag af
Professor C. Lindman i Stockholm er døbt L.-C.
suecica
Hzn. (Sv. Bot. Tidsskr.). Kultur:
Som Cattleya. Se videre Orchidékultur.
Ax. Hzn.

Læplantning. I Artiklen »Læets Virkning« er
redegjort for Læets Virkning paa Plantevæksten.
Læ gør sikkert ogsaa stor Gavn paa Bygninger
og forøger disses Holdbarhed, ligesom det ogsaa
for Husdyr, som en Del af Aaret holdes ude paa
Græs, har stor Betydning at opholde sig under
gode Læforhold, men Læets Virkninger paa Dyrs
Trivsel og paa Bygningers Holdbarhed er ikke
undersøgt saaledes, at Virkningen kan angives med
talmæssige Udtryk. — Til Læ for Markafgrøder
kan under de fleste Forhold kun anvendes
enrækkede Læhegn, hvorimod det for at skaffe Læ for
Bygninger, Haver og Frugtplantninger vil være
nødvendigt at anvende Læbælter bestaaende af flere
Rækker Træer. Efter de foreliggende stedlige
Forhold kan der anvendes enten Naaletræer eller
Løvtræer til Læhegn og Læbælter. —
Naaletræerne er de mest nøjsomme og taaler, skønt
de ogsaa sætter Pris paa Renholdelse, bedre end
Løvtræerne lidt Selskab af Ukrudtsplanter, men
deres Vækst er især i de første Aar langsom, og
saa har de den slemme Egenskab, at de ikke kan
taale Stævning. Et Hegn eller Læbælte af
Naaletræer kan kun fornyes ved Nyplantning. De til
Hegn- og Læplantning bedst anvendelige
Naaletræer er Hvidgran (Picea alba) og Sitkagran
(Picea sitchensis), og kun hvor der plantes i Hede
eller paa gamle lyngbevoksede Diger, plantes disse
Granarter i Blanding med Bjergfyr (Pinus
moutana); men Fyrrene maa fjernes, saa snart
Granerne er i god Vækst. Naaletræerne plantes som
3- eller 4aarige Planter. — Løvtræerne
sætter Pris paa rigelig Næring og paa Renholdelse
for Ukrudt (de betaler godt for Kultur), de vokser
rask til og kan næsten alle taale at stævnes. Flere
Løvtræer, f. Eks. Hvidtjørn, synes ogsaa, naar
Forholdene ellers er gunstige, at taale Vinden
bedre end Naaletræerne. Hvor Jordbunds- og
Kulturforholdene er saaledes, at der kan avles gode
Afgrøder af de almindelige Markplanter, kan der
sikkert med Fordel anvendes Løvtræer til Hegns-
og Læplantning. Af Løvtræer, som kan anvendes
til Hegns- og Læplantning, maa nævnes:

Hvidtjørn (Cratagus monogyna); Graapoppel
(Populus canescens); Elm (Ulmus montana); Seljerøn
(Sorbus scandica); Alm. Røn (Sorbus Aucuparia);
Ahorn (Acer Pseudoplatanus); Spids-Løn (Acer
platanoides); Hvidbirk (Betula odorata Bechst);
Vintereg (Quercus sessiliflora); Hyld (Sambucus
nigra); Hæg (Prunus Padus); Mirabelle (Prunus
Myrobalana); Naur (Acer eampestre); Hassel
(Coryllus Avellana); Avnbøg (Carpinus Betulus).

Hvidtjørn er ubetinget vor bedste Hegnsplante,
hvad enten den anvendes som klippet Hæk eller
som fritvoksende Læhegn, der kun studses lidt
paa Siderne. Graapoppel, Elm og Seljerøn er
kraftigt voksende og vindføre Lætræer. Graapoppel,
der ikke maa forveksles med Sølvpoppel (P. alba),
bør dog kun anvendes i store Læbælter, da den er
meget stærkt voksende. Alm. Røn, Ahorn,
Spids-Løn og Hvidbirk er ikke særlig vindføre men
anvendelige som Lætræer, i Læbælternes indv. Side.
Ahorn er dog stærk skyggegivende. Hyld, Hæg
og Naur er høje Buske, som kan anvendes til
Plantning mellem de højere Træer i Læbæltets
ydre Rækker, medens Mirabelle, Hassel og
Avnbøg kan anvendes paa samme Maade i de indre
Rækker. Hassel og Avnbøg fordrer dog ret god,
ikke for tør Jord. Som Underplantning i de indre
Rækker kan ogsaa anvendes Rubladet Hybenrose
(Rosa rugosa), der kan trives paa mager og tør
Jord.

Løvtræerne plantes som 2- el. 3aarige Planter;
men der bør aldrig plantes andet end godt
forgrenede, kraftige Planter med en vel opgravet
Rod, og Planterne maa være forsendt godt
indpakkede.

Læhegn. Danmarks dyrkede Arealer burde
uden Tvivl overalt være gennemkrydset af et
Netværk af levende enrækkede Hegn. Først og
fremmest bør der være plantet eller plantes i
Markskel og langs Veje og desuden mellem
Markernes Skifter i saa stor Udstrækning, at der ikke
nogen Steder er eller bliver større Afstand
mellem Hegnene end 200-250 m. Det er imidlertid
langt fra, at dette er Tilfældet endnu.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free