Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 107 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Læplantning - Læreanstalter for Gartnere i Danmark

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udføres, indtil Træerne helt overskygger Jorden.
I Naaletrælæbælter maa Udtyndingen foretages,
saa snart Grenene paa Naborækkerne begynder at
naa sammen, kun ved en saadan Behandling kan
Træerne beholde Grenene helt ned til Jorden. I
brede Løvtrælæbælter hugger man
som nævnt foran de høje Træer i
hveranden Række ned til Jorden,
naar Nabotræernes Grene naar
noget ind i hinanden. Som
Regel vil der vokse Skud frem fra
Stubben. Det kan undertiden
være nødvendigt at fjerne en Del af
Hyldens Grene, hvis den i de
første Aar vokser saa kraftig til,
at den kan genere de nærstaaende
Seljerøn eller Elm, som i de
første Aar har en mere svag Vækst.
Enkelte stærktvoksende Individer
vil det altid være nødvendigt at
holde lidt under Kniven, for at
Bestanden kan blive ensartet, og
naar Læbæltet bliver 10-15 Aar,
maa der jævnlig foretages en
Udtynding af Underlætræernes
Grene og undertiden en Stævning af
hele Rækker af disse. Hækkene
ved Læbæltets Yderside
behandles som angivet for Læhegn. Ofte vil man dog
holde Hækkene klippede. Paa meget vindudsatte
Steder vil det gøre stor Gavn for Væksten i de
første Aar, at der mod Vest og Nord anbringes en
Læskærm af nedgravet Bjergfyrkvas.
N. E.

Fig. 3. Renholdt Læbælte.

Læreanstalter for Gartnere i Danmark.
Allerede ved forrige Aarhundredes Begyndelse var
man naaet til Erkendelse af, at en grundig
Uddannelse af de unge Gartnere var ønskelig, og ved
Bekendtgørelse af 29. Oktbr. 1811 fra »det
kongelige danske Cancelli« blev den første
Gartnereksamen oprettet. Bekendtgørelsen indledes med:
»Enhver i begge Rigerne, der attraar herefter at vorde
agtet som udlært Gartner, end mere om han vil
vente at blive ansat i nogen Kongelig Hauge, skal
underkaste sig en offentlig Eksamen i sit Fag«.
Endvidere indeholdt den Bestemmelse om, at
Eksamenen skulde afholdes ved en af de kongelige
»Hauger af en Kommission, bestaaende af tre
Kongelige Gartnere«, og i Overværelse af Professoren
i Botanik. Den skulde omfatte dels de
»uundværlige Kundskaber«: Jordens Behandling,
Køkkenhavedrift, Frugttrædyrkning, »Haugeblomsters
Dyrkning«, Varmebedes Anlæg og Pasning, særlig til
Meloner, samt »at forstaa en forelagt Tegning til
et Hauge-Anlæg og efter denne at udføre samme«,
dels de »nyttige Kundskaber«: Frugt- og
Planteskolers Anlæg, Kendskab til Frilands-Træer og
-Buske og til alle de »sjeldne Blomster, som kunne
anvendes til Ziir i en Blomsterhauge«, Drivning
af Fersken, Vin m. m. samt Kultur af
Væksthusplanter og Pasning af Orangerier, Anlæg af
en Hauge »i engelsk-chinesisk Smag« samt
Kundskab om »Gevæxthuse og Drivkasser«. Ved
Forordning af 8. Maj 1829 var Sønner af Gartnere
fra Hovedgaarde bleven fritagne for Værnepligt,
naar de havde faaet 1. Karakter ved Eksamen
eller som Kunstgartnere 1. eller 2. Karakter.
Ifølge Cancelliplakat af 24. Septbr. 1833 blev der
foretaget den Ændring, at Eksamenen blev delt i
en »Eksamen for Gartnere« og en »Eksamen for
Kunstgartnere«. Begge kom til at bestaa af en
praktisk Prøve, ved hvilken Eksaminanden skulde
vise sin Haandfærdighed i de almindelige
Havearbejder, og en teoretisk Prøve, der for
Kunstgartneres Vedkommende var delt i en skriftig og
mundtlig Del, ligesom den ogsaa omfattede betydeligt
mere end »Eksamen for Gartnere«. Denne Tvedeling
blev imidlertid senere atter opgivet ved
Bekendtgørelse fra Indenrigsministeriet af 14. Marts 1851,
ved hvilken Gartnereksamen kom til at indeholde
1) en praktisk Prøve, ved hvilken skal godtgøres
Eksaminandens Færdighed i de forskellige
Haandgreb, der udfordres i det hele Omraade af
Køkkenhaven, Frugthaven og Træskolen, derunder
indbefattet Espaliering af Træer, samt Blomsterhaven og
Dyrkning af Potteplanter, Sirtræer og Sirbuske,
2) en skriftlig teoretisk Prøve, vedrørende de
nysnævnte Fag samt Drivning, 3) en mundtlig Prøve
i Jordbundslære, Vejrlære, Plantelære,
Landmaaling og de under 2 angivne Fag. Endelig kunde
den, der havde bestaaet denne Eksamen,
underkaste sig en særskilt Eksamen i Landskabsgartneri
eller i botanisk Havedyrkning og Plantelære. I
Rosenborg kongelige Haver, som allerede i det 18.
Aarhundrede havde været et søgt Lærested for unge
Gartnere, blev der givet nogen teoretisk, men
væsentlig praktisk Undervisning for de Elever, som
agtede at indstille sig til de nævnte Eksamener;
dog var det ingen Nødvendighed for at kunne
indstille sig til Eksamen at have været Elev paa
Rosenborg, og mange bestod Eksamenen uden at
have deltaget i denne Undervisning. Ved den fri
Statsforfatnings Indførelse i 1849 henlagdes de
kongelige Driverihaver ved Rosenborg under
Indenrigsministeriet, men blev allerede i 1851
overdragne den kongelige Civilliste, dog med det Forbehold,
at Rosenborg Driverihaver fremdeles skulde
bibeholdes som Gartnerlæreanstalt. Der har fra den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>