- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
112

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Læreanstalter for Gartnere i Danmark - Lærk - Lærkespore - Lärkträd - Løbebiller - Löfköja - Løg - Løgfluen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for ringe Indhold og ikke tidssvarende, beroende
paa Mangel af kompetente Lærere, godt
Undervisningsmateriel og tidssvarende Lærebøger. Sluttelig
er Statstilskuddene til disse Skoler utilstrækkelige.
Landbrugsstyrelsen har derfor allerede for flere
Aar siden forsøgt at udarbejde et Forslag til disse
lavere Havebrugsskolers Omorganisation, men trods
mangfoldige Tilskyndelser, bl. a. fra Fagmænds
Side, er der endnu ikke opnaaet noget positivt
Resultat. Den lavere Havebrugsundervisning i
Finland er derfor stadig forsømt og langtfra
tidssvarende. — Allerede i den kejserlige Forordning af
1898 forordnedes, at en Havebrugshøjskole skulde
indrettes paa Mustiala Landbrugsinstitut; heraf
blev imidlertid intet. Spørgsmaalet herom opsattes
fra Aar til Aar samt overlodes sluttelig til en
Komité, som det paahvilede at udarbejde Forslag
til en Omorganisation af Landets
Havebrugsundervisning i sin Helhed. Komiteen afgav ogsaa i
1905 et detailleret Forslag i Sagen, paa Grundlag
af hvilket der omsider i Maj 1909 udkom en
kejserlig Forordning om, at en
Havebrugshøjskole for Finland skulde oprettes
paa Stjernsund (paa Finsk »Lepaa«) Gods i
Tyrväntö kapell nær Tavastehus.
Stjernsund Gods var gennem Testamente af 20.
April 1886 blevet skænket til den finske Stat af
Godsbesidderen Carl Fredrik Packalen
paa det Vilkaar, at der paa Godset skulde
indrettes en Havebrugsskole. Overensstemmende med
ovennævnte kejserlige Forordning benævnes
Højskolen »Carl Fredrik Packalen’s Stiftelse«, og til
dens Grundlæggelse og Organisation bevilgedes
324,800 Mark. Det aarlige Budget for Højskolen
er fastsat til 33,000 Mark. Til Forstander for
Havebrugsinstituttet paa Stjernsund udnævntes i 1910
Agronomen Magister phil. Gustav Ignatius,
som tog sin Afsked fra Stillingen i 1920, til
Lærer i Frugtdyrkning, Gartner og
Statspomolog B. W. Heikel og til Gartner Olavi
Collan
. Forstanderen, som tillige er Statskonsulent i
Havebrug, har Overtilsyn med og udøver
Inspektion af Havebrugsundervisningen i Landet.
Havebrugshøjskolens Virksomhed begyndte i Efteraaret
1912. Undervisningssproget er
udelukkende Finsk
. Undervisningen er praktisk
og teoretisk. Kursus 2-aarig.
Optagelsesbetingelserne er Gennemgang af et 5 Klasses
Lyceum-Kursus samt mindst 1 1/2 Aars praktisk Uddannelse
i Faget. I Forening med Højskolen paa
Stjernsund er der siden 1919 indrettet en
Forsøgsstation paa Hinnomäki, der forestaas af nuværende
Lærer i Frugtavl ved Institutet, Statspomolog
Collan. Ved Højskolen undervises aarlig 20-30
mandlige og kvindelige Elever, og hverandet Aar
eksamineres Eleverne og nye antages. I
Almindelighed har det været meget vanskeligt at faa
duelige Lærere ved denne Højskole, dels beroende
paa, at kompetente Lærere, kyndige i Finsk,
savnes, dels fordi Lønningerne har været smaa og
utilfredsstillende. For Sønner af Finlands
svensktalende Befolkning, som ønsker at erhverve sig en
højere og solidere Uddannelse i Havebrugsfaget,
staar tilbage Fordelen at kunne studere og aflægge
Eksamen i de vesteuropæiske Kulturlande,
Danmark, Sverrig og Tyskland, ved de derværende
Højskoler. Staten plejer ogsaa i saadanne Øjemed
at bevilge Understøttelse, endda op til 4000 Mark.
Imidlertid ser det nu ud som om den længe
nærede Tanke om en særskilt svensk
Havebrugsundervisning i Finland
skulde
tage et stort Skridt fremad mod sin
Virkeliggørelse, siden Nylands svenska trädgårdssällskap
og Selskabet Aura Trädgårdsvänner har faaet »De
svenska landbrukssälskapens i Finland Förbund«
interesseret for Sagen og der er nedsat en
Kommission, som nu er sysselsat med at udarbejde
Forslag i Sagen. Formaalet er ad privat Vej
at oprette en svensksproglig
teoretisk Havebrugshøjskole i Åbo med
toaarigt Kursus
og i Forening dermed en
»hortikultur-videnskabelig
Anstalt
«, d. v. s. en Forsøgs- og Forædlingsanstalt
samt botanisk Have. Ved denne sidstnævnte
Anstalt skulde saa indrettes en lavere
praktisk-teoretisk Havebrugsskole med toaarige Kursus. En
lignende lavere svensk Havebrugsskole har man
tænkt sig forlagt til Österbotten. Optagelsen i disse
svenske Havebrugsskoler grundes paa et ordnet
Lærlingesystem
, saaledes at der forud for
Optagelsen fordres 3 Aars praktisk Virksomhed og
for de lavere 2 Aars. Undervisningsprogrammet
for Skolerne er allerede udarbejdet, og Tilgang af
kompetente Lærere findes. Ved at den svenske
Havebrugsskole forlægges til Åbo faar
Undervisningen, særlig i Naturvidenskaberne, en god Støtte
i Åbos Akademi og den derværende højere svenske
Landbrugsskole. Af Pladshensyn skal endnu kun
nævnes, at der findes flere kombinerede
Husholdnings- og Havebrugsskoler for Kvinder.
O. L.

Lærk se Larix.

Lærkespore se Corydalis.

Lärkträd (s.) se Larix.

Løbebiller, jordlöpare (s.) (Carabidæ)
repræsenterer en af vore største Billefamilier. Arterne er
i Almindelighed sorte, stundom med Metalglans,
næsten altid uden Behaaring og med stærkt
markerede Furer paa Dækvingerne. Alle har lange
Ben og bevæger sig derfor hurtigt paa Jorden. De
er Natdyr og lever for det meste af Rov. Nogle
faa er Frø- eller Frugtædere, rnen gør sjælden
større Skade (undtagelsesvis gør Harpalus
ruficornis
Skade paa Jordbær ved at æde de smaa
gullige Frugter paa Bærrene). Løbebillerne
betragtes derfor i det hele som nyttige Dyr.
Larvernes Levevis stemmer i visse Maader overens med
de fuldvoksne Billers; de er langstrakte,
cylindriske, ofte sorte og har i Bagenden to korte,
uleddede Bihang. Larver og Biller træffes ofte ved
Gravning i Jorden eller under nogle paa Jorden
liggende Genstande, f. Eks. Sten, Træstykker
eller lign.
A. T.

Löfköja (s.) se Matthiola.

Løg se Blomsterløg og Køkkenløg.

Løgfluen, lökflugan (s.) (Hylemyia antiqua
Meig.), en gulgraa Flue med sorte Ben, hvis
Larve lever i Løg, Skalotter, Rødløg m. fl., og
gør megen Skade. Flere Generationer udvikles paa
en Sommer. Angrebne Planter kendes let paa, at
Bladene gulner og falder af; saadanne Planter bør
i Tide bortluges og uskadeliggøres. Om Efteraaret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free