Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malacocarpus - Malcolmia - Maling - Malope - Malurt - Malurt (Anvendelse) - Malus - Malva - Malvastrum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Malacocarpus (Cactaceæ), tempereret Hus. En
lille Slægt, der nu ofte henføres til
Echinocactus. Formen er fladtrykt, rund, med mange
Ribber, middelstærke Torne. Plantens Centrum er,
naar den er udvoksen, tæt filtet; herfra
fremkommer de talrige gule Blomster om Sommeren.
M. corynodes Salm.-Dyck., Argentina. M.
erinaceus Lem., Argentina. M. Sellowianus
Salm.-Dyk., Argentina. Kultur se Cactus.
J. K. J.
Malcolmia (Cruciferæ). M. maritima R. Br.
(Cheiranthus maritimus L.), Middelhavslandene, er
en enaarig Sommervækst, anvendelig til
Blomsterbede, Rabatter og Indfatning, ogsaa god til
Pottekultur og Stenhøje; 20-30 cm høj, rosalilla
Blomster, der fremkommer omtrent 8-10 Uger efter
Udsæden. M. m. fl. albo, hvid; M. m. Crimson
King og M. m. Fairy King har smukke
karmesinrøde Blomster. Kultur: Frøet saas i
April-Maj paa Voksestedet; de opkomne Planter
udtyndes til 10 cm Afstand. Ynder fuld Sol og
temmelig tør Jord, men er i øvrigt meget
nøjsomme. M. er meget efterstræbte af Jordlopper.
Frøets Spirekraft 3-4 Aar; Spiring i Løbet af 8
Dage.
L. F.
Maling af Træet i Væksthuse eller
Varmebedsvinduer med Oliefarve foretages for at gøre dette
mere holdbart. Før Farven stryges paa Træet,
efterses dette, og hvor Harpiksen er svedt ud af
Træet, skrabes denne af, hvorpaa alle Knaster og
harpiksholdige Aarer overstryges med »opløst
Schellak«. I Reglen stryges tre Gange med
Oliefarve; den første Overstrygning kaldes Grunding,
og denne kan foretages et Kvarters Tid efter, at
Træet er behandlet med opløst Schellak. Til
Grundingen bruges en ganske tyndflydende M., for at
den let kan trænge ned i alle Sammenføjninger og
Revner i Træet; alle Endestykker er særlig
tilbøjelige til at raadne, og derfor maa der her
stryges saa meget paa, som Træet vil suge i sig. Et
Par Dage efter Grundingen udfylder man alle
Huller ved Sammenføjninger og Revner i Træet med
Kit, og der males derefter anden Gang.
Hovedbestanddelen af den sædvanlige graa Farve, som
bruges til Varmebedsvinduer, er Blyhvidt, hvortil
sættes Okker, lidt sort og rødt, samt saa meget
Fernis, at Malingen bliver jævnt tykflydende; i
1 kg Maling blandes derpaa 50 gr Tørrelse, om
Efteraaret lidt mere, i Sommertiden lidt mindre.
Samme Maling bruges ved den tredje
Overstrygning af Træet. Da Maling, der indeholder
Blyhvidt, bliver sort i Berøring med Svovlmidler,
hvorimod dette ikke er Tilfældet, naar der bruges
Zinkhvidt, bør det sidste foretrækkes. Mellem
hver Gang Træet stryges, lader man hengaa 2 à 3
Dage, om Efteraaret og om Vinteren lidt længere
Tid.
P. F.
Malope (Malvaceæ). M. trifida Cav. (M.
grandiflora Dietr.), Nordafrika; meget smuk,
enaarig Sommervækst, anvendelig til Blomsterbede
og Rabatter; 75-100 cm høj. Blomsterne, som er
rosapurpur med mørkere Aarer, fremkommer i
Juli-Septbr. og er udmærkede til Afskæring. M. t.
alba, hvid; M. t. purpurea, mørkpurpur;
M. t. rosea, rosa. Kultur: Frøet saas i
April-Maj paa Voksestedet; de opkomne Planter udtyndes
til 30-40 cm Afstand. Kan ogsaa saas i April i
kold Bænk og udplantes da i Maj med 40-50 cm
Afstand. Er meget fordringsløse, men bør dog have
solrigt Voksested. Frøets Spirekraft 3-4 Aar;
Spiring i Løbet af 10-14 Dage.
L. F.
Malope til Frøavl udsaas og kultiveres
aldeles som Lavatera. Malope krydses ikke
indbyrdes.
H. G.
Malurt, Malört (s.), Artemisia
Absinthium L. (Compositæ), fleraarig Plante,
vildtvoksende i hele Europa. De tørrede Stængler, Blade
og Blomster bruges i Medicinen til spirituøse
Udtræk og afgiver fede og æteriske Olier. Kultur:
Formeres ved Deling og plantes med c. 25 cm i
Kvadrat.
J. J. H.
Malurt. Anvendelse se
Krydderurter.
Malus se Pyrus.
Malva (Malvaceæ). M. crispa L., Syrien;
enaarig, indtil 2 m høj Bladplante med smuk
Habitus og smukke grønne Blade, der er krusede i
Randen; anvendelig til Bladgrupper og som
Ornamentplante; afskaarne Blade kan bruges til
Garnering af Fade o. l. Kultur meget let. Frøet
saas i April paa Voksestedet; de opkomne Planter
udtyndes til 40 cm Afstand; ynder Sol og
næringsholdig Jord. M. mauritiana L. (M. zebrina
hort.), Sydeuropa, Nordafrika, Kina; 1-2-aarig
Prydplante, anvendelig til Rabatter og i Udkanten
af Busketter, 1-1,50 m høj. Blomsten, som
fremkommer i Juli-Septbr., er rosalilla eller lysviolet
med mørkere Aarer. Kultur som M. crispa. —
M. moschata L., Mellem- og Sydeuropa; Staude,
anvendelig i større Haver til Rabatter og i
Udkanten af Busketter; 60-80 cm høj, rosa
Blomster i Juni-Aug. M. m. alba, hvid. Kultur:
Frøet saas i Marts-April i kold Bænk; de unge
Planter udplantes i Maj med 40-50 cm Afstand
og blomstrer da samme Aar. Den kan ogsaa saas
paa Friland i Maj-Juni og udplantes da paa
Voksestedet i Septbr. eller det paafølgende Foraar.
Frøets Spirekraft 4-5 Aar; Spiring i Løbet af 1-2
Uger. M. capensis se Malvastrum og M.
pedata Torr. & Gr. se Calirrhoë p.
L. F.
Malvastrum (Malvaceæ). M. capense
Garcke, (Malva capensis L.), S. Afrika, buskagtig,
stærkt forgrenet Koldhusplante af smuk, opret,
regelmæssig, kegleformet Vækst med spredte,
trelappede, takkede Blade og i Bladhjørnerne mørk
rosenrøde, stilkede, enkeltvis eller parvis
fremvoksende Blomster, der i Tværmaal er c. 3 cm. M.
capense blomstrer overordentlig rigt i
Sommerhalvaaret, men i øvrigt findes der Blomster paa
den næsten til alle Aarstider. Den formes ofte
ved Knibning som smaa Krontræer med en indtil
65 cm høj Stamme og er ikke alene en smuk
Væksthusplante, men ogsaa en udmærket
Stueplante (gaar under Navn af »Flittig Lise«).
Kultur: Formeres baade ved Frø og Stiklinger,
sædvanlig dog ved de sidste, og da unge Planter
er de smukkeste, bør man stadig sørge for, at
saadanne kan afløse de ældre. M. capense plantes
i en almindelig god nærende Jord og kan om
Sommeren udflyttes i en aaben Bakke eller paa
et lunt Sted paa Friland, om Vinteren bør den
have en lys Plads i et ikke for fugtigt
Koldhus.
G. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
