- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
122

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mariehøns - Mariesko - Marietidsel - Markhavebrug - Markjord - Markmus - Markfred - Markør - Marmelade - Marsilia - Marts - Martsviol - Martynia - Masdevallia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Samlinger, hvor de smaa ovale Æg er stillede paa
Enden, tæt ind til hverandre. Mariehønsene er,
ogsaa i Larvestadiet, glubske Rovdyr, som med
Forkærlighed fortærer smaa sugende Insekter,
særlig Bladlus, og de er ganske sikkert til stor Gavn
som Udryddere af disse Skadedyr. De bør derfor
beskyttes saa meget som muligt.
A. T.

illustration placeholder
Larven (l), Puppen (p) og udviklede Insekter (u) af den Alm. Mariehøne (Coccinella septempunctata).


Mariesko se Cypripedium Calceolus.

Marietidsel se Silybum Marianum.

Markhavebrug se Landbrugsmæssigt
Havebrug
.

Markjord se Jordens kemiske
Sammensætning
.

Markmus se under Rotter.

Markfred. Med Jordfællesskabets Ophør maatte
det efterhaanden blive en bydende Nødvendighed,
om Jordbruget skulde drives rationelt, at hver holdt
sine Kreaturer paa egen Grund, men Bestræbelser i
den Retning (bl. a. Hegnslovgivning) gik i lange
Tider kun smaat. Endnu i 1850 klages over —
særlig fra Jylland og Sjælland — at Bønderne
efter Høst »gav Ævret op«, d. v. s. slap Kreaturerne
løse paa Stubmarkerne. Men siden da er sket
store Forandringer, og i Loven om Mark- og
Vejfred af 25. Marts 1872 er fastsat ret strenge
Bestemmelser for at hindre Skade ved løsgaaende
Kreaturer paa anden Mands Jord.

Man skal holde sine Husdyr paa sit eget.
Kommer de ind paa fremmed Grund, kan Ejeren heraf
optage dem; Optagelsen skal meddeles Ejeren,
inden 12 Timer, om han kendes; ellers ventes 24
Timer, og har Ejeren da ikke meldt sig, anmeldes
Sagen for Sognefogden, der foranstalter
Bekendtgørelse og eventuelt Auktion. Af
Auktionsindtægterne dækkes forvoldt Skade samt Ulejlighed ved
Optagelsen, Resten faar Ejeren, hvis han melder sig
inden Aar og Dag (= 1 Aar 6 Uger), ellers
Hjælpekassen.
F. S.

Markør se Rillerive.

Marmelade se Frugtmos.

Marsilia (Marsiliaceæ). Denne Slægt, som staar
nær ved Bregnerne, har krybende Rhizom og
langstilkede, firekoblede, Oxalis-lignende Blade, der er
glatte eller oftere svagere eller stærkere
behaarede. M. hirsuta R. Br. har hjemme i
Australien, som er Slægtens Hovedkvarter, M.
macropus
Engelm, er fra Teksas, medens M.
quadrifoliata
L. har hjemme i Mellem- og
Sydeuropa. En Art M. salvatrix har faaet sit
Navn paa Grund af, at en Ekspedition til
Australien en Tid delvis opholdt Livet ved at spise af
denne Plantes næringsholdige Sporefrugter.
Kultur: Kan dyrkes i Potte i Koldhus, men bliver
frodigere, naar de plantes paa dyndet Bund eller
lavt Vand i Koldhusakvariet; de kan ogsaa
anvendes i Stueakvarier. Formeres ved Deling og
plantes i en Blanding af Markjord, Mosejord, gammel
Gødning og Grus.
A. L.

Marts se Oversigt over de
maanedlige Arbejder paa Friland og under
Glas
.

Martsviol (d. og n.), se Viola odorata.

Martynia (Pedalinaceæ), Gemsehorn. M.
fragrans
Lindl. (M. formosa hort.), Elefantsnabel,
Meksiko, Teksas; enaarig Sommervækst, der dels
dyrkes for Blomsternes, dels for de interessante
Frugters Skyld; anvendelig til Rabatter, 40-50
cm høj, purpurviolet med gult Svælg og
Underlæbe, vellugtende Blomster i Juli-Septbr. M.
lutea
Lindl., Brasilien; enaarig Sommervækst,
anvendelig som foregaaende,
40-50 cm høj, guldgule,
rødpunkterede Blomster i
Juli-Septbr. Kultur: Frøet
saas i April i halvvarm
Bænk eller Potte; Planterne
prikles enkeltvis i Potte og
udplantes sidst i Maj med
40-50 cm Afstand. Fordrer
lunt beliggende Voksested
og let, næringsholdig Jord.
L. F.

illustration placeholder
Martynia lutea.


Masdevallia (Orchidaceæ).
En meget artrig Slægt fra
Columbia — over 100
forskellige Arter dyrkes i Kew
Garden —, Blomsterne er
hos nogle Arter usædvanligt
klart og smukt farvede i
rødt, orange og hvidt, hos andre højst
ejendommeligt formede, især de, som hører til den
saakaldte Chimæragruppe, hvis Blomster minder
meget om store Edderkopper og allehaande Krybdyr.
Hos alle Masdevallia er de tre ydre Blomsterblade,
de saakaldte Sepaler, store og sammenvoksede,
hvorimod Læben og Petalerne er meget smaa og
sammenhobede om Kønsorganerne. Bladene er
livligt grønne, lancetformede, voksende i rige Tuer;
Bulber mangler. Typiske Arter er: M.
amabilis
, Rchb. f., Blomsterne karminrøde paa stive,
oprette Stængler; Foraar. M. bella Rchb. f.,
hængende, gulbrune Blomster, tæt punkteret med
violet. M. Chimæra Rchb. f. med mange
navngivne Varieteter, Blomsterne udadhængende,
gulbrune med violette Punkter og Pletter. Sepalerne
forsynede med lange Spryd; Foraar. M.
Ephippium
Rchb. f., Blomsterne rødgule med brunt og
forsynet med lange, traadformede Vedhæng;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free