- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
128

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Medinilla - Megasea - Melandrium - Melbærris - Melde - Meldug - Melia - Melianthus - Melica

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sumatra, M. javanensis Korth. og M. speciosa
Blume, begge fra Java, samt M. Sieboldiana
Planch. fra Molukkerne. M. magnifica er
udmærket smuk baade som Bladplante med sine store,
læderagtige Blade og som blomstrende Plante med
sine indtil 30 cm lange, hængende Klaser af
prægtige rosenrøde Blomster, hvis Skønhed forøges
ved de smukke Dækblade af samme Farve.
Blomsterne fremkommer om Foraaret, fornemmelig fra
Grenspidserne, men stundom ogsaa fra
Bladhjørnerne paa de ældre Grenpartier. Kultur:
Formeres ved Stiklinger af modent Træ i Lyngjord paa
god Undervarme. Omplantes efter Roddannelsen
og holdes fremdeles paa Undervarme. Ved
gentagne Omplantninger om Sommeren, hvorved
efterhaanden tilsættes lidt gammel Gødning og fibrøs
Græstørvjord — men altid en porøs Jordblanding
— samt ved Bibeholdelse af jævn Fugtighed og
20-24° C., i Forbindelse med hyppig Sprøjtning,
faar man kraftige Planter med smukt Løv. Om
Efteraaret mindskes Vandingen noget for at modne
Træet, hvad der er Betingelsen for den senere
Blomstring. Sparsom Vanding om Vinteren og
lavere Temperatur, 15-18° C. Under selve
Blomstringen forlænges Floren ved endnu lavere
Temperatur, 10-12° C. 2-3-aarige Planter i god
Kultur er meget anselige og blomsterrige. De
tilbageskæres en Del efter Blomstringen, men de
maa ikke forsømmes i Resten af Sommeren. De
afskaarne Grene kan benyttes til Stiklinger.
Angreb af Thrips og hvide Uldlus modvirkes ved
jævnlig Vaskning.
M. H.

Megasea (Saxifragaceæ), Staude, henregnes ofte
under Saxifraga. M. peltata Torr. & Gr.,
Kalifornien, er en meget smuk og statelig Plante.
De talrige rosa Blomster fremkommer i
April-Maj paa et c. 60-80 cm højt, baaret, bladløst
Skaft før de store, haanddelte, skarpt-takkede
Blade helt har udfoldet sig. Kultur: M.
formeres ved Deling og plantes paa fugtig, muldet
Jord, helst ved Søbred eller paa Mosebed.
A. L.

Melandrium (Caryophyllaceæ). M. diurnum
Fries, Dag-Pragtstjerne, Europa, Danmark.
Fleraarig, urteagtig Plante med mørkrosenrøde
Blomster, 50 cm; Juni-Juli. Den fyldte Form, fl. pl.,
dyrkes i Haver. Kultur: Formeres ved Deling
eller for Hovedartens Vedkommende tillige ved
Frøudsæd; trives bedst i muldet, fugtig Jord.
A. L.

Melbærris se Arctostaphylos.

Melde se Atriplex og Melspinat.

Meldug kaldes det hvidlige eller graalige,
støvende og afsmittende, skimmellignende Overtræk,
som findes paa Blade og Stængeldele, naar de er
angrebne af Meldugsvampe (Erysiphaceæ); det
hvide eller graa Støv er Sporer, ved hvis Hjælp M.
spredes fra Blad til Blad og fra Plante til Plante;
M. hører til de mest smitsomme Plantesygdomme,
og Smitten spredes gennem Luften, med Redskaber
og Emballage, med Menneskers Klæder og ved
Fuglenes Fjer. M. er mest ondartet i varme
Somre og virker skadeligt ved at faa Bladene til at
visne, standse Skuddenes Længdevækst, hemme
Blomster- og Frugtdannelse. M. gør megen Skade
paa Roser, Humle, Blomme, Æble, Tjørn,
Stikkelsbær (se Art. Stikkelsbærdræber), Ærter, Agurker,
Vinstok, Chrysanthemum o. m. fl.; M. optræder
saavel paa Friland som i Drivhuse. Hver af de
nævnte Planter har sin Art af M., og
Smitteoverførelse fra den ene af dem til de andre finder
ikke Sted. M. bekæmpes bedst ved Anvendelse af
Svovl, enten ved Overpudring med Svovlpulver
eller ved Sprøjtning med Opløsninger af
Svovlkalium (Svovllever), Svovlkalk o. lign.; Pudring og
Sprøjtning maa gentages med c. 1 Uges
Mellemrum for at bekæmpe M. paa de Blade og Skud,
som har udviklet sig siden den foregaaende
Behandling. I Drivhuse forebygges M. ved
Fordampning af Svovl, som strøs paa Varmerørene eller
anbringes i særlige Lamper. M. kan ogsaa
bekæmpes ved Sprøjtning med Formalinvædske (højst
100 gr Formalin til 40 kg Vand). Endvidere bør
de med M. befængte nedfaldne, visne Blade,
Ærtehalm, Humleranker o. lign. om Efteraaret
indsamles og brændes, da M.-svampene overvintrer paa
saadanne Plantedele.
F. K. R.

Melia (Meliaceæ), Koldhusplante. M.
Azedarach
L., Syrien; et lille Træ paa nogle m’s
Højde med dobbeltfinnede, affaldende Blade,
klasestillede, smukke, rødviolette Blomster med en stor,
mørk, honningdannende Skive (Nektarium) i
Midten; Juli. Kultur: M. formeres ved Frø og
Stiklinger paa lidt Undervarme. Jordblanding:
sandet Græstørvjord og Varmebedsjord.
F. E.

illustration placeholder
Melia Azedarach.


Melianthus (Melianthaceæ). M. major L.,
Koldhusplante fra Kap med dybt fjersnitdelte,
savtakkede, store, blaagrønne Blade, ved hvis Grund
der sidder 2 store Akselblade. Blomsterne, som
sidvier i endestillede Klaser, er rødlige og ret
uanselige, hvorfor M. væsentlig benyttes som
Bladplante, og navnlig er den af stor Virkning som
fritstaaende, udplantet paa Plæne. Kultur: M.
formeres ved Frø, som saas i Febr.-Marts, ogsaa
ved Stiklinger eller simpelthen ved Deling af den
gamle Plante. Den fordrer rigelig Vanding i
Sommertiden og gødningsrig Jord.
Edv. B.

Melica (Gramineæ), fleraarigt Sirgræs, indtil c.
1 m højt, anvendeligt i store Haver, i dekorativt
Øjemed og til Buketter. M. altissima L.,
Sydeuropa, M. a. atropurpurea og M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free