Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Melon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Melon og Frydendals Netmelon, hvilken
sidste opnaar en meget betydelig Størrelse (Se
endvidere »Sorter til Handelsbrug«).
Kultur af M. i Varmebed: Hvis man
ikke har et varmt Formeringshus til Raadighed,
kan man tiltrække de unge Planter ved
Vintertid paa følgende Maade. I et almindeligt
Varmebedsvindue anbringes en mindre Ramme med
Vindue, saaledes at der bliver c. 8 cm Afstand
mellem de to Lag Glas og 12-15 cm Afstand mellem
den indre og den ydre Karm. Dette Mellemrum
udfyldes med Mos el. l. løst Materiale, og i selve
Rammen føres der gammel Bark eller Jord. Ved
det dobbelte Glasdække opnaar man, at den for
Planterne fornødne høje Temperatur kan
vedligeholdes, selv i koldt Vejr, samt at man ved
vekselvis at give Luft paa det indre og paa det ydre
Vindue, eller foroven paa det ene og forneden
paa det andet, kan forny Luften og hindre Damp
i Vinduet, uden at Planterne udsættes for kold
Træk. Til Anlæg af et saadant Formeringsbed
anvendes rigelig og god Gødning, ligesom gode
Indfatningsvolde og stærk Dækning om Natten vil
være nødvendig. For øvrigt kan Tiltrækningen
ogsaa ske i Formeringshus eller paa anden varm
og lys Plads. Udsæd til det første Hold Planter
foretages omkring første Febr. Man saar to Gange
med en Uges Mellemrum. Planterne fordrer
nemlig lyst Vejr de første Dage efter Spiringen, da
de ellers bliver svage, og med dobbelt Udsæd har
man størst Udsigt til, at i alt Fald det ene Hold
vil lykkes. Kærnerne lægges i Smaapotter, der
kun fyldes halvt med let Jord, og nedgraves paa
en Undervarme af c. 30° C., medens Luftvarmen
holdes paa 23-25° C. Der gives lidt Natluft, for
at der ikke skal samle sig Damp i Vinduet. Saa
snart Frøbladene er vel udviklede, hyppes
Planten, idet Potten fyldes med Jord, hvori den
temmelig lange Kimstængel, om fornødent, nedbøjes,
saaledes at Jorden naar op til Kimbladene.
Vanding og Overbrusning retter sig efter Forholdene,
men foretages dog sparsomt, idet den fugtige Luft
i Karmen bevirker, at Planterne kun sjældent
behøver at vandes. Fylder Planterne Potten for
stærkt med Rødder, før Udplantningen kan
foretages, ompottes de i større Potter i en lidt sværere
Jord. Ved de senere Drivninger tiltrækkes
Planterne som oftest foroven i de sidst tilplantede
Melonvinduer, hvor Kærnerne enten lægges frit ud i
Vinduerne eller i Potter. Varmebedet til første
Udplantning maa være anlagt af godt og
tilstrækkeligt Materiale, nærmest halmet Hestegødning,
og Jordblandingen kan bestaa af lige Dele
Bladjord og Markjord med Tilsætning af vel
forraadnet, gammel Gødning. Ved senere Drivninger
giver man derimod sværere Jord, f. Eks. lige Dele
Markjord og Varmebedsjord samt nogen gammel
Gødning eller endog hovedsagelig Markjord.
Jorden maa tilføres i bekvem Tilstand og i et Lag
af c. 20 cm. Efter jævnlig Omstikning og
Udluftning af Jorden kan man, naar
Jordtemperaturen er dalet til c. 30° C., foretage
Tilplantningen. Har man sunde og kraftige Planter, sættes
der som oftest kun én Plante i hvert Vindue. Den
plantes midt under en Rude lidt Nord for Midten
af Vinduet. Planten skal holde fuld Klump, og
Arbejdet maa foregaa hurtigt, for at de spæde
Planter ikke skal lide af den kolde Luft. Efter
Plantningen maa Vinduet straks lukkes til.
Udplantningen kan overhovedet kun foretages i
nogenlunde mildt Vejr, og dersom det blæser, holdes
Vinduet op mod Vindsiden lukket for at give Læ.
Har man svage Planter, sætter man helst to Planter
i hvert Vindue. Foroven og forneden i Vinduet
plantes et Par Rækker Salat, dels for at yde et
Biprodukt, men dog ogsaa for at aflede Traadorme
og Knoporme fra M. Man gør vel i at plante
Salaten først, for at Vinduet efter M.’s Plantning
kan forblive tillukket. Efter Plantningen giver
man Salaten en let Vanding, medens M. som
Regel vil have tilstrækkelig Væde i Dampen fra
Gødningen. Under hele Drivningen holdes
Jordvarmen paa en høj Varmegrad, hvortil gode
Varmevolde bidrager; de fornyes med frisk Gødning,
naar det gøres fornødent. Lufttemperaturen bør
under hele Drivningen være 23-25° C. om Dagen
og i Solskin nogle Grader højere. Kun under
Blomstringen lader man Temperaturen synke nogle
Grader. Luftgivningen, der fra Begyndelsen har
været sparsom, men dog saa tilstrækkelig, at
Dampen har kunnet slippe bort, bør, saa snart den
første Blomst har begyndt at aabne sig, forøges
betydeligt, hvoraf Følgen bliver en lavere
Temperatur. Herved opnaas, at Væksten, som tidligere
er bleven forceret, i væsentlig Grad hemmes, og
at Frugtansætningen villigt finder Sted, hvilket
ellers ikke bliver Tilfældet. En Betingelse for
Befrugtningens heldige Forløb er dog ogsaa den ved
Luftgivningen fremkaldte tørrere Luft, men ved
de tidligste Drivninger bør man dog sikre sig
Befrugtningen ved at foretage kunstig Bestøvning,
som let udføres ved at afplukke Hanblomsten,
fjerne dens Krone og berøre Hunblomstens Ar med
de modne Støvknapper. Saa snart Frugterne er
fast ansatte, ɔ: naar de har en Valnøds Størrelse,
forhøjes Varmegraden atter, og Luften holdes
noget mere sluttet, indtil Modningen begynder,
hvorefter Luftgivningen atter forøges for at give
Frugterne større Aroma; er Vejret varmt eller
viser Frugterne Tilbøjelighed til at revne,
benytter man Natluft. Med Hensyn til Fugtigheden, da
foretages der under Kulturens første Uger slet
ingen Grundvanding, men paa solklare Dage giver
man saavel Jord som Planter en Overbrusning
efter Middag mellem Kl. 2 og 4, alt efter Vejrlig
og Aarstid, og samtidig tages Luften fra. Den
herved frembragte fugtige, varme Atmosfære
tiltaler i høj Grad M. og bringer den i sund og
kraftig Vækst; det skader ikke, om Varmegraden
under disse Omstændigheder naar op til 30-35° C.
Under Blomstringen indstilles al Overbrusning,
men saa snart man efter Frugtansætningen igen
begynder med den højere Temperatur, foretages
som Regel den første egentlige Grundvanding.
Denne gentages nu fremtidig ret jævnlig; man
vander med Tud, og bagefter gives den ydre Del
af Vinduet en Overbrusning. Baade ved
Vandingen og Overbrusningen maa man sørge for ikke
at væde selve Stammen og Jorden nærmest
omkring denne, da den, navnlig i Plantens noget
fremrykkede Alder, let angribes af Raaddenskab.
Viser Stammen sig at være angreben, omgives og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
