Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Modning og Hvile - Molla - Monarda - Monilia - Monolopia - Monstera - Montbretia - Morbær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Papir; de noget mere modne, gule, men endnu
vandrige Frø spirer meget langsommere, men det
helt modne Frø spirer hurtigst. Her, som i
andre Tilfælde, gør en ejendommelig Svingning sig
gældende, og det indses, at det ikke simpelt hen
er den større eller mindre Modenhedsgrad, der
bestemmer Resultatet. Angaaende Frø maa det
fremhæves, at saakaldte »haarde« Korn ɔ:
saadanne Bælgplante-Frø, f. Eks. Guldregn, der længe
vægrer sig ved at optage Vand, ofte forveksles
med Frø i Hvile. Og hos Frø er der ofte en stor
Variation, saaledes at nogle Individer hos en og
samme Plantes Frø er i haardnakket Hvile,
medens andre let spirer, f. Eks. Marehalm, Mistelten
og visse Byg-Varieteter. Dette svarer til den for
Træernes Knopper nævnte Variation. — Hvilen er
ingenlunde altid hos os knyttet til den køligere
Aarstid; »Sommerhvile« hos Eranthis-Knolde,
Anemone o. m. a. viser dette, ligesom de talrige
Eksempler paa Hvilesporer hos Svampe.
Det fremgaar af Ovenstaaende, at Hvilen kan
indtræde paa højst forskellige Udviklingstrin;
medens f. Eks. Kartoflens »Øjne« og Eranthis-Frøenes
Kim er i Hvile paa et meget ungt Udviklingstrin,
er i Vinterknopperne hos f. Eks. Hestekastanje og
i mange Løgs Blomsterknopper, f. Eks. Hyacinth,
næsten alle Enkeltheder anlagte og færdige til
hurtig Udfoldning. Dels af teoretisk Interesse,
dels af praktiske Grunde er der gjort talrige
Forsøg paa at forkorte Hvilen ved Kunst.
Forbigaaende Afkøling har ofte her stor Indflydelse, f.
Eks. paa flere Svampesporer, Knolde o. a.,
ligesom det er en gammel Erfaring, at en
Frostperiode letter træagtige Planters Drivning.
Udtørring kan virke paa lignende Maade, og ligeledes
kan nogle Timers Ophedning forstyrre
Hvilen. Herom og om Æterisering se d. A.,
hvor Udtrykket »moden til Drivning« nærmere
bliver omtalt. De forskellige Eksperimenter har
bidraget til Belysning af Hvilens Natur. Ingen
af de om Hvilen fremsatte Teorier kan siges at
være rigtig. Hvilen er aabenbart et meget
indviklet Forhold, dybt begrundet i hele
Organisationens Væsen. Den synes at fremkomme ved et
vekslende Sammenspil af hverandre modvirkende
Virksomheder eller Kræfter i Planten og er
Udtryk for ejendommelige Reguleringer i Plantens
hele Livsvirksomhed. (Ovenst. Art. af Prof. W.
Johannsen er uændret taget fra 2. Udg. Red.).
Molla (s.) se Atriplex og Melspinat.
Monarda (Labiatæ), Staude. M. didyma L.,
Nordamerika; 70-90 cm, har mørk-karminrøde
Blomster i tætte Stande. Blandt de dyrkede
Former med kraftigere farvede Blomster kan nævnes:
Cambridge Scarlet; Sommer. M.
fistulosa L., Nordamerika: 60-100 cm. Blomsterne
er lillarøde, men der gives ogsaa Former med
stærkere farvede og med hvide Blomster;
Sommer. Kultur: M. formeres ved Frø eller
Deling, navnlig anvendes den sidste
Formeringsmaade. Den trives i enhver kraftig, ikke for
tør Havejord.
A. L.
Monilia, se Kærnefrugtskimmel og
Stenfrugtskimmel samt Sygdomme
paa Konserves.
Monolopia (Compositæ). M. californica
Fisch. (Lasthenia glabrata Lindl.), Kalifornien,
enaarig Sommervækst, anvendelig til Indfatning
og Rabatter, c. 30 cm høj, gule Blomster i
Juli-Septbr. Kultur: Saas paa Voksestedet i
April-Maj; udtyndes til 15-20 cm Afstand.
L. F.
Monstera (Araceæ). M. deliciosa Liebm.
(Philodendron pertusum Kunth.), Meksiko,
Varmhus-Bladplante; de med Luftrødder udstyrede
Stængler er klatrende. Bladene store, blankgrønne,
stærkt indskaarne, fligede og uregelmæssigt
hullede; dens Blomst med gul opret Kolbe og stort,
hvidt Hylsterblad i Konkylieform er
bemærkelsesværdig. M. pertusa Schott., Brasilien, med
smaa, spidsovale Blade med et eller flere
uregelmæssige Huller; ypperlig opad Søjler. Kultur:
Formeres let ved Stikning af Stængelstykker,
forsynede med Luftrødder. Den trives bedst
udplantet i næringsrig Jord ved en fugtig Tufstens
Bagvæg, hvortil den kan hæfte sig med sine
Luftrødder, men den fordrer stor Plads, og hvor en
saadan ikke haves til Raadighed, maa den helst
dyrkes i Potter. Den er nøjsom og kan ogsaa
trives godt som Stueplante.
J. F.
Monstera deliciosa. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>