- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
159

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nivellering

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hjælp af denne eller disse bringes Kikkerten i
Vater, derefter drejes den hen over den anden
Fodskrue og bringes ligeledes i Vater. 5. Nu
drejes Instrumentets Overdel helt rundt, saaledes
at Kikkertens Objektiv og Okular bytter Plads,
hvorefter Libelleboblens Udslag rettes halvt ved
Hjælp af Fodskruen, halvt ved Hjælp af
Finskruen. Hermed vedbliver man over samme
Fodskrue, til Instrumentet er i Vater i begge
Stillinger. 6. Derefter drejes Overdelen atter hen over
den første Fodskrue og bringes i Vater uden at
berøre Finskruen. Ved Instrumenter med tre
Fodskruer drejes Overdelen først parallel med de to
Fodskruer, derefter hen over den 3dje Fodskrue,
ellers er Fremgangsmaaden den samme som
ovenfor nævnt. Nivellerinstrumenter uden Finskrue
verificeres ved Libellens Korrektionsskruer og
opstilles alene ved Hjælp af Fodskruerne. Forinden
Nivellerinstrumentet tages i Brug, maa det
kontrolleres, om Sigtet er nøjagtigt vandret; dette
kaldes, at Instrumentet »verificeres«.
Verifikationen kan foretages af en Instrumentmager, eller
man kan selv udføre den efter følgende Regler:
1. Nedram paa nogenlunde jævn Grund to faste
Pæle A og B i 50-100 m Afstand efter
Kikkertens Godhed (A lavere end B). 2. Anbring 5 m
fra B en Mærkepæl D i Linie med A og B og
nøjagtigt midt imellem A og B en anden
Mærkepæl C. Forholdet AD/DB kalder vi n. Eks.
AB=50 DB=5 AD=45. n=AD/DB=45/44=9.
3. Anbring Nivellerinstrumentet (Fig. 4) over
Mærkepælen C, Stadiet paa Pælen A derefter paa B
og aflæs Højderne, som vi vil kalde A1 og B1,
hvorved man finder det sande Fald imellem A og B,
selv om Instrumentet ikke har vandret Sigte, idet
disse Punkter har samme Afstand fra Instrumentet.
Det sande Fald F=A1÷B1. 4. Opstil
derefter Instrumentet i D (Fig. 5), Stadiet paa B,
derefter paa A, og Højderne, som vi vil kalde b
og a, aflæses. Antager vi nu, at Sigtet træffer
et Stykke x for højt paa Stadiet i A, saa maa det
træffe et Stykke=1/nx for højt paa Stangen i B,
da BD er=1 /nAD. Den vandrette Aflæsning paa
Stadiet i A vilde altsaa være a—x og i B være
b÷1/nx, det sande Fald vil altsaa være F=a
÷x÷(b÷1/nx) eller F=a÷x÷b X 1nx,
altsaa x—1/nx=a÷b÷F eller x=n/n÷1
(a÷b÷F)=a÷b÷F+1/n÷1 (a÷b÷F);
x angiver altsaa Sigtets Misvisning. Er x positiv,
sænkes Sigtet saa meget, som x angiver, ved
Hjælp af Finskruen, idet man sigter mod Stangen
i A; er x negativ, hæves Sigtet saa meget, som
x angiver, og er x = 0, er Sigtet vandret. Har
man forandret Sigtet i Henhold til x, stiller man
paa Korrektionsskruen, indtil Libellen er vandret,
og Instrumentet er nu i Orden. Dog foretager man
i Reglen en Prøve ved at flytte Instrumentet saa
langt fra Midten som muligt og derfra bestemme
Faldet A÷B. I Praksis anvendes ogsaa følgende
Maade. 1. Det sande Fald bestemmes som før
ved Sigter fra Midten C mod A og B. 2. Derefter
opstilles Instrumentet saa nær B (det højeste
Punkt) som muligt, og her tages Aflæsningerne a
og b. 3. Nu beregnes Værdien a÷b÷F,
hvorefter Sigtet sænkes eller hæves saa meget, som
denne Værdi angiver, og Libellen rettes. 4. Uden
at flytte Instrumentet tages derefter ny
Aflæsninger, og Værdien a÷b÷F beregnes atter, Sigtet
sænkes eller hæves, og Libellen rettes. Efter at
have gentaget dette et Par
Gange, vil x være = 0 og
Instrumentet altsaa i
Orden. Nivellerstangen eller
Stadiet (Fig. 6) er inddelt
i Felter med forskellig
Farve, saa at Inddelingen selv
paa store Afstande tydeligt
kan ses gennem
Kikkerten. Længden er
sædvanlig for Metermaal 3-4 m,
for Fodmaal 12-13 Fod.
Meterstangen er inddelt i
m, dcm og cm og aflæses i
cm, f. Eks. 182,25=182 1/4
cm = 1 m 82 1/4 cm.
Fodstangen er inddelt i
Decimal-Fod, -Tommer, -Linier
og aflæses i Tommer, f. Eks.
24,75 = 24 3/4 Tommer = 2
Fod 4 3/4 Tom. Tallene paa
Stadiet maa helst staa
omvendt, som Figuren viser,
da Tallene i Kikkerten paa den Maade kommer
til at vise sig rigtigt. Aflæsningen i Kikkerten
sker fra oven og nedefter. Forinden Aflæsningen
indstiller man Okularet saaledes, at man faar et
klart og fast Billede af Stadie og Traadkorset;
dette er opnaaet, hvis Billedet og Traadkorset
ikke vipper, naar man bevæger Øjet op og ned
foran Okularet. Man skelner imellem
Linie-Nivellement og Flade-Nivellement.
Ved Linie-Nivellement forstaar man en
Højdemaaling, ved hvilken de Punkter, som skal
nivelleres, ligger i en lige, krum eller brudt Linie,

illustration placeholder
Fig. 4.


illustration placeholder
Fig. 5.


illustration placeholder
Fig. 6.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free