Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 161 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nivellering - Noisette Roser - Nolana - Nolina - Nordfolk-Gran - Nordmannsgran - Norges Havebrug

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

o. s. f. En lidt hurtigere Fremgangsmaade, især
hvor der imellem Punkterne er flere Kurver, er
det at beregne den indbyrdes Afstand for m
Kurverne. Hele Faldet fra IIIa til IIa er

2,50 paa	en Afstand 20 m
altsaa 1,00 paa	8 m
og 0,70	paa 5,60 m

15 m Kurven ligger altsaa 5,60 m fra IIIa og
14 m Kurven 13,60 m. Søger man Kurverne ved
Konstruktion, afsættes paa en Grundlinie
Punkterne IIa og IIIa i 20 m Afstand, i Punkterne
oprejses lodrette Linier af Længde 13,20 og 15,70,
og Endepunkterne forbindes med en lige Linie,
saaledes at der fremstaar et
Nivellementsprofil, i hvilket Kurvehøjderne indsættes
lodret paa Grundlinien paa det Sted, hvor de skærer
Profillinien, man kan da paa Grundlinien maale
sig til, hvor langt det Skæringspunkt er fjernet
fra Punktet IIIa. Af praktiske Hensyn optegnes
Nivellementsprofilerne som Regel i fortrukket
Maalestok, d. v. s. Højderne f. Eks. i 1 : 10 Del,
Længderne i 1 : 100. Se Fladeberegning og
Kubikberegning.
E. G.

Noisette Roser se Rosa.

Nolana (Nolanaceæ). N. atriplicifolia D.
Don., Peru, enaarig Sommervækst, anvendelig til
Blomsterbede, Rabatter og Indfatning; nedliggende
Stængler, c. 20-25 cm høj; Blomsterne, som er
blaa med hvidt Svælg, fremkommer i Juli-Septbr.
N. a. alba, hvid. N. paradoxa Lindl., Chili,
enaarig Sommervækst, anvendelig som
foregaaende; Blomsterne er violette med hvidt Svælg.
Kultur: Frøet saas i April-Maj paa
Voksestedet; udtyndes til 25-30 cm Afstand. Ynder god
Muldjord og solrigt Voksested. Frøets Spirekraft
3-4 Aar; Spiring i Løbet af 2 Uger.
L. F.

Nolina se Beaucarnea.

Nordfolk-Gran se Araucaria excelsa.

Nordmannsgran se Abies Nordmanniana.

Norges Havebrug. Noget egentligt Havebrug har
næppe været drevet i Norge før efter
Kristendommens Indførelse. Vistnok tales i gamle Skrifter
om »grasgardr« som en almindelig Betegnelse for
Have; men antagelig har »grasgardr« oprindelig
kun været indhegnede Jordstykker, som var
bevoksede med Græs. Ifølge gamle Skrifter synes
dog Kvan (Archangelica officinalis) og en eller
anden Slags Løg (lauk) temmelig tidlig at have
været Genstand for Dyrkning i »grasgardr«. Det
er først i det 11. Aarhundrede, at man finder
tydelige Spor af en virkelig Havedyrkning; den er
utvivlsomt indført af engelske Munke, som kom
til Landet for at forkynde Kristendommen. Ved
ethvert Kloster har der sikkerlig været Have, og
flere Steder kan man endnu i vor Tid paavise
Grænserne for gamle Klosterhaver. I Ullensvang i
Hardanger havde Lysekloster en Ejendom, Opedal,
hvorfra Hardangers Frugtdyrkning utvivlsomt
stammer. Kirsebæravlen paa Frosten i Nordre
Trondhjems Amt er bevislig meget gammel og
maa have haft sin Oprindelse i Klosterhaven paa
Tautra. At Havedyrkningen til Dels i alt Fald
har haft ikke saa ganske liden Betydning i
Middelalderen, kan skønnes deraf, at vore gamle Love
indeholder særlige Bestemmelser om Straf for
Tyverier i Haverne. I det 13. Aarhundrede
indførtes endog Tiende af Æbler, Ærter og Næper (Roer);
de to sidstnævnte var dog næppe Genstand for
Dyrkning i Haver. I den ny Bjarkøret nævnes
Kongens eplagard i Bergen, og et andet Sted
tales om Kongens grasgard. De kongelige Haver
ved Bergen kan ikke have været saa ganske smaa;
thi det meddeles, at i 1275 byggede Kong
Magnus Lagabøter i sin Lysthave et Kapel og en liden
Kirke. I Brevskaber fra Slutningen af det 13.
og første Halvdel af 14. Aarhundrede er
grasgard og eplagardi oftere nævnt, og i et Brev fra
Trondhjem 1341 faar man endog at vide, at
Korsbrødrene dersteds holdt en egen grasgardrsmadr
(Gartner). I et gammelt Skrift »Hamar
Beskrivelse«, som antagelig er forfattet 1553, men skal
være bygget paa gamle Brevskaber fra
Bispearkivet paa Hamar, findes interessante
Oplysninger om Havedyrkningen, som maa have været
ganske betydelig ved Hamar. Der tales om
»homble haffver, kaal haffver, eble haffver,
kirsebær haffver og anden god fruct, som nyttig
vaar«, og der siges ogsaa »oc vaar det en megit
ringe borgere, som icke haffde aarligen aff sine
fruchthaffver en halff lest most oc en halff lest
kirsebær dranch til sin egen husis behoff at
fortære, foruden hvis deell som de solde fremmede
— — —«. Af Frugt har man foruden Æbler
og Kirsebær maaske ogsaa dyrket Pærer.
Blomsterdyrkningen maa især have staaet forholdsvis
højt; thi det siges, at de Pilegrimme, som vendte
hjem med »de herligste velluchtende urtefrød
eller træ var de kieriste kommen«. Videre
fortælles, at saavel Biskoppen som Borgerne holdt
Podemestre, »som intet andet toge sig fore at
fortiene deris føde medt«. De Køkkenvækster, som
dyrkedes i Middelalderen eller i alt Fald henimod
dens Slutning var: Løg, Næper (Roer), flere Slags
Kaal, Hestebønner, Ærter, Salat, Havemelde,
Portulak, Humle, Timian og flere andre
Krydderurter m. m. Af Prydplanter fandtes Akeleje,
Althæa, Berberis, Iris, Lupiner, Papaver, Pæoner,
Roser, Violer o. s. v. Desuden dyrkedes mange
medicinske Vækster.

Ved Reformationens Indførelse har
Havedyrkningens Udvikling antagelig lidt et Afbræk, idet
Klostrene, som hidtil havde været Centralsteder
for denne Gerning, nedlagdes. Af
Reformationstidens Gejstlige var der dog vistnok mange, som
straks optog Munkenes Gerning paa
Havedyrkningens Omraade. Vi finder saaledes, at Bergens
første evangeliske Biskop, Geble Pedersen, var en
ivrig Havedyrker. Han flyttede ind i en
Klostergaard, hvortil der hørte Have. Denne lod han ved
Hjælp af en Gartner, som han forskrev fra
Flandern, bringe i en efter Datidens Forhold
udmærket Stand. Af Frugt dyrkedes i Bispehaven:
Æbler, Pærer, Kirsebær og Blommer samt ogsaa
Vindruer. Senere i alt Fald fandtes i Haven bl. a.
Kastanjetræer, Figen m. m. Geble Pedersen har
haft tre Haver: Blomsterhave, Frugthave og
Kaalhave. Det har dog vistnok kun været én Have,
som var delt i tre Hoveddele. Af en Tegning fra
1550, paa hvilken Bispens og andres Haver ses,
fremgaar, at Anlæggene har været temmelig
enkle; de har væsentlig bestaaet af firkantede,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>