- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
162

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norges Havebrug

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

større og mindre Bede med Veje imellem. Denne
Renæssancestil var den i Middelalderen herskende
og holdt sig langt ned gennem Tiden. I
Dokumenter fra Midten af det 17. Aarhundrede og
senere nævnes ofte Haver. De kaldes i
Almindelighed Kaalhaver — Æblehaver nævnes sjældnere
— et Bevis paa, at man i Reglen nøjedes med
at dyrke Køkkenvækster, som gik under
Fællesnavnet Kaalvækster. Ved Bergen fandtes især
mange »Kaalhaver«, i et enkelt Dokument
nævnes ikke mindre end 8 deslige Haver, som
Sognepræsten til Domkirken modtog Lejen af. Lejen
var 12 Skilling for en Have, som havde en Længde
og Bredde af 36 Alen. Foruden den Slags Haver
var der ikke faa større, i hvilke Blomster og til
Dels ogsaa Træer og Buske dyrkedes. Naar
Havedyrkningen synes at have staaet forholdsvis højt
ved Bergen, har dette vistnok haft sin Grund i,
at de mange Tyskere, som stadig indvandrede
dertil, lejede Jord til Haver for at kunne dyrke
de Havevækster, som de var vante til i deres
Fædreland. Medens saaledes Bergen paavirkedes
direkte fra Tyskland, paavirkedes Østlandet og
gennem dette det Nordenfjeldske især fra
Danmark. De Havevækster, som efterhaanden
indførtes til Danmark, kom vistnok meget snart til
Egnene ved Kristianiafjorden (se Artiklen
Danmarks Havebrug). — I det 17. Aarhundrede gør
Paavirkningen fra Danmark sig ikke mindst
gældende, hvilket fornemmelig har sin Grund i, at
danske Stormænd, som slog sig ned i vort Land,
søgte at efterligne deres ligestilledes Skikke i
Danmark ogsaa med Hensyn til Havedyrkning.
Som Eksempel herpaa kan nævnes, at da
Enevoldsmagten indførtes 1660, kom bl. a. en med
de ny Forhold misfornøjet Adelsmand, Ludvig
Rosenkrantz derop og ægtede Arvingen til alt det
Jordegods, som Familien Mauat havde samlet i
Bergens Stift. Rosenkrantz opførte i Aarene
1661—1665 paa Hattaberg (nu Rosendal) i
Kvinherred et Slot og anlagde en Have. Dette er den
eneste ældre Renæssancehave i Landet, som er
bevaret omtrent uforandret til den Dag i Dag. —
Til hvilken Tid man begyndte at dyrke Vækster
i egne Huse (Væksthuse), lader sig ikke afgøre.
Saa meget er sikkert, at i sidste Halvdel af det
17. Aarhundrede fandtes Væksthuse »med
adskillige Urte-Krucker og Rariteter« paa Bygdø, som
var Sædegaard til Akershus Slot. — I sidste
Halvdel af det 17. Aarhundrede gjorde
Havedyrkningen ved Trondhjem, uafhængigt af det øvrige
Land, et betydeligt Opsving. Da Amtmand Peder
Tønder vendte tilbage fra en Udenlandsrejse,
bragte han en mærkelig Mand med, som kaldte
sig Christian Gartner. Han var en for
sin Tid ualmindelig berejst Mand og havde bl. a.
arbejdet i eller besøgt flere af de større tyske og
franske Haveanlæg. Han indførte eller gjorde i
alt Fald Forsøg med omtrent alle de Havevækster,
som han havde lært at kende i Udlandet. Det blev
i hans Tid Modesag i Trondhjem, at de mere
velhavende Borgere lejede Jord paa Kalvskindet til
Haver. I et enkelt Dokument fra den Tid nævnes
ikke mindre end 38 Haver, tilhørende Byfolk.
Paa de omliggende Herregaarde stod man
selvfølgelig ikke tilbage for Bybeboerne. Christian
Gartner udgav en Havebog, der er skrevet 1692
og trykt i København 1694. Dens Titel er:
»Horticultura. Det er: En kort Underviszning og
Anledning, Hvorledes En liden Lyst- Urte- Frugt
eller Kiøcken-Have I disse Nordiske Lande,
særligen her Nordenfjelds, bedst kand funderis,
anleggis, indhægnis, afdelis, Jorden dyrkis, plantis,
saaes, vandis, formeris og bevaris«. At Christian
Gartners Gerning har haft varig Betydning for
Havedyrkningen ved Trondhjem, turde bl. a.
fremgaa af den Omstændighed, at i en Fortegnelse
over trondhjemske Haveplanter, som udkom 1760,
og som omfatter ikke mindre end henimod 350
Arter foruden en Del Varieteter, findes et større
Antal, som utvivlsomt har været i Kultur siden
Christian Gartners Dage. Som almindelig dyrkede
Køkkenvækster nævnes: Salvie, Rødbeder,
Gulerod, Pastinak, Persille, Selleri, Porre, Hvidløg,
Rødløg, Portulak, Isop, Peberrod, Roer, flere Slags
Kaal, Bønner, Ærter, Salat o. s. v. Det store
Antal Arter Haveplanter, som Fortegnelsen
indeholder, har sin Grund i, at Biskop Gunnerus paa
Gaarden Berg ved Trondhjem i videnskabeligt
Øjemed dyrkede en hel Del Planter: en botanisk
Have i det smaa. I det 18. Aarhundrede vandt
Havedyrkningen adskillig Fremgang mange
Steder, fornemmelig var dette Tilfældet i
Kristianiaegnen. De retliniede Anlæg blev i Aarhundredets
sidste Halvdel og senere afløste af Anlæg i
engelsk Stil. Væksthuse blev mere almindelige, og
Rigmænd forskrev ofte Gartnere fra Udlandet, især
fra Tyskland, ligesom ogsaa tyske Gartnere satte
sig ned her som Handelsgartnere. Blandt
Bondestanden begyndte ogsaa Dyrkningen af
Havevækster at vinde mere Indgang, uden Tvivl
delvis som Følge af Opmuntring og Støtte fra det
Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. I 1772
anlagde Præsten Chr. Theilmann paa Modum en
Planteskole, saa vidt vides den første i Landet;
den efterfulgtes siden af andre. Theilmann skrev
adskilligt om Frugttrækultur. 1797 udgav han
»Anvisning til Norske Frugttræskoler at anlægge
og vedligeholde«.

De Trængsler, som Landet gennemgik i
Begyndelsen af forrige Aarhundrede, ansporede til
Dyrkning af Havevækster i det Øjemed at spare paa
det dyre Korn. Flere Foreninger og Selskaber tog
sig med Iver af Sagen. Særlig gælder dette det
Kongelige Selskab for Norges Vel, som stiftedes
1809. Selskabets Direktion lod indhente
Oplysninger om Havedyrkningens Tilstand i Landet,
og af disse fremgaar, at Sagen vel ikke havde
vundet stor Indgang blandt Folkets brede Lag,
men dog ses smaa Køkkenhaver at have været
almindelige paa forskellige Steder. Frugtavlen
havde allerede længe været ret betydelig i
Ullensvang i Hardanger. Ogsaa andre Steder
dyrkedes Frugt til Salg, dog sjældent i nogen
betydelig Mængde. Det viste sig, at det, som især
stillede sig i Vejen for Havedyrkningens Opkomst,
var Mangelen paa kyndig Vejledning. Denne
Mangel søgte man at afhjælpe ved at give unge Mænd
let Adgang til at lære Gartneri, en
Fremgangsmaade, som om end med Afbrydelser har været
fortsat til den sidste Tid. Tanken om Ansættelse
af Amtsgartnere var tidlig Genstand for Drøftelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free