Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opbinding - Ophrys - Opkørsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aar skal ødelægges af Blæsten eller hemmes for
meget i Udviklingen af Rod og Top ved at svaje
hid og did. O. af Buske finder naturligvis kun
Sted under meget ugunstige Forhold i Tilfælde,
hvor man ikke ønsker at skære Planterne langt
tilbage, og da kun for saadanne Arters
Vedkommende, som ikke er tilstrækkelig buskede til at
staa fast uden O., f. Eks. Guldregn, Gyvel o. l.
En Stok eller Pæl i Højde med Busken, som skal
opbindes, og et til to tynde Halmbaandsbind vil her
være nok. Stokken maa nedrammes saa langt
fra Planten, at man ikke beskadiger Rødderne.
O. af Træer er derimod som Regel nødvendig,
hvor Læforhodene ikke er særlig gunstige, og
hvor man planter nogenlunde store, især
stammede Træer. Til O. af Træer i Plantninger
anvendes Granstokke, Enebærstokke, Finske Lægter
eller maskinskaarne Stokke. Gran- og
Enebærstokke staar bedst fast. Stokkene, der anbringes
bag Træet, helst paa den nordlige Side, maa være
saa lange, at de naar op i Træets Krone eller i
Pyramidens Topgrene, og Bindene anbringes et
forneden, et foroven om Stammen og et i Kronen.
Naar Stokken kun i Højde med det øverste Bind
om Stammen, vil Bæsten alt for let bryde Kronen
af. Store Stokke anbringes i Plantehullet, forinden
Træet plantes, og Træet støttes med et løst Bind;
først naar Jorden har fæstnet sig, bindes Træet
fast til Stokken. Mindre Stokke bankes ned i
Jorden ved Hjælp af en Trækølle el. l. Alle
Stokkene maa staa saa fast, at de yder virkelig Støtte,
ellers gør de let Skade ved at gnave Barken. I
Plantninger anvendes almindeligst kun en Stok til
hvert Træ, medmindre Forholdene er særlig
ugunstige, man kan da sætte en Skraastiver til at
støtte Stokken. Stiveren bankes fast i Jorden og
anbringes modsat det værste Vindhjørne. Til O.
anvendes snoede Halmbaand, Hyssing, Tjæregarn,
Hamp, Bast, Strimler af Læder eller Klæde,
Staaltraad o. l. De snoede Halmbaand, Hamp eller Bast
bindes først en Gang rundt om Stokken, saaledes
at begge Ender krydses, derefter føres en Ende
til hver Side foran om Stammen og tilbage igen
for at bindes bag paa Stokken eller paa Siden af
denne. Paa denne Maade bliver Træet ikke snøret
og Barken ikke skadet ved at gnides mod
Stokken. Er det større Træer, kan man snurre
Baandet to eller tre Gange om Stokken og to eller tre
Gange om Stammen. At binde i ∞ giver et løst
Bind og snærer Træet. Anvender man Hyssing
eller Tjæregarn, maa man anbringe Klæde, Hø,
Halm el. l. om Stok og Stamme for ikke at skade
Barken. Bindene maa være saa faste, at Træet
ikke gnider. Strimler af Læder og stærkt Klæde
anvendes som i Fig. 1. Strimlerne hæftes til
Stokkene med bredhovedede Søm. Har man gode
Strimler, er denne Maade meget anbefalelig til
Stammebind til Frugttræer, Allétræer o. l., den har
ogsaa den Fordel ikke at afgive Opholdssted for
Insekter og Larver. I Byerne anvendes i de
senere Aar ofte Staaltraad med paatrukne Propper
eller Korkstykker, en Fremgangsmaade, som har
Fordele med Hensyn til Insekter og Larver;
samtidig behøver den ikke at fornyes saa hurtig, da
Korken giver efter, naar Træet udvider sig —
derimod har denne Fremgangsmaade Udseendet
imod sig — den ser kun lidet fagmæssig og reel
ud. Alle Bind paa Træerne maa efterses efter
hver Vækstperiode og fornyes, dersom de snærer
eller er ødelagte, og de anbringes da atter enten
lidt over eller under det sidste Bindested. Til
Allétræer, især hvor Trafiken er stærk, sættes
ofte foruden den Stok, til hviken Træet bindes,
tre andre Stokke, som stilles pyramideformet og
forenes foroven ved Træstykker. Hvor de kan
komme i Berøring med Stammen, skærmes denne
ved Halmbaand el. l. I Udlandet anvendes meget
Beskyttere af Jærnstativ og Traadnet, som Fig.
2 og 3 viser, ogsaa som Beskyttelse mod Dyr.
O. til Espalier se Espalier.
E. G.
 |
| Fig. 1. |
|
| Fig. 2. |
|
| Fig. 3. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
