Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opmaaling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
simpleste og tilstrækkelig nøjagtig til Øjemedet.
Ved Kædemaalingen anvendes 1) Kæde eller
Staalbaand med Stikker. 2) Baandmaal, 3)
Vinkelspejl, 4) Landmaalerstokke. Kæden er af
Jærntraad og bestaar af korte Led, sammenføjede med
Ringe. Er Kæden i Metermaal, er Længden
almindeligst 20 m og de enkelte Led 25 eller 50
cm; er den i Fodmaal, er den som Regel 50 Fod
lang og hvert Led 1 Fod. Paa Kæden er desuden
anbragt Messingmærker for hver 5te eller 10de
Fod. Ved Enderne af Kæden er fastgjort
Haandtag. Under Brugen af Kæden maa man nøje paase,
at Ledene ikke er snoede. Til Kæden hører 10
eller 8 Stikker af Jærn, der, efterhaanden som
man maaler, anbringes som Mærker ved Enderne
af Kæden. I Stedet for Kæden anvendes i de
senere Aar hyppigt Staalbaandet, en bred Staalfjeder
af samme Længde som Kæden, men uden Led.
Staalbaandet strækker sig ikke saa let som
Kæden og kommer ikke som denne i Uorden i
Ledene. Til Staalbaandet hører ogsaa Stikker.
Baandmaalet er et stærkt, ferniseret Baand,
helst med indvævet Metaltraad. Længden er
Kædens. Baandmaalet anvendes kun til Hjælpemaal
under 20 m og under 50 Fod.
Vinkelspejlet (Fig. 1) bestaar af 2 smaa, plane Glasspejle
indfattede i en Ramme af
Metal, saaledes at de
danner en Vinkel paa 45°.
Vinkelspejlet er bygget paa
Loven om Lysstraalernes
Tilbagekastning. Træffer en
Lysstraale den ene
Spejlflade, kastes den tilbage,
saaledes at den
tilbagekastede Straale danner samme
Vinkel med Glasfladen som
den indfaldende.
Vinkelspejlet anvendes ved O. til
Afsætning af vinkelrette Linier
i Marken eller ved
Optagelse af vinkelrette Maal.
Skal man indmaale et Punkt
E i Forhold til en med
Landmaalerstokke afstukken
Linie ACD, anbringer man først en
Landmaalerstok lodret i E, holder Vinkelspejlet, som vist i
Fig. 2, og flytter det til Siderne i Linien eller
drejer det, indtil Billedet af de to Stokke i C og D
falder nøjagtigt sammen indbyrdes og med
Stokken i E, som man ser igennem Aabningen
i Vinkelspejlet. Lodret under Vinkelspejlet
ligger da Fodpunktet for den vinkelrette Linie i
B. Fodpunktet udpeger man nøjagtigt ved Hjælp
af en nedhængende Lodsnor, ved Hjælpemaal
dog kun ved at anbringe Foden lige under
Spejlet. For at afsætte lodrette Linier i Marken maa
man helst have Billedet af 3 Stokke eller flere i
Hovedlinien at gaa ud fra. Fremgangsmaaden er
den samme, kun er Fodpunktet B givet, hvorimod
man ved E anbringer en Medhjælper med en Stok,
som man vinker ind, til den falder sammen med
Billedet af Liniens Stokke. Vinkelspejlet maa ikke
holdes for tæt ved Øjet, 20-30 cm er en passende
Afstand for de fleste, og i lodret Stiling, da
Spejlbillederne af Stokkene ellers ikke falder sammen.
Verifikationen af Vinkelspejlet udføres paa følgende
Maade: Paa nogenlunde plant Terrain udstikker
man med 6 Stokke en ret Linie, stiller sig saaledes
midt i Linien, at man har 3 Stokke til hver Side,
og lader Medhjælperen anbringe en Stok lige ud
for, omtrent 50 m eller 150 Fod fra Linien. Man
søger nu Fodpunktet for Perpendikulæren ved Hjælp
af Billedet af Stokkene i Linien, idet man drejer
Spejlet først til den ene Side og afmærker
Fodpunktet ved Hjælp af Lodsnoren, derefter til den anden
Side og afmærker ligeledes dette. Falder de to
Fodpunkter sammen, er Spejlet rigtigt, men faar man
to Fodpunkter, udmaaler man det rigtige Fodpunkt
midt imellem disse og indstiller da Spejlet ved
Hjælp af Korrektionsskruerne, indtil begge
Billederne falder sammen med den lodrette Stok, naar
Spejlet holdes nøjagtigt over det rigtige Fodpunkt.
Man maa paase, at Skruerne er saa faste, at
Spejlet ikke kan rokkes. Man kan ogsaa fra et fast
Punkt i en med Stokke betegnet ret Linie ved
Hjælp af Vinkelmaaler eller Forholdet 3 X 4 X 5
(se Konstruktion) sætte en Stok nøjagtigt lodret paa
det faste Punkt og derefter indstille Vinkelspejlet,
saa at Billederne i Spejlet falder sammen med
Stokken. Ligesom ved den første Fremgangsmaade maa
man have 3 Stokke til hver Side i Linien. I
Udlandet anvendes i Havebruget i Stedet for
Vinkelspejlet ofte et »Vinkelprisme« (Fig. 3); det fylder
mindre i Lommen end Vinkelspejlet og har den
Fordel, at det ikke kan bringes ud af Vinkel.
Landmaalerstokkene er Rundstokke af
Træ, c. 3 cm tykke, forneden forsynede med en
solid og spids Dupsko af Jærn. For bedre at kunne
skelne Stokkene inddeles de i lige store Dele, enten
paa 25 cm eller 1 Fod, og males skiftevis enten
sorte og hvide eller røde og
hvide, man kan da ogsaa
bekvemt i Nødstilfælde anvende
dem til at tage mindre Maal
med. Længden af Stokkene er
2,50 m eller 7 Fod. For tynde
Stokke slaar sig let, for tykke
er uhandlelige. Ved Hjælp af
Stokkene afsættes i Marken de
rette Linier, som danner
Grundlaget for O. Først anbringes
en Stok lodret i
Udgangspunktet, derefter en Stok lodret i
Endepunktet, dersom dette ikke
ligger saa langt borte, at det ikke kan ses med
blot Øje. Derefter udsendes Medhjælperen med en
Stok, som han holder ud til Siden i udstrakt Arm,
løst hængende mellem Tommel- og Pegefinger
 |
| Fig. 1. |
|
| Fig. 2. |
|
| Fig. 3. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
