Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opmaaling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uden at røre Jorden. Stokken maa holdes løst for
altid at hænge lodret. Medhjælperen maa have
Ansigtet vendt mod Opmaaleren, som fra Liniens
Begyndelsespunkt ved at strække højre eller
venstre Arm ud til Siden giver til Kende, til hvilken
Side Stokken skal flyttes for at komme i Linien.
Har man Stokken i Linien, saaledes at den dækker
de to andre Stokke, naar man skiftevis med højre
og venstre Øje sigter i Linieretningen, giver man
Medhjælperen til Kende ved at bevæge Haanden
hurtigt fra Ansigtshøjden et Stykke nedad, at
Retningen er rigtig, og at han skal sætte Stokken i
Jorden. Er Stokken sat fast, skal Medhjælperen
igen vende sig imod Opmaaleren, som da betegner
ved at bevæge Haanden et Par Gange frem og
tilbage foran Ansigtet, at han er færdig. Holder
Medhjælperen ikke Stokken lodret, hæver Opmaaleren
højre eller venstre Haand skraat op over Hovedet,
eftersom Stokkens Top skal holdes til venstre eller
højre. Bevægelse af Haanden fra Ansigthøjde og
nedefter betegner, at Medhjælperen skal sætte
Stokken fast, er dette gjort, skal han igen stille sig
ved Siden af Stokken, indtil Opmaaleren ved at
bevæge Haanden et Par Gange frem og tilbage foran
Ansigtet angiver, at alt er i Orden. Forinden
Stokken sættes fast, trykker man den ned i Jorden for
at frembringe et Mærke, derefter hæves Stokken i
en Haand, som holdes midt paa Stokken, og med
løst Haandled stødes nu Stokken gentagne Gange i
Mærket, indtil den staar fast. Er Linien for lang,
til at man med blot Øje kan se Endepunkterne, kan
man enten anvende Kikkert eller stille sig ud i
Linien efter at have anbragt Stokke i
Endepunkterne (se Fig. 4). Er A og B Endepunkterne og
AB den søgte Linie, stiller man sig f. Eks. ved
Punkt G, vinker Medhjælperen ind i Linien AC og
lader denne vinke en selv ind i Linien DB, man
faar da Stilling i E og vinker herfra Medhjælperen
ind i Linien AE; saaledes vedbliver man at vinke
hinanden skiftevis ind, indtil alle fire Stokke staar
i samme Linie. Har man 3 Stokke i Linie, kan
man fortsætte denne Linie videre i samme Retning
ved at stille sig bag den første Stok, sigte langs de
to andre og vinke Medhjælperen ind; har man
ingen Medhjælper, kan man ogsaa gaa ud i Linien,
holde Stokken ud for sig i strakt Arm løst mellem
Tommel- og Pegefinger og rette den ind ved at
sigte hen imod den af de andre Stokke angivne
Retning. Afsætter man en Linie paa bakket
Terrain, maa man sætte Stokkene saa tæt, at man
stadig har 3 Stokke at rette sig efter. Stokkene
sættes lodret efter Vinkelspejlets Lodsnor, efter
Bygninger o. l. Ved O. af et Terrain søger man
som ovenfor sagt Terrainpunkternes indbyrdes
Beliggenhed i Forhold til en bestemt vandret Plan,
hvorfor alle Maal tages vandret. Er Terrainet
vandret eller kun svagt skraanende, lægges Kæden
paa Jorden. Bagmanden lægger Kædens Nulmærke
nøjagtigt ved Udgangspunktet og vinker
Formanden ind i Linien. Er Kæden i Linien, tager
Formanden, som har alle Stikkerne, én af disse og
sætter den i Kædens Endepunkt efter at have
strammet den godt. Nu tages eventuelle Sidemaal
fra Kæden, hvorefter Kæden flyttes med
Nulpunktet til den af Formanden efterladte Stik.
Formanden vinkes nu igen ind o. s. f. Bagmanden
opsamler og medbringer de Stikker, som Formanden
efterlader, en for en, indtil han har dem alle, og
først da udleveres de til Formanden, efter at der i
Jorden er anbragt en Mærkepind med Linie Nr.
og Afstand i Stedet for den sidste Stik, og efter at
Afstanden er noteret af Opmaaleren. Stikkerne er
saaledes Kontrolregnskab ved Saalingen; Under
Maalingen sættes Pæle med Nr. og Afstandstal i
større eller mindre Afstande i Linierne, for at disse
senere let kan findes. Har Terrainet en stærk
Skraaning, maa man hæve Kæden i den lavest
liggende Ende, indtil den er vandret, stramme den
godt, og man bestemmer da Maalepunktets
Beliggenhed ved Hjælp af en Lodsnor, lodret stillet Stok
el. l. Ved stærkt Fald anvender man en eller to
korte Maalestokke og en Lodsnor (Fig. 5), idet det
stærke Fald jo bevirker, at man kun kan tage
vandrette Maal paa ganske korte Afstande. Linier
 |
| Fig. 4. |
|
| Fig. 5. |
|
| Fig. 6. I Grundlinie; II, III. V og VI Hovedlinier; IV og VII Kontrollinier. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
