- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
202

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pelargonium

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grad af Fuldkommenhed, idet der nu findes høje
og lave, grønbladede og brogetbladede,
enkeltblomstrede og mere eller mindre fyldtblomstrede Sorter
med store, smukt formede, sædvanlig ensfarvede
Blomster i alle Farveafskygninger fra hvidt til
mørkerødt. I den nyere Tid er det særlig i
Tyskland at der er tiltrukket forbedrede Sorter,
saaledes af den saakaldte Reformator-Type, der
udmærker sig ved tæt, lav, men kraftig Vækst,
talrige Blomsterstande med store Blomster, hvilke
Egenskaber særlig gør dem velegnede til
Udplantning. Af grønbladede erikeltblomstrede Sorter til
Dyrkning i Potte kan nævnes: Brockenschnee,
hvid; Cardinal, skarlagenrød; Duchesse
des Cars
, hvid; Königin Olga v.
Würtemberg
, rosenrød; Leconte de Lisle,
skarlagenrød med hvidt Øje; Paul Crampel
(Meteor), skarlagenrød; Reformator, teglrød;
Rival, laksrød; Royal purple, purpurrød;
Schöne Ulmerin, rosenrød; Wilhelm
Pfitzer
, orangerød. Af fyldtblomstrede:
Beauté Poitevine, laksfarvet; Decorator, lys
skarlagen; F. V. Raspail improved,
skarlagen; La Favorite, hvid; M. Florentine,
mørk skarlagen; Madeleine Marion,
blegrød; Rubin, skarlagen. Ved Krydsning imellem
rundbladede Pelargonier og P. peltatum er der
fremkommet en ny Race med langstrakt Vækst,
hvoraf bør fremhæves Achievement (Zittau),
halvfyldt, rosenrød, og Alliance, halvfyldt,
blegrød med purpurrøde Pletter. Af brogetbladede
rundbladede Pelargonier haves adskillige Sorter, hvoraf
Zulu er broncefarvet, Flower of the Day og
Wilhelm Langguth, hvidbrogede, Mme
Salleron
, ganske lav, hvidbroget, og Mrs.
Pollock
, gul og rødbroget. De rundbladede
Pelargonier er paa Grund af deres lange
Blomstringstid ikke alene fortrinlige Planter til
Dekoration i Koldhus, men dyrkes ogsaa paa Grund
af deres Nøjsomhed næsten i enhver Bolig.
Dernæst hører de til vore mest anvendte
Udplantningsplanter (se nedenfor). Kultur:
Formeringen kan foregaa ved Frø, hvorved kan tiltrækkes
kraftige gode Planter, men da de ved Frøudsæd
varierer, og man næsten altid ønsker en ganske
bestemt Sort ægte gengivet, benytter man saa godt
som udelukkende Stikning, der kan foretages
næsten paa alle Tider; i August formeres dog
Høvedmængden af Planterne, og som Moderplanter
benyttes helst ældre Planter, der udplantes paa Friland
paa et solaabent Sted i mager Jord. Stiklingerne
er meget saftfulde og bør efter at være tilskaarne
helst ligge nogle Timer, for at Snitfladen kan
tørre noget; de stikkes enten enkeltvis i smaa
Potter eller frit i sandblandet Jord i en afbrugt Bænk,
hvor de skygges og holdes i noget indesluttet
Luft de første Dage, derefter udsættes de
efterhaanden for fuld Sol og holdes luftigt, men maa
da passes med Sprøjtning. Vinduerne tages snart
af og lægges kun paa i daarligt Vejr. De frit
stukne plantes, naar de har Rod, enkeltvis eller
endog flere sammen i smaa Potter, alle de unge
Planter holdes ude i Bænk, saa længe Vejret
tillader det, og overvintres paa 5-6° C. lyst og tørt
ligesom de storblomstrede Pelargonier. Sidst i
Februar eller først i Marts omplanter man
Planterne i en lignende Jordblanding, som nævnt ved
de storblomstrede P. og forhøjer gradvis
Temperaturen, man vil da kunne have dem i Blomst i
Maj, men ved tidligere Omplantning af
tidligtblomstrende Sorter, f. Eks. Paul Crampel, kan man
have blomstrende Planter i Begyndelsen af April.
Ved gentagen Omplantning og passende Knibning
kan man ikke alene tiltrække store Pragtplanter,
men ogsaa have blomstrende Planter hele
Sommeren. De dyrkes i et lyst luftigt Hus og vandes
med flydende Gødning under Blomsterudviklingen.
Har man ikke Planter nok fra Augustformeringen,
formeres yderligere i Marts, og Stiklingerne sættes
da i smaa Potter i Formeringshuset eller i en
varm Bænk. I Almindelighed tiltrækkes de
rundbladede Pelargonier i lav busket Form, men visse
Sorter af høj, opret, kraftig Vækst, f. Eks. Paul
Crampel, kan meget vel formes som højere eller
lavere ogsaa til Udplantning meget anvendelige
Krontræer, der sædvanlig kræver 2 Aars Væksttid
for at være tjenlige.

3. Vedbendbladede Pelargonier
nedstammer fra P. peltatum og dennes Varieteter
og omfatter nu baade grønbladede og brogetbladede,
hele Sommeren rigt blomstrende Sorter med snart
enkelte, snart fyldte, store, smukke Blomster i
mange Farveafskygninger fra hvidt til
skarlagenrødt og rødlilla. Af smukke grønbladede Sorter
med fyldte Blomster maa fremhæves: Colonel
Baden-Powell
, lyserød; Leopard,
rødplettet; L’Etincelant, skarlagenrød; Mme.
Crousse
, lys, rosenrød; Rheinland,
purpurviolet; Weisse Perle, hvid. Af brogetbladede
kan nævnes: L’Elégant med hvidkantede Blade
og enkelte hvide Blomster. De vedbendbladede P.
anvendes i Koldhus, snart som almindelige
Potteplanter, og snart som Hængeplanter eller som
espalierede, hvortil de paa Grund af deres lange
svage Skud egner sig godt; dernæst er de
udmærket skikkede til Udplantning og Altanbeplantning
(se nedenfor). Kultur: Formeringen sker ved
Stikning om Sommeren, og Dyrkningen kan foregaa
paa samme Maade, som ved de storblomstrede
Pelargonier, dog kræver P. peltatum en noget højere
Vintertemperatur.

4. En særlig Gruppe P. danner de med
vellugtende Blade forsynede Arter, der kun har
smaa uanselige Blomster og udelukkende dyrkes
for Bladenes Skyld, idet disse ikke alene er
vellugtende, men hos flere Arter ogsaa er meget
smukt delte. De almindeligst dyrkede er P.
graveolens og P. Radula, der udmærker sig ved høj,
opret, kraftig Vækst og sammen med Hybrider
mellem dem under Navnet Rosengeranium
(P. roseum hort.) er almindeligt udbredte og fra
gammel Tid yndede Stueplanter. Bladene af P.
Radula er smukke og anvendelige til Binderi.
Kultur: Formeres ved Stiklinger og dyrkes
paa lignende Vis som de rundbladede P.; de unge
Planter giver de smukkeste, største og mest
anvendelige Blade.
G. B.

Pelargonium til Udplantning.
Engelske P. kan anvendes til Udplantning, men
spiller paa Grund af den korte Blomstringstid og
Blomsternes Ømtaalighed overfor Blæst og Regn
kun en ringe Rolle; de bedst anvendelige er de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free