- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
207

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peristeria - Perleblomst - Perlebønne - Perlehyacinth - Perleløg - Pernettya - Peronospora - Perrisia - Persica - Persille

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

høj Varme i Væksttiden. Se videre
Orchidékultur.
Ax. Hzn.

Perleblomst se Muscari.

Perlebønne se Bønner.

Perlehyacinth se Muscari.

Perleløg se Køkkenløg.

Pernettya (Ericaceæ). P. mucronata
Gaudich., Chile, ganske lav, i passende tilberedt Jord
og paa gunstig Vokseplads nogenlunde haardfør
Busk med ganske smaa, læderagtige, stedsegrønne,
tornspidsede Blade, smaa, hvide, klokkeformede
Blomster og gennem Efteraaret og Vinteren en
Fylde af røde Bær af Størrelse som store Ærter.
Den dyrkes i Lande, hvor den er fuldt haardfør
navnlig England, i talrige Varieteter, forskellige
ved Bærrenes Farve (rosenrøde, skarlagenrøde,
mørkerøde indtil sortrøde og hvide), og Frugterne
i Forening med det fine, stedsegrønne, glinsende
Løv gør den til en prægtig lille Prydbusk.
A. B.

Anvendelse: Under passende klimatiske
Forhold er P. ikke saa vanskelig og trives vel i
moseagtig Muldjord. Hos os er den nærmest
anvendelig paa de saakaldte Mosebede, bestaaende af
Mose- og Lyngjord med jævn, men ikke sur
Fugtighed. Om Vinteren maa den dækkes med
Granris og Løv. Kultur: P. formeres dels ved Frø,
som saas i Lyngjord i Potter under Glas, og dels
ved Stiklinger af halvmodent Træ, ligeledes i
Lyngjord og under Glas, og dyrkes i begge Tilfælde
frostfrit i de første Aar. Lettest sker Formering
ved Deling, eller rettere ved at fraskille Rodskud,
som ved god Kultur villigt fremkommer og i
Almindelighed er forsynede med Smaarødder. Under
passende Forhold kan den paa denne Maade
formeres paa Friland.
J. B.

Peronospora se Bedeskimmel,
Korsblomstsk., Nyserodsk. og Rosens
Bladsk.


Perrisia se Pærebladgalmyg.

Persica se Fersken.

Persille, Persilja (s.), Apium Petroselinum L.
(Umbelliferæ) er en toaarig Køkkenurt fra
Sydeuropa. Af P. haves to Kulturformer,
Kruspersille og Rodpersille. Af den første er
det de mere eller mindre stærkt krusede Blade,
der bruges, af den sidste den kødfulde Pælerod.
Jo finere kruset Kruspersillens Blade er, desmere
yndet er den til Brug i Husholdningen, og derfor
har dens Varieteter ofte Navn efter denne
Egenskab, saaledes er der Myatts tredobbelt krusede,
Ekstra moskruset, Bregnebladet,
Non plus ultra o. s. v. Kultur:
Jordstykket til Kr. maa være solaabent, frit beliggende
og i god Gødningskraft. Om Foraaret, saasnart
Jorden er bekvem jævnes Jordstykket og Frøet
saas paa 1,20 m brede Bede, i 6 Rækker paa langs
af Bedet, dog kan det ogsaa bredsaas; det dækkes
med 1 cm Jord og Planterne udtyndes til 10 cm
Afstand. Heraf vil kunne plukkes Persilleblade
hele Sommeren, en Del af Vinteren og det
følgende Foraar. Rodpersillen har sin Værdi
ved den kødfulde Rod, der bruges i
Husholdningen omtrent som Knoldselleri. Roden naar sin
fulde Udvikling det første Efteraar. De faa
Varieteter adskilles ved Rodens Længde og Tykkelse.
Bardowicker er lang og sildig, noget
tyndere end Tyk Sukker, der er tidlig.
Kultur: Jordstykket til R. maa være frit
beliggende, dybt bearbejdet om Efteraaret og
gødningsrig, men ikke nygødet. I April harves eller
omstikkes Jorden og jævnes, og Frøet saas i Riller,
6 paa langs af 1,20 m brede Bede eller i enkelte
Rækker med 40 cm Afstand. Udtyndes til 10-15
cm Afstand. Rødderne optages i Oktober, afpudses
saaledes at de beholder en Del af de inderste Blade,
og indslaas i Gruber, hvor de kan dækkes for
streng Frost.
N. H.

I Norge bør man paa Steder, hvor Foraaret
kommer sent, og hvor Sommeren følgelig er kort,
saa P. sent om Høsten.
N—k.

Drivning af Kruspersille. Hertil
benyttes mest de stærkt moskrusede Sorter. I de
senere Aar er Drivning af P. bleven en ret
almindelig Kultur baade i Bænk og — navnlig — i
Væksthuse. Frøet udsaas paa sædvanlig Maade i
April, og Planterne udtyndes meget stærkt paa
Bedene, saaledes at Rødderne inden Optagningstiden
om Efteraaret kan udvikle sig til deres fulde
Størrelse og blive tykke som en Tommelfinger
eller endnu sværere. Hen paa Høsten er det
praktisk at afslaa Toppen med en Le, saa at en ny
kort Top kan dannes inden Optagning og
Indslaaning i Bænk eller Hus skal finde Sted i
Oktober eller November Maaned. Jorden i Huset
maa helst være letmuldet eller sandet samt
passende fugtig ved Indslaaningen. Planterne
afpudses for alle de grove Blade og gamle Stilke, saa
at kun »Hjertet« er tilbage, de indslaas i
Rækker med c. 15 cm Afstand, medens Planterne har
er indbyrdes Afstand af 10-12 cm, under
Forudsætning af, at Rødderne er svære og kraftige.
Huset holdes køligt og godt ventileret, men
beskyttes mod Frost ved Dækning eller kunstig
Opvarmning, og man kan saaledes have frisk og
smuk Kruspersille hele Vinteren til Afpilning. P.
kan ogsaa indplantes om Efteraaret i Potter og
anbringes i et køligt Hus, saadanne Potter med
en god Top burde om Vinteren være en gangbar
Handelsvare til større Husholdninger — men ses,
kun sjældent.
S. B.

Kruspersille til Frøavl. Toaarig.
Sorterne krydses indbyrdes og med Rodpersille, samt
med vildtvoksende, fra Haverne udbredt Persille,
men kan ikke krydses med »Vild Persille« =
Hundepersille, Æthusa Cynapium, som det er paastaaet.
Ret sikker at dyrke paa mild muldet, helst lidt
let Jord, der ikke lider af Vinterfugtighed for
Overvintring paa Voksestedet; jævn god
Gødningskraft, helst i Aaret efter Staldgødning, og med
Kunstgødning som nævnt ved Gulerodsfrøavl. Frøet
saas i Juni-først i Juli i velbehandlet Jord, 1-2
cm dybt, 40 cm mellem Rækkerne; 100 gr Frø
til 300-350 m Række eller 5 kg til 1 ha. Udsæd
i Vaarsæd i April lykkes sjældent godt, da
Planterne bliver for trykkede. Udtynding til 12-15
cm; Efterplantning i »Spring« kan foretages.
Vragning af uægte Planter sker i Septbr.-Oktbr. et
Par Gange, ved at de stikkes af med et
Tidseljern under Jordoverfladen. Overvintres i Reglen
sikkert uden Dækning. Ajle eller 200 kg Norge-
eller Chilisalpeter pr. ha om Foraaret tidligt.
Tværharvning med en spidstandet Letharve, saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:57:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/2/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free