- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
212

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Philadelphus - Philodtendron

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Blomsterne er klokkeformet hvælvede og gullig-hvide.
Af denne dyrkes der et ikke ubetydeligt Antal
Varieteter, af hvilke skal nævnes: P. c. aureus
med stærkt gulfarvede Blade. P. c. fol.
variegatis
med hvidbrogede Blade. P. c. flore
pleno
med fyldte Blomster. P. c. nanus danner en
ganske lav og meget tæt, halvkugleformet,
sjældent blomstrende Busk. P. floribundus
Schrad., Nordamerika, høj og bred af Vækst,
tidligst og meget rigtblomstrende med renhvide,
svagere duftende Blomster; en af de smukkeste Arter.
P. grandiflorus Willd., Nordamerika,
meget høj og bred Busk med meget store, renhvide,
fladt udbredte, lugtløse Blomster. En af de
smukkeste Arter. — P. inodorus L., Nordamerika,
lige saa smuk som foregaaende, som den af nogle
anses for at være identisk med og i alle Tilfælde
ligner overmaade meget. — P. latifolius
Schrad., Nordamerika, meget høj, opretvoksende
Busk med store, brede Blade og store, noget
klokkeformede, næsten lugtløse Blomster. — P.
Lemoinei
Lemoine, er en af Lemoine i Nancy i
1884 funden Krydsning mellem P. coronarius og
P. microphyllus, der udmærker sig ved stor
Skønhed. Den er en lav eller næppe mellemhøj,
tætforgrenet Busk med smaa Blade og en stor Rigdom
af mellemstore, fladt udbredte, renhvide og
vellugtende Blomster. Af denne forekommer der
allerede talrige Former, som overgaar den
oprindelige i Skønhed og Blomsterrigdom. Nævnes kan:
P. L. Avalanche, der har bueformigt
overhængende Grene, fuldstændig bedækkede med
Blomster. P. L. Boule d’Argent har fyldte
Blomster. P. L. erectus har opadstræbende Grene
og stor Blomsterrigdom. P. L. Gerbe de Neige
med bueformigt overhængende Grene og stor
Blomsterrigdom. Former af P. Lemoinei saasom
Etoile Rose og Fantaisie, viser en
rosenrød Skattering i Blomstens Centrum. — P.
microphyllus
A. Gr., Nordamerika, er en
lav, tætforgrenet, sirlig lille Busk med ganske
smaa Blade og ganske smaa renhvide, fladt
udbredte, vellugtende Blomster. — P. speciosus
Schrad., Nordamerika, efter nogles Antagelse
identisk med P. grandiflorus, som den i alle Tilfælde
ligner meget; en af de smukkeste Arter. — P.
tomentosus
D. Don., Himalaya; mellemhøj
eller høj Busk med lange, tynde, overhængende
Grene og med en stor Rigdom af hvide, lugtløse
Blomster, en af de smukkeste Arter.
A. B.

Anvendelse: P. er en værdifuld og
taknemmelig Afdeling blandt vore Blomsterbuske,
med velegnede Repræsentanter til Grupper og
Busketter saavel i den mindre Have som i den store
Park. Flere Arter kan finde Anvendelse til
Underplantning, Lysthuse, Hæk o. s. v. Kun maa
man ved deres Anvendelse stedse erindre, at de alle
har hvide Blomster og flere Arter en stærk Duft,
hvorfor de for Farvens Skyld i Almindelighed kun
maa anvendes med et vist Maadehold for ikke at
virke monotont og altid helst i Forbindelse med
rødblomstrende Tjørn, Lonicera, Syren, Spiræa o. l.,
og for Duftens Skyld maa til Lysthuse og
umiddelbart ved Steder, hvor man opholder sig, kun
benyttes saadanne Arter, som ikke virker
ubehageligt. I Busketter kan de alle finde Anvendelse,
de lave til Forgrund og de høje efter
Omstændighederne blandede i Midt- eller Mellemparti. Til
Underplantning og til Hæk kan benyttes
coronarius, floribundus og grandiflorus. P. coronarius
fol. var. og coron. aureus er fortrinlige i
brogetbladede Grupper, hvor de ses fra Syd, sidstnævnte,
der bygger sig fast og rund og i fuld Sol faar en
livlig, gulbronze Farve, er tilligemed speciosus
med de store, renhvide Blomster velegnet til at
staa frit. Kultur: P. formeres ved Frø, som
enten saas om Efteraaret eller tidligt om
Foraaret, og dækkes tyndt med let Jord eller bedre
med fint Grus. Efter Saaning om Efteraaret
dækkes det tillige med et beskyttende Materiale som
Mos, gammel Tang eller gammel Bark, der let
kan fjernes om Foraaret, hvorefter Bedet blot
dækkes med Granris e. l. for at hindre Udtørring af
det fine Frø, som, indtil Spiring er foregaaet,
omhyggeligt maa holdes jævnt fugtigt. Planterne
optages rettest som enaarige enten om Efteraaret
og indslaas eller dækkes lidt om Vinteren og
optages om Foraaret, studses paa Roden og prikles
i 5 Rækker paa 1,20 m brede Bede, hvor de staar
i 2 Aar og efter Optagning og Studsning paa
Roden, og om fornødent ogsaa paa Toppen, plantes
i Rækker i 60 cm Afstand. Formering kan ogsaa
ske ved Stiklinger, saavel af grønt Træ under Glas,
som af toaarigt Træ paa Friland, ved Aflægning
og for flere Arters Vedkommende ved Rodskud.
Ved ældre Buske er det ofte nødvendigt at
foretage Beskæring, dels for at retlede Formen og
holde Busken tæt forneden eller blot som en Slags
Foryngelse ved at borttage ældre, til Dels
halvtørre eller udlevede Partier. P. stiller ikke store
Fordringer med Hensyn til Jordbunden, men de
Arter, som har stor Vækstfylde og rigt Løvværk,
udtærer dog Jorden, hvor de staar, og trænger
derfor til med Aars Mellemrum at tilføres
Næring.
J. B.

Philodtendron (Araceæ) er klatrende, stedsegrønne
Varmhusplanter, der dyrkes for de smukke,
vedvarende Blades Skyld. De trives bedst udplantede
frit ved en Gavl i Varmhuset, til hvilken man
lader dem hæfte sig med Luftrødderne, som skyder
frem paa Stænglerne. De fleste Arter bliver
hurtig bladløse forneden. P. Andreanum Devans.,
Kolumbia, har 35-50 cm lange, smalle glinsende
Blade af mørk olivengrøn Farve med lysegrønne
Ribber. P. bipinnatifidum Schott., Brasilien,
grønne, langagtige ovale, dobbeltindskaarne Blade.
P. pertusum se Monstera deliciosa.
P. Simsii Sweet, Brasilien, er en grønbladet,
men imponerende Art med langagtig
hjerteformede Blade paa c. 65 cm, af kort, sluttet Vækst
og ikke klatrende som de fleste andre. P.
Sodiroi
hort., Ny Granada, kønt, grønt, holdbart,
hjerteformet Blad af 30-40 cm Længde. P.
verrucosum
Schott., (P. Carderi hort.), Ny
Granada, er en ældre, men meget smuk, klatrende P.
med et 30 cm langt og 20-25 cm bredt
hjerteformet, fløjlsagtig, mørkolivengrønt Blad med
lysegrønne Toner langs Bladribberne, Undersiden
blaaligrød, Stilken besat med bløde Pigge (deraf
Navnet). P. Wallisii, Rgl., ukendt Hjemstavn,
har et smukt, meget stort, grønt Blad med lysere
Striber. Den har kortsluttet Vækst og egner sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free