Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pinus - Piplök - Pirus - Pisang - Pistia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Læplante, dels i Læbælter (se d. A.) og i øvrigt
paa mangfoldige Steder, hvor fast og permanent
Beskyttelse tiltrænges. I den store Kultur kan den
tjene dels som Hovedbestand og dels som
Yderbælte ved Hedeplantninger, ved Plantninger paa
magre og kolde Kyster, paa Klitter, Højdedrag
o. s. v., som nævnt under Kød- og Hvidgran, for
hvilke Arter den da benyttes dels som Yderplante
og dels som Mellemplante til at afgive den første
Beskyttelse, hvorefter den i sidste Tilfælde
eventuelt fjernes. I samme Øjemed kan den ogsaa
benyttes imellem finere Naaletræer og, især dens
liggende Former, paa større Stenpartier, og
typiske Eksemplarer af den smukke oprette,
énstammede Form P. m. uncinata, tillige som
fritstaaende paa udsat Plads. I større Kulturer kan
endvidere anvendes den fyldige og haardføre P. L.
austriaca og den noget ømtaalige, men under
passende Forhold rasktvoksende P. Strobus,
førstnævnte hovedsagelig som indbrydende Træ og
sidstnævnte paa Grund af Veddets Brugbarhed til
Genstande, hvortil kræves blødt Ved. I senere
Aar hjemsøges de imidlertid begge af Svamp (se
Filtrust), som adskillige Steder har ødelagt ret
betydelige Plantninger, og om end Svampen for
P. L. austriaca’s Vedkommende endnu kun er
optraadt med længere Mellemrum af Tid og
Afstand, gør den desuagtet begge Arters Anvendelse
mislig og tvivlsom. P. rigida ligner i Struktur
nærmest P. silvestris; den er fuldt haardfør,
synes ikke at stille Fordringer med Hensyn til
Jordbund og er vistnok anvendelig til økonomisk
Kultur hos os. Efter Beskrivelser er den i sin
Hjemstavn stærkt harpiksholdig og fordelagtig
bl. a. til Indvinding af Tjære og leverer fra
Bevoksninger paa tør og mager Bund det stærke,
værdifulde Ved, som i Handelen gaar under
Navnet »Pitch Pine«, medens Veddet af Træer fra god
og fugtigere Bund angives at være af ringere
Kvalitet. Ved dekorativ Anvendelse af P.
gælder for dem alle, hvad der er sagt ovenfor, og
foruden de allerede nævnte kan hertil anvendes
uden særligt Hensyn til Plads, men nok under
Hensyn til deres Højde, Struktur og Farvetone
P. monticola, P. contorta, P. excelsa Peuce og
især den smukke og villige P. Cembra, medens
derimod P. ponderosa, Jeffreyi og excelsa kræver
lun, beskyttet Plads og dyb, let Jord. Kultur:
P. formeres ved Frø, som saas i Maj, med
Fremgangsmaade som nævnt for Abies og Picea. Frøet
efterstræbes stærkt af Fuglene og maa derfor
umiddelbart før Udsæd indslemmes i Mønje, som
er opløst i Vand. De sjældnere Arter maa ydes
mere Omhu, og disse saas derfor rettest i Rammer
under Dække eller under permanent Skygge, og
de vanskelige og kælnere Arter saas i Rammer
eller i Kasser under Glas, men gives i øvrigt ikke
kunstig Varme. P. e. var. Peuce spirer
langsomt, og P. Cembra, som helst maa indslaas i
Sand straks efter Modning, spirer trods
Indslaaning først i Løbet af Sommeren og det følgende
Foraar. Disse to Arter saas paa Friland, og
Planterne kan uden Skade staa to Aar paa Frøbed,
men de Planter af sidstnævnte, som fremkommer
i Løbet af Sommeren, er tilbøjelige til om
Vinteren af Frosten at hæves op af Jorden, og
Planterne maa derfor straks efter dennes Ophør om
Foraaret efterses, eventuelt optages og indslaas
eller prikles. P. montana kan under Hensyn til
Størrelse prikles første Aar efter Udsæden, enten
om Foraaret eller i skyggefuldt Vejr sidst i Aug.,
eller næste Foraar — som toaarig, medens de
øvrige Arter bør prikles som enaarige, de
vanskelige endog helst kort Tid efter Spiringen i
Kasser eller bedre i Smaapotter, hvorefter de
nedgraves i Rammer under Glas, passes med Skygge
og Vanding og overvintres frostfrit første Aar. P.
montana prikles i 9 eller 7 Rækker paa 1,75 m
brede Bede, eftersom man vil have dem til at staa
urørte 1-3 Aar. P. Strobus, P. silvestris og P. L.
austriaca prikles i 9-7 Rækker, og førstnævnte
kan staa indtil 3 Aar paa Priklebedet, medens de
to sidste saavel som de fleste andre Arter kun bør
staa 1-2 Aar. Til Skovbrug eller større Kultur
af P. silvestris og P. Banksiana kan stærke
enaarige Planter prikles paa Blivestedet i vel
tilberedte Plantehuller, og man prikler da flere
Planter i hvert Hul, toaarige ompriklede er
imidlertid de sikreste og bedste, medens toaarige
Frøbedsplanter derimod er højst usikre. Ved fortsat
Kultur af P. før Plantning paa Blivestedet er
ikke alene en tidlig, men tillige hyppig gentagen
Omplantning en nødvendig Betingelse for, at de
som større overhovedet kan flyttes med
Sikkerhed eller uden at lide for meget, og specielt
gælder dette for de langnaalede Arter P. ponderosa,
P. Jeffreyi, P. excelsa m. fl. Ved Prikling saavel
som ved senere Omplantning studses Planterne paa
Roden for at danne Klump, og naar de er vante
dertil, kan de fleste Arter taale det. De nævnte
langnaalede og lignende Arter er de vanskeligste,
idet de som smaa sædvanlig kun har en lang, til
Dels nøgen Rod, som trods Indstudsning kun
uvilligt og meget sparsomt frembringer Trævlerødder,
hvorfor Planterne ofte standser i Vækst eller endog
hensygner efter foretagen Indstudsning, og det
samme kan finde Sted ogsaa ved større Planter,
Ved Prikling af saadanne Arter undlader man
derfor rettest at studse Roden og indskrænker sig
til at bøje den krumt opad fra Midten, ligesom
man ved senere Omplantninger kun studser et
mindre Antal af Rødderen, medens Resten bøjes
horisontalt rundt omkring Klumpen.
Dværgformerne af P. silvestris formeres ved Podning paa
Hovedarten (se u. Abies). P. trives hovedsagelig
under samme Forhold som nævnt for Picea. De
kælnere Arter kræver beskyttet Plads, dyb, let
Jord og trives ikke paa Lerbund.
J. B.
I de i klimatisk Henseende mest begunstigede
Egne af Norge kan dyrkes de samme Arter, som
trives i Danmark. Ved det aabne Hav kan dog
kun faa af dem holde sig og da først og fremmest
Former af P. montana og dernæst ogsaa til Dels
P. silvestris. P. austriaca og P. Strobus trives
godt i flere Egne af Indlandet, saaledes paa
Hedemarken og ved Fjordene i det mindste helt op til
Stenkjær. P. Cembra synes at være den
haardføreste af alle P.
N—k.
Piplök (s.) se Køkkenløg.
Pirus se Pyrus.
Pisang se Musa.
Pistia (Araceæ). P. Stratiotes L., Jamaica,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
