Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plantning - Plasmodiophora - Plasmopara - Platan - Platanus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Foraaret. Naaletræerne plantes paa samme
Aarstider om Efteraaret, dog helst i Septbr.-Oktbr., og
om Foraaret først, naar Nattefrosten er saa godt
som ophørt. Efteraars-P. paa let Jord lykkes bedre
end paa svær Jord. P. kan foretages, saa snart
Træet er modent, eller saa snart Bladene paa en
naturlig Maade falder af, for Coniferæ’s og
stedsegrønne Planters Vedkommende, saa snart Væksten
er standset. Derfor plantes i Danmark Æsculus,
Cratægus, Fagus, Fraxinus, Quercus, Tilia, Ulmus
bedst om Efteraaret, hvorimod Alnus, Betula,
Juglans, Liriodendron, Platanus, Robinia o. l.
plantes bedst om Foraaret. P. maa om Efteraaret helst
foretages saa hurtigt efter Løvfaldet som muligt,
om Foraaret saa nær op til Løvspringet som
gørligt. 2-3 Aar efter sidste Omskoling i
Planteskolen er de fleste Planter tjenligst til P. Ved
P. sættes Planterne passende dybt. Planter,
formerede ved Frø, plantes saaledes, at Rodhalsen
netop er dækket, Planter af Stiklinger, Udløbere
og Aflæggere taaler at staa lidt dybere, end de
forud har staaet, rodforædlede Planter plantes
saaledes, at Forædlingsstedet er dækket. Planter man
for dybt, ødelægges Væksten. Ved P. omgives
Træets Rødder med let, muldrig eller sandet Jord,
Rødderne spredes omhyggeligt, efterhaanden som
Plantehullet fyldes. Først naar dette er fuldt,
trædes Jorden fast om Planten. Efter P. maa Træet
staa noget højere end Jordsmonnet, da Jorden i
det nyopgravede Plantehul vil synke en Del. Til
Plantning af store Træer og Buske anvendes med
Fordel det saakaldte Plantebrædt, som bestaar af
2 Stykker tykke Bræder af Form som C, 2
Stykker af Form som B. Omkring Træet graves en
bred Rende saa dyb, som man formoder, at
Rødderne gaar. Træets Klump mindskes
omhyggeligt med en Gravegreb for ikke at skade
Rødderne, og Klumpen omgives med korte
Træstykker, som snøres fast med et Tov eller Kæde for
at holde Klumpen sammen. Man begynder nu at
mindske den Jordsøjle, som bærer Træet, saa at
Plantebræderne kan bringes paa Plads. Disse
anbringes i Kvadrat, de to Bræder C øverst, de to
Bræder B, som er noget stærkere og forsynede
med Kroge til Bærestængernes Kæder, nederst.
Bræderne samles med 4 Skruer med Møtrik, E
bringes paa Plads og klodses op, som vist paa
Tegningen, hvorefter Resten af Jordsøjlen
bortgraves. De to Løftestænger A anvendes til
Transporten. En anden Metode, som tidligere
benyttedes meget, særlig til Coniferæ, bestaar i at
udgrave Planten, som ovenfor omtalt, omgive den
med Tøndestaver, der efter Fastsnøringen slutter
tæt sammen, undergrave Klumpen og indskyde
en stærk Bund. Staverne saavel som Staverne
og Bunden holdes sammen ved Jærnbaand med
Bolte og Møtriker, saa at de kan spændes. Til
den første Fastsnøring, inden Jærnbaandene sættes
om, anvendes en Skruestrammer, eller ogsaa
indsætter man i Kæden eller Tovet, som anbringes
om Staverne, en kort, tyk Stok, som drejes rundt,
til Kæden eller Tovet er stramt. Denne
Fremgangsmaade benyttes med Fordel til Planter, som
skal transporteres langt, idet man kan behandle
dem som Ballieplanter. Endelig kan man
omplante med Frostklump. Man udgraver da Træet
med Klump, overhælder den med Vand og lader
den gennemfryse, hvorefter den flyttes paa Slæde
eller Stenslæber. Rødderne kan imidlertid lide
nogen Skade af Frosten og af den i Reglen meget
uheldige Plantetid. P. af større Træer se
Plantemaskine. For øvrigt se Artiklerne Omplantning og
Slemning.
E. G.
 |
| Plantebrædt. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
