- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
234

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Platycerium - Platyclinis - Platycodon - Platystemon - Plectranthus - Pleione - Pleroma - Plombering

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ejendommelige, om Hjortetakker mindende Former.
Hos P. alcicorne og P. Hillii optræder almindelig
to Slags Blade, de saakaldte Kappeblade og de
lange sporebærende Blade. P. lever i Naturen
epifytisk paa Træstammer og plantes derfor
bedst paa en Træ- eller Korkplade, hvortil de kan
fastbindes med galvaniseret Traad, paa et
Underlag af Bregnefiber eller Sphagnum, anbringes lyst
paa en Gavl- eller Bagvæg i Varmhuset, hvor
Luften er fugtig, men direkte Sprøjtning maa helst
undgaas.
M. H.

Platyclinis (Orchidaceæ). Oftest dyrket under
Navnet Dendrochilum. Smaablomstrede
Epifyter fra Filippinerne. De smukkeste og mest
kendte turde være P. glumacea Benth. med
lancetformede Blade og lange, elegant udadbøjede
Aks af smaa gulhvide, stærkt duftende Blomster,
og P. filiformis Benth. med smalle og skarpt
lancetformede Blade og lange, ret nedhængende
Blomster, fuldkommen regelmæssigt
perlebaandslignende. Foraarsblomstrende. Anvendelse:
Begge Arter er særdeles smukke
Dekorationsplanter i Varmhus, naar de opnaar tilstrækkelig
Størrelse. Kultur: Som Cypripedium, men
ømtaalig overfor overflødig Fugtighed.
Ax. Hzn.

Platycodon (Campanulaceæ). P.
grandiflorum
D. C. (Campanula gr. Jacq. og
Wahlenbergia gr. Schrad.), Sibirien; 40-50 cm; blaa
Blomster i Juni-Aug. P. g. flore albo, hvid. P.
g. flore pleno
med fyldte, blaa og hvide
Blomster. Er smukke fleraarige Prydplanter for
Friland, anvendelige til Rabatter og Stenhøje.
Kultur: Formeres ved Frøudsæd i April til Maj;
de fyldtblomstrende ved Rodstiklinger om Foraaret.
Ynder let, næringsholdig Jord og luftigt,
halvskygget Voksested; plantes med 30-40 cm
Afstand.
L. F.

Platystemon (Papaveraceæ). P.
californicus
Benth., Kalifornien, enaarig Sommervækst,
anvendelig til Blomsterbede og Rabatter; 30-40
cm høj; gule Blomster i Juli-Septbr. Kultur:
Saas i April i kold Bænk; udplantes sidst i Maj
med c. 25 cm Afstand. Kan ogsaa saas paa
Voksestedet. Ynder let Jord og frit
Voksested.
L. F.

Plectranthus (Labiatæ), Koldhusplante. P.
fruticosus
L’Herit, Mølplanten, Kap; en Halvbusk
af temmelig uanseligt Ydre, men med en kraftig,
aromatisk Duft, og da Planten tillægges den Evne
at kunne fordrive Møl, dyrkes den ret ofte i
Stuer. Bladene er modsatte, spidshjerteformede og
takkede, Blomsterne er blegblaa og fremkommer
i Klaser i Spidsen af Skuddene. Kultur
overordentlig simpel, formeres ved Stikning,
fordrer en almindelig god Havejord, men rigelig
Vanding.
G. B.

Pleione (Orchidaceæ). Nu meget sjældne
Jordorchidéer fra Indiens Bjerge med tæt
sammenhobede Jordknolde og affaldende, grønne Blade.
Blomsterne er store, smukke og fremkommer
enlige eller knippevis direkte fra Jordknolden, efter
at Bladene er faldet af. Arterne P. lagenaria
Lindl. (Coelogyne lagenaria), Himalaya, og P.
maculata
Lindl. (Coelogyne maculata), Assam,
dyrkes i botaniske Havers Samlinger. Kultur:
Som Calanthe Veitchii, men i tempereret
Væksthus.
Ax. Hzn.

Pleroma se Lasiandra.

Plombering. Ved P. af Træer forstaas Udfyldning
af Huller og Hulheder i Træerne med Grus,
Singel, Cement og lignende, et Arbejde, der foretages,
dels for at hindre Fugtighed i at trænge ind i
Træet og foraarsage Raaddenskab, dels for at
styrke Træet og dels for at lette Saarets
Overvoksning. Saadanne Huller og Hulheder findes
ved nærmere Eftersyn paa mange ældre og yngre
Træer og fremkommer paa forskellig Maade,
oftest ved ydre Vold af en eller anden Art, ved
Grenbrud eller ved fejlagtig Afskæring af større
Grene. Ved Afskæring af en Sidegren maa der
ikke blive en lille Stab tilbage, men Snittet maa
føres ganske glat, parallelt med og tæt op til
Stammen eller den Hovedgren, hvorfra Sidegrenen
udgaar. Hvis Træets Daarlighed helt eller delvis
stammer fra, at Rødderne er syge eller fra
Mangel paa Næring, nytter P. selvfølgelig ikke,
førend disse Mangler er afhjulpne. P. udføres ved,
at Saaret først renskæres, og at alt Træ, der ikke
er ganske friskt og sundt, udhugges med et
Stemmejærn og fjernes. Derefter smøres hele Saaret
over med finsk Tjære. 2 Dele skarpt Grus og 1
Del Cement blandes og æltes godt sammen med
det fornødne Vand. Med denne Blanding, der
stadig stødes meget omhyggeligt fast, fyldes Hullet
til dets Overkant, dog ikke højere end at
Overvoksningen uhindret kan finde Sted. Plombens
Overflade jævnes og kan, for ikke at være alt for
synlig, smøres over med en mørk Maling. Er
Hullet meget dybt, kan man, for at spare paa
Cementen, først delvis fylde Hullet med Singel,
som man lidt efter lidt overhælder med noget
tyndt flydende Cement og støder godt sammen,

<imb>Plombering af Træer.</imb>

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free