Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plombering - Plommon - Plommonbladlös - Plommongallkvalstret - Plommonsteckeln - Plov - Pluksalat - Plumbago - Plutella - Plæneklipper - Plænevander - Podejord - Podevoks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den øverste Del af P. udføres som ovennævnt. Hvor
Hullet er saa dybt eller af en saadan
Beskaffenhed, at man kan befrygte, at der ved Plombens
Sammentrækning samler sig nogen Fugtighed i
Bunden af Hullet, kan man herfra ved Hjælp af
et 1 cm Blyrør eller galvaniseret Jærnrør lægge
et lille Dræn ud til Stammens Overflade. Rørets
Munding i Hullets Bund maa da dækkes med
noget tjæret Værk for ikke at tiistoppes. Er
Hullet enten meget fladt, saa at Plomben har ondt ved
at sidde fast, eller frygter man for, at Plomben
bliver ødelagt paa anden Maade, kan den dækkes
med en nøjagtig afpasset Zinkplade, der sømmes
fast med galvaniserede Søm og males over med
en mørk Farve. Pladen maa ikke gaa saa langt
ud, at den generer Overvoksningen. Denne
Zinkplade anbringes dog kun, naar det er strengt
nødvendigt. P. maa for at gøre Nytte udføres
med megen Omhu, saa at det bliver umuligt, at
Fugtighed kan trænge ind i Saaret. Fig. A viser
et Træ, hvor Hullerne er renskaarne og rensede.
Det midterste Hul gaar helt paa tværs igennem
Træet og er saa dybt, at det først ender ved det
nederste Hul. Fig. B viser det samme Træ efter
at Plomberne er indsatte. Jvnf.
Saarbehandling.
V. F. H.
Plommon (s.) se Blomme.
Plommonbladlös (s.) se Blommebladlus.
Plommongallkvalstret (s.) se
Blommegalmiden.
Plommonsteckeln (s.) se
Blommebladhveps.
Plov se Haveredskaber.
Pluksalat se Salat.
Plumbago (Plumbaginaceæ). Koldhus- og
Udplantningsplante. P. capensis Thbg., Kap, med
smaa, kortstilkede, ovale Blade og lyseblaa
Blomster; der findes en hvid Varietet. P. formeres ved
Stiklinger eller Frø. I første Tilfælde stikkes
Rodskud eller Stiklinger af halvmodent Træ om
Foraaret paa en let Under varme. Frøet saas ligeledes
om Foraaret. Væksten er noget langsom hos de
unge Planter, men i øvrigt er Kulturen
overordentlig let. Om Sommeren bør den udplantes paa et
solrigt Sted med ikke for fugtig Jordbund, og om
Vinteren skal Planterne, efter at være skaarne
rigeligt ned, sættes paa en lys Plads i et ikke for
koldt Koldhus eller i et tempereret Hus.
Vandingen bør indtil Marts være meget sparsom. P. kan
holdes i Potter altid, og om Sommeren udgraves,
ligesom de kan plantes frit ud i Koldhuset og
epalieres op ad en Mur. Halvstammede
Eksemplarer, der let lader sig tiltrække, danner f. Eks.
sammen med højstammede Fuchsia en nydelig
Overplantning over en Gruppe af lavere Planter.
Under Blomstringen, der falder fra Juni til
September, danner de let overhængende Grene et
sjældent smukt Syn.
G. N. B.
Plutella se Kaalmøl.
Plæneklipper se Græsslaamaskine.
Plænevander se Havesprøjter.
Podejord se Knoldbakterier.
Podevoks anvendes ved Forædling for at
beskytte Saarfladerne mod Udtørring ved
Fordampning. P. kan ogsaa finde Anvendelse ved
Beskæring, idet Snitsaarene bestryges med flydende
P. for at hindre Udtørring eller Infektion. I vore
Dage anvendes enten smeltet eller flydende
Podevoks, idet man først lægger en fast Forbinding
af Raffia (»Bast«) om Forædlingsstedet, og
derefter bestryger dette med P., enten helt rundt
eller kun paa den Side, hvor Podekvisten er
anbragt, dog saaledes, at P. naar helt ud over
Randen af Snitsaarene. I sidste Tilfælde lægges
Forbindingen ofte saaledes, at Vindingerne ikke
slutter tæt sammen, saa P. delvis kommer i direkte
Berøring med Barken. Oftest gives ogsaa
Snitsaaret i Podekvistens øverste Ende en Bestrygning
med P. Brug af P. er ikke altid nødvendig ved
Forædling; det anvendes saaledes sjældent ved
urteagtig Podning, Okulation, Afsugning eller
Rodpodning. — Man anvender i Nutiden P. af ret
forskellig Sammensætning. Der skelnes imellem
koldtflydende og varmtflydende P. Det første
bestaar af forskellige Stoffer opløst i Sprit, som
fordamper efter Paastrygningen, og derved stivner
de øvrige Stoffer. Varmtflydende P. skal før
Brugen være bragt i smeltet Tilstand ved
Opvarmning, og ved Afkølingen stivner det igen.
Koldtflydende P. maa ved Anvendelsen af og til
fortyndes med Sprit, for at erstatte, hvad der
fordamper. Beholderen, hvori det føres under Brugen,
bør kunne lukkes tæt med et Laag, der kan
indsmøres i Svinefedt eller Olie, for at Laaget ikke
skal klæbe fast. Varmtflydende P. holdes under
Arbejdet i smeltet Tilstand ved en lille Sprit-
eller Petroleumslampe anbragt under Beholderen.
Koldtflydende P. kan sammensættes saaledes:
Recept 1: 4 kg Harpiks, 2 kg Beg, 500 g Talg, 2 l
Sprit. Recept 2: 2 kg Harpiks, 2 Spiseskefuld
Linolie, 300 g Sprit. Tilberedningen sker
saaledes: Bestanddelene med Undtagelse af Spritten
kommes i en Jærngryde og smeltes over en jævn
Ild. Gryden maa være ret rummelig, da Harpiks
og Terpenti er tilbøjelig til at skumme stærkt
og »koge over«; af samme Grund rører man
stadigt i Blandingen med en Træpind. Naar
Blandingen er helt smeltet, tages den af Ilden, og
man lader den af svales noget, uden dog at stivne;
derefter tilsættes langsomt og forsigtigt Spritten,
der er opvarmet ved, at Flasken har staaet i
varmt, men ikke koghedt Vand. Efter at være
afkølet, hældes Blandingen paa Beholdere, der kan
lukkes lufttæt (f. Eks. Flasker, der tilproppes
godt); den kan da opbevares aarevis). Blandt
de mange Opskrifter paa varmtflydende P. kan
nævnes følgende: Recept 1: 2 kg Harpiks, 1 kg
Voks, 1 kg tyk Terpentin, 500 g Talg. Recept 2:
3 kg Harpiks, 1 kg Talg, 2 Spiseskefuld Linolie.
Recept 3: 8 kg Harpiks, 2 kg Talg, 1 kg Voks,
1 kg tyk Terpentin. Den første Opskrift har den
Fordel, at den ikke alt for hurtigt stivner, de
andre to den, at være billigere. Bestanddelene
smeltes sammen i en Gryde, som beskrevet ved
Tilberedning af koldtflydende P. For ikke efter
Afkølingen at faa P. smeltet fast i Gryden, kan
man efter nogen Afsvaling hælde den op i et
Kar med Vand, hvorved man faar den i
uregelmæssige Stykker, eller man kan hælde den op i
Huller, udgravede i fugtig Jord og forede med
tyndt, glat Papir. Voks (almindeligt gult Bivoks)
er et fortrinligt Stof til Podevoks; det holder sig
længe i smeltet Tilstand, men det er i Nutiden
dyrt. Det lyse japanske Voks er billigere, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
