Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Populus - Porcelænsblomst - Poresvamp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Egenskaber i Forbindelse med en i de senere Aar
i mange Egne af Landet paa denne Art
forekommende ødelæggende Svamp er imidlertid nu
Grunden til, at Træets Benyttelse naturligt aftager.
Dets Anvendelse som Vejtræ i den kendte,
nedkappede, saakaldte »stynede« Skikkelse, med
Udseende som en omvendt bred Kost, har været saa
almindelig, at det lige op til vore Dage har givet
hele Landsdele deres landskabelige Præg, og trods
dets eventuelle Forsvinden vil det fremtidig staa
som et kulturelt Mellemled i Vej- og
Læplantningens Historie. Som andre i Ungdommen
stærktvoksende Popler — P. ontariensis, P. nigra, P.
alba nivea — kan det fremdeles gøre Nytte som
Mellemplantning paa udsatte Steder til at
fremhjælpe Træer med langsom Vækst. Kun maa man
ved saaledes benyttede Popler ikke forsømme
rettidig Nedhugning, for at de ikke skal brede sig
paa de andre Træers Bekostning. P. balsamifera,
P. alba nivea og P. canescens m. fl. er meget
brugbare i større Læplantninger, hvor de ikke skal
nedkappes paa Stammen i senere Alder, hvilket
disse Arter ikke godt taaler. De fleste P. trives
paa fugtig Bund og nogle, som P. balsamifera og
P. alba nivea, tillige paa tør og mager Bund, og
under disse Hensyn kan saadanne Arter finde
Anvendelse som Allétræer. Ved Anvendelse af P.
tremula maa iagttages, at den ofte breder sig
generende ved Rodskud, og ved P. ontariensis maa
iagttages, at dens Blade undertiden angribes af
Svamp i en saadan Grad, at hele Træet faar et
rustbrunt, hæsligt Udseende. En uheldig Egenskab
ved flere Popler er deres Mængde af
Blomsterrakler, som i Foraarstiden ved Nedfald i fugtigt
Vejr ofte klæber sig som et smudsigt Filt paa
Træernes Omgivelser. I landskabelig Henseende kan
en Gruppe af Popler i naturlig Udvikling og med
blankt Løv vel have sin Betydning ved Træernes
Højde, Kronebygning og Farve, idet de ofte bryder
monotone Linier og paa forskellig Maade giver
Afveksling overfor de i store Anlæg hyppig
anvendte Træarter, men de mest karaktergivende og
umiddelbart virkende er P. alba nivea og P. nigra
pyramidalis. De maa begge kun anvendes
sparsomt, helst gruppevis og efter Omstændighederne
1-3 — eller flere samlede, førstnævnte i
Forbindelse med mørkfarvede Træarter, med
Blodbøge, Ahorn med røde Blade eller med rød
Underside, som i Forening med Sølvpoplens Blade
giver vekslende Farvespil i Blæst, sidstnævnte
enten fritstaaende eller indblandet i Grupper med
rundkronede og hængende Træer. De hængende
Popler er ikke egentlige Karaktertræer, men kan
virke foran og i Forgrund af høje Trægrupper,
i Forening med pyramidale Former, ved brudte
Jordformationer og Vandpartier. Bævreaspen, P,
tremula, interesserer tillige ved Bladenes
ejendommelige Sitren og hvislende Lyd, hvad der er
en Grund mere til, at et enkelt Træ gives Plads i
større Anlæg i Nærheden af en Gang eller Sti.
P. balsamifera suaveolens interesserer ved sin
stærkere Duft, den har mindre, men smuk Vækst,
og kan finde Anvendelse ogsaa som fritstaaende.
P. canescens er haardfør og en af de største
Popler. Paa god, lidt fugtig Grund bygger den sig
med høje, enorme Stammer og kunde vistnok faa
økonomisk Betydning som Materiale til Spunser,
Sløjdarbejde o. l., hvortil der bruges blødt Træ.
Den har den uheldige Egenskab at være
vanskelig at formere. Kultur: P. formeres alle ad
vegetativ Vej, P. balsamifera, P. b. suaveolens, P.
canadensis, P. ontariensis, P. laurifolia, P. nigra,
P. n. pyramidalis ved Stiklinger af toaarigt eller
stærkt enaarigt Træ med toaarigt ved Basis, alba
og a. nivea ved Stiklinger og ved Aflægning,
alba pyramidalis ved Stiklinger og ved Podning
paa alba eller a. nivea, canescens ved Aflægning
og ved Stykker af Overflade-Rødder, tremuloides
og tremula ved Aflægning, men sidstnævnte
almindeligt ved Rodskud. Hængeformerne af de to
sidste formeres ved Podning eller Kopulation paa
P. tremula, enten i Stammehøjde paa friske, 2-3
cm tykke Stammer eller nær Rodhalsen paa mindre
Stammer, paa hvilke de vokser let, især under
Glas. Stiklingerne af de fleste Arter sættes i
Rækker i 60 cm Afstand, og de behøver i almindelig
Brugsstørrelse ingen Omplantning; P. balsamifera
snaveolens og P. alba pyramidalis, som vokser
langsomt, stikkes tættere og omplantes
kulturmæssigt. P. canescens, P. alba, P. a. nivea og
P. nigra pyramidalis kan vel tiltrækkes og
benyttes som fornævnte, men bør have en
Omplantning, naar de ikke benyttes som to-treaarige. P.
canadensis og P. nigra kan formeres ved
saakaldte Stokstiklinger eller Sæt-Poppel, det vil
sige 4-6 m høje, forneden 8-10 cm tykke, friske,
stærke Grene, som indskæres paa Sideskuddene,
og tosidigt tilspidsede nedsættes i et for Øjemedet,
c. 60 cm dybt, med Jærnstang tildannet Hul.
Efter Udplantning af alba nivea i god Jord maa
den som Regel nødvendig støttes ved Opbinding,
og ved Indskæring af Grenene gives en
begrænset Fylde, for at den kan modstaa Vinden, indtil
den har opnaaet tilstrækkelig Stammetykkelse.
Pyramidepoplen bør allerede i Planteskolen, saavel
som naar den er kommen i Vækst efter
Udplantning, indskæres paa Top og Sidegrene, da den
derved faar fyldigere, fastere Vækst og et friskere
Udseende. Naar undtages de nævnte faa Arter,
taaler Poplerne Nedhugning til et hvilket som
helst Sted paa Stammen, naar det blot sker over
et Grenparti, som derefter kan fortsætte Væksten.
Sygdomme se Honningsvamp og Poresvamp.
J. B.
P. tremula og P. balsamifera og dernæst ogsaa
P. canadensis kan i Norge dyrkes omtrent
overalt, de to førstnævnte i det mindste helt op til
Tromsø (64° 40′ n. Br.), hvorimod andre,
saaledes P. alba, P. nigra og P. pyramidalis næppe
vil kunne holde sig godt længere Nord end ved
Egnene om Trondhjemsfjorden.
N—k.
Porcelænsblomst se Saxifraga umbrosa.
Poresvamp, Poresop (n.), (Polyporus), er en
Slægt Svampe, der især udmærker sig ved, at
Frugtlegemet paa den nedad rettede Side er
forsynet med talrige, sammenvoksede Rør, hvis fine
Mundinger viser sig som Porer. Det er en paa
Arter meget rig Slægt, og mange af dem gør
Skade ved at angribe Træer saaledes, at de bliver
kærneraadne og til sidst hule, hvorved de især
faar Betydning for Skovtræer; men nogle Arter
optræder ogsaa fordærveligt paa Havetræer. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
