Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 242 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poresvamp - Porre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har store, hovformede eller konsolformede
Frugtlegemer, som bryder frem af de angrebne Træers
Stammer. Svovlgul P., Polyporus
sulphureus, angriber forskellige Havetræer,
baade alle vore Frugttræer og enkelte Prydtræer,
f. Eks. Robinier, i Skoven Egetræer, og den
foraarsager, at Stammen bliver rødmuldet.
Frugtlegemet, der viser sig ved Midsommertid, er
kødfuldt og hurtig forgængeligt, af en Haands
Størrelse eller større, livligt lysegult med røde
Flammer paa Oversiden. — Ild P., (Tøndersvamp)
Polyporus igniarius, optræder hyppig
paa Stammen af Stenfrugttræerne, især Blomme-
og Kirsebærtrøer, som den gør Skade, dels ved at
forkorte deres Liv, dels ved at det gaar tilbage
med Frugtansætningen. Frugtlegemet er meget
haardt, træagtigt, gulbrunt, til sidst paa
Oversiden sortagtigt og koncentrisk furet, Undersiden
efterhaanden med flere Lag af Rør, jo ældre det
bliver. Den angriber ogsaa af og til Hvidtjørn,
Sølvasp og Graaasp, i Skove især Eg. —
Ribsens P., Polyporus ribis, med rustgule,
flade, taglagte Frugtlegemer af læderagtig
Beskaffenhed, som bryder frem, ofte som en hel Krans,
om Grunden af gamle Stikkelsbær- og Ribsbuske;
Svampen kan vokse her i adskillige Aar, uden
at Busken dør, men det gaar ud over
Bærdannelsen. — Det fælles Forebyggelsesmiddel mod
alle Poresvampe bestaar i at nedskære og fjerne
Frugtlegemerne for at hindre Udbredelsen til
andre Træer ved Hjælp af Sporer, de ellers spreder
omkring sig, endvidere at behandle ethvert
dybere Saar paa Træerne med Kultjære eller
deslige for at hindre Svampens Indtrængen, hvilket
altid sker gennem saadanne Saar, i hvilke
Sporerne spirer og udvikler Myceliet, der derefter
gennemvæver Stammens Indre, for ofte flere Aar
efter at udvikle Frugtlegemer paa Stammen. Naar
Ribs og Stikkelsbær er angrebne af P., bør
Buskene opgraves og brændes, da de i saa Fald er
saa gamle, at det ikke kan betale sig at have
dem staaende.
F. K. R.

Tøndersvamp paa en Blommegren.

Porre (Liliaceæ) Purjo (s.), Allium
Ampeloprasum L. var. Porrum, er en
toaarig Køkkenurt, hvis Hjemstavn skal være
Sydeuropa og Nordafrika. Varieteter:
Almindelig Sommerporre og almindelig
Vinterporre (Brabanter), af hvilke den sidste er
den mest haardføre og den bedste til sildig Brug,
Kæmpeporren fra Rouen (den ægte),
Musselburger, som kan anbefales til almindelig
Dyrkning, Monstrueux de Carentan,
der har stor Bladfylde i Forhold til det brugelige
Produkt; Bulgarsk langskaftet, der er
meget lang, og Mézières, der er langskaftet
og den fineste Slikporre. Kultur: Formeres
ved Frø, som saas i Begyndelsen af Marts paa en
halvvarm Bænk. De unge Planter gives saa
rigelig Luft, som Vejret tillader, og afhærdes i
Slutningen af April. Først eller midt i Maj, naar
Planterne har en Tykkelse som en
Gaasepennepose, udplantes de paa Friland. Jordstykket, der
benyttes, maa helst ligge fuldt udsat for Solen.
Imidlertid hører Porren til de faa
Køkkenhaveplanter, som kan give taaleligt Udbytte, om end
Voksepladsen ligger noget i Skygge. Jorden skal
være kraftig, ikke lettere end skørleret, noget
fugtig, muldrig og stærkt gødet, endog frisk
gødet og vel bearbejdet. Ved Udplantningen gives
Porrer en Afstand imellem Rækkerne af 30-45
cm og 15-25 cm mellem Planterne i Rækken.
Idet Planterne optages fra Frøbedet, studses de paa
Rod og Top. De plantes med Plantepind og
sættes temmelig dybt, idet man ønsker den nedre
Del af Planten ɔ: hele det valseformede Løg,
bleget. Jorden holdes ren og aaben i Løbet af
Sommeren. Optagningen finder Sted hen i Oktbr.
Da Planterne er haardføre, sker Optagningen
nærmest for at rømme Jordstykket til Vintergravning,
og for at man Vinteren over kan have let
Adgang til at faa de Planter, som efterhaanden skal
bruges. Ved Optagningen studses Rod og Top,
hvorpaa Planterne indslaas i uddybede Bede paa
et tørt, beskyttet Sted, som ligger bekvemt for
den daglige Færdsel. Naar Vinteren begynder at
blive streng, dækkes disse Bede, for at Planterne
ikke skal fryse fast, men saa snart Vejret bliver
mildere, maa de afdækkes, for at Planterne ikke
skal raadne. Kan man lade Planterne blive
staaende paa Voksestedet Vinteren over, holder de sig
i Almindelighed friskest; de kan blive noget
afsvedne af Frost, men i det tidlige Foraar tiltager
de betydeligt i Størrelse. For at kunne tage
Planterne op til Brug ogsaa naar Jorden er frossen,
kan man om Efteraaret føre Blade eller Tang ind
imellem dem, for at hindre Jorden i at fryse.
Ved først i April at foretage en Udsæd af Porre
paa et Bed paa Friland, kan man have Planter
til Udplantning paa ledige Jordstykker til helt
hen i Juli Maaned; saadanne sent udplantede
Porrer kan, især hvis de kan blive staaende
paa Voksestedet Vinteren over, give udmærket
Udbytte i Foraarstiden.
N. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>