Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prunus - Prydfrugter - Fræcipitat - Prærierose - Psalliota campestris - Pseudococcus - Pseudolarix - Pseudomanes - Pseudopanax crassifolium - Pseudotsuga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lange, stive Straa, som forneden er dyppede i
Tjære, kun maa det iagttages, at denne ikke flyder
ned ad Stammen. P. Laurocerasus formeres ved
Stiklinger i Aug., enten i Kasser og overvintres
da under Glas, eller i Rammer paa Friland, eller
endog ganske i det fri paa en beskyttet Nordrabat
eller anden lun Plads med permanent Skygge,
hvor Stiklingerne dækkes med Løv og Granris om
Vinteren. Under hele Opdrættet maa P. L. have
lun Plads, god Næring og dækkes om Vinteren.
Den taaler godt Beskæring, og denne udføres dels
for Formens Skyld og et frodigere Udseende og
dels efter Nedfrysning i Toppen. P. lusitanica
formeres ved Frø og ved Stiklinger under Glas.
J. B.
P. Padus med Varieteter trives næsten overalt
i Norge. P. spinosa er udmærket som Prydbusk
i Landets nordlige Egne, hvor den bliver meget
smukkere end Syd i Landet. P. Cerasus med
Varieteter kan dyrkes helt op til Lofoten, i de nordlige
Egne dog kun paa lune Voksesteder og
Varieteterne kun, naar de er forædlede lige nede ved
Jorden. P. cerasifera, Mahaleb og virginiana og
disses Varieteter vil, maaske med Undtagelse af
sidstnævnte, ikke kunne lykkes længere mod Nord
end til Stenkjær. P. triloba trives i Indlandsegne
og paa lune Voksesteder helt op til søndre
Helgeland, maaske længere. P. Laurocerasus og
japonica egner sig nærmest kun for de sydvestlige Egne
af Landet.
N—k.
Drivning af Prunus triloba. Hertil
anvendes lavtforædlede Planter med 8-10 Grene,
enten kultiverede i Potte Sommeren forud, hvad
der giver det sikreste Resultat, eller straks
indplantede i Potte. Drivningen kan paabegyndes
sidst i November, og man kan ved 20-25° C. og
stærk Oversprøjtning have dem i Blomst til Jul.
I Januar behøves kun 15-20° C. Blomstringen
indtræder efter 3-4 Ugers Drivning.
L. A.
Prydfrugter se Udvalg af Træer og
Buske med smukke Frugter.
Fræcipitat se Kunstgødning.
Prærierose se Busketroser under Rosa.
Psalliota campestris se Champignon.
Pseudococcus se Kaffelus.
Pseudolarix (Abietaceæ). P. Kæmpferi
Gord. (Larix K. Fort.), Guldlærk, Kina, et hos os
neppe haardført Naaletræ, hvoraf der, ogsaa af
denne Grund, kun forefindes smaa Eksemplarer her
i Landet. I sin Hjemstavn bliver det et mægtigt
Træ af pyramideformet Vækst med horisontale
Grene. Naalene er ligesom hos Lærk bløde og
affaldende og sidder i Bundter paa Dværggrene, men
de er betydelig længere og bredere end hos nogen
Lærkeart.
A. B.
Anvendelse: P. er i god Udvikling
velbygget og smuk, og den interesserer ved sine
lange, bløde, lysegrønne Naale og sin ofte
glimrende, guldgule Høstfarve, hvorved den afviger fra
de fleste andre Naaletræer. Dens
Ejendommeligheder iagttages bedst, naar den staar i nære
Omgivelser af eller er plantet imellem andre Arter
med afvigende Struktur og Farve. Kultur: P.
formeres ved indført Frø, som saas i Potter eller
i Kasser under Glas, prikles som en- eller toaarig
i Kasser og overvintres de første 2-3 Aar frostfrit,
plantes derefter i Rammer eller paa et lunt,
solvarmt Sted paa Friland i let, porøs Jord, og
dækkes de første Vintre med Løv og Granris. Trods
Dækning paa Friland fryser Topskuddet aarligt
noget tilbage i flere Aar, men efterhaanden
fremkommer fast, modent Træ, som uden Dækning
taaler endog haarde Vintre og aarligt giver nyt
Topskud. P. er langsom og noget besværlig i
Opdrættet, og den er længe om at komme i god
Vækst efter Omplantning, men den har vist at
kunne blive smuk ogsaa i vort Klima, og den
bærer med Rette Navnet Guldlærk.
J. B.
P. vides ikke at være forsøgt i Norge.
N—k.
Pseudomanes se Rodhals-Galle.
Pseudopanax crassifolium se Panax c.
Pseudotsuga (Abietaceæ). P. Douglasii Carr.
(Tsuga Douglasii Carr.), Douglasgran, vestlige
Nordamerika, et haardført Naaletræ, der i sin
Hjemstavn kan opnaa kæmpemæssig Størrelse (over 100
m Højde). Hos os forefindes den temmelig
almindelig plantet, adskillige Steder som prægtige og
meget anselige Træer. I sin Hjemstavn spiller
den en vigtig Rolle som Nyttetræ for Vedets Skyld
og har ogsaa i vort Skovbrug allerede længe været
Genstand for Forsøgsdyrkning. Som fritstaaende er
den af stor Skønhed, af bred, kegleformet Vækst
med Grene lige fra Jordoverfladen. I Dragt ligner
den nærmest Slægten Ædelgran med flade, ganske
bløde og friskgrønne Naale. Af de talrige
Former kan følgende nævnes som de mest afvigende:
P. D. glauca (P. glauca Mayr.) er en
Bjergform fra Kolorado med udpræget blaagrøn
Farvetone, langsommere voksende med mere sluttet
Vækst, men mere haardfør mod Frost og mere
egnet til Dyrkning i Egne med Fastlandsklima end
Hovedarten, der kun trives godt i mildere og
fugtigere Ø- eller Kystklima.
A. B.
Anvendelse: P. er et hurtigvoksende,
velbygget og smukt Træ, som i landskabeligt Øjemed
kan finde Anvendelse i større Plantninger, men
som ved Bygning og øvrige Naturel er bedre egnet
til at anbringes i fritstillede, aabne Grupper og
til at staa ganske frit. P. D. glauca er
nogenlunde konstant ved Frø, men Frøplanterne varierer
noget i Vækst, men særlig i Farve, idet
adskillige er mere graagrønne og enkelte stærkt
sølvgraa eller blaagraa i Lighed med de smukke Picea
pungens glauca. De sølvgraa Former dekorerer
smukt i Have og Park, men hved enten de
anbringes enkeltvis eller flere samlede, maa de
kunne udvikle sig aldeles frit og maa helst kunne
ses imod mørkfarvede Omgivelser. I Amerika,
hvor Hovedarten hovedsagelig vokser i Kystegne
eller dog paa Lokaliteter med lignende
Klimatforhold, er den et af de økonomisk vigtigste
Naaletræer og kaldes der almindeligt »Red-Fir«, paa
Grund af sit rødlige Kærne ved. Det vilde være
ønskeligt, om dette mægtige Træ ogsaa blev
benyttet mere almindeligt som Skovtræ hos os. For
at Hovedarten efter sin Natur kan udvikle sig
normalt og smukt, kræver den let, ikke for tør Jord,
Læ, men dog fri Luft og rigelig atmosfærisk
Fugtighed. Paa næringsrig Jord giver den som yngre
meget lange, ofte knæbøjede Topskud og
undertiden Sommerskud, som lider af Foraarsfrost, bliver
for svær i Toppen og staar ikke fast mod Vinden;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
