Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 259 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pyrethrum - Pyrola - Pyrus

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kulturen meget let; de trives i enhver
næringsholdig, ikke for let Jord og kommer godt frem i
Halvskygge, bliver dog bedst i fuld Sol; rigelig
Vanding i tørt Vejr bør ikke forsømmes. Afskæres
Blomsterne, før de i Juni er fuldt afblomstrede,
vil de ofte give en lille Flor henad Efteraaret.
P. Tchihatchewii hort., Lilleasien; Staude
med ganske lav, tætsluttet, udbredt Vækst og
friskgrønne, meget holdbare Blade. Anvendelig til
Indfatning og til Dyrkning paa meget tørre Steder
samt under Træer, hvor Græs ikke vil vokse.
Blomsterne, som fremkommer i Maj-Juni, er hvide med
gul Skive og misklæder ikke Planten. Kultur:
Formeres ved Frø, som saas i kold Bænk eller Potte
i Marts-Maj; naar Planterne er passende store,
udplantes de med c. 10 cm Afstand; især hvor Jorden
er meget tør, bør de plantes tæt.
L. F.

Puschkinia scilloides.

Pyrola (Pyrolaceæ), Sommerkonval. Urteagtige,
fleraarige Planter med Blomster i Klaser eller
enkeltvis. De her nævnte Arter har hjemme i
Europa og findes ogsaa alle i Danmark. P. media
Sw., blegrøde Blomster i Juli-Aug. P. minor L.,
15 om, hvide Blomster i Juli. P. rotundifolia
L., 20-25 cm, hvide Blomster i Juni. P. secunda
L., 10-15 cm, grønlighvide Blomster; Juli. P.
umbellata L. (Chimophila umbellata Nutt.),
stedsegrøn, spæd Halvbusk med glatte, glinsende,
læderagtige Blade og rosenrøde Blomster i Halvskærm
i Juli-Aug. P. uniflora L. (Chimophila
uniflora Fries), 5 cm; Blomsterne enlige, hvide,
vellugtende; Juli. Kultur: Formeres bedst ved
Deling, hvorved maa paases, at de underjordiske
Udløbere ikke beskadiges. P. er vanskelige at
dyrke; man maa give dem Voksekaar saa nær de
naturlige som muligt, f. Eks. en skygget Plads
paa et Mosebed eller en Kløft paa Stenhøjen i Mose-
eller Lyngjord, blandet med Fyrrenaalejord og
Sand.
A. L.

Pyrus (Pomaceæ), Æble og Pære.
Underslægten Æble, ogsaa opstillet som en
selvstændig Slægt under Navnet Malus, indbefatter
store, mellemstore eller smaa Træer, stundom Buske,
hvoraf adskillige hører til de for vore Haver mest
værdifulde Prydplanter. Deres væsentligste
Skønhed skyldes dels Blomsterne, der med hvide eller
rosenrøde Farver, oftest i stor Mængde,
fremkommer om Foraaret, samtidig med eller lige efter
Løvspring, og dels skyldes den Frugterne, der hos
de forskellige Arter og disses Varieteter er af
meget ulige Størrelse og Farve, men oftest til Stede
paa Træet i stor Mængde, til Pryd i den sene
Sommertid, gennem hele Efteraaret lige til efter
Løvfald. P. baccata L. (Malus b. Desf.), Østsibirien,
Kina; lille Træ med hvide Blomster og rødgule
Frugter, ofte kun af Størrelse som store Ærter. Af
denne findes der i Planteskolefortegnelserne opført
et ofte stort Antal Varieteter og Former med
Frugter af liøjst forskellig Størrelse og Farve. Det er
imidlertid meget vanskeligt eller umuligt at afgøre,
hvor alle disse saakaldte »Prydæbler« rettelig
hører hen, idet de fleste af dem er Krydsninger
mellem forskellige Arter, og navnlig er en stor Del
af dem Krydsninger mellem denne og P. prunifolia.
Her skal nævnes nogle af de Former, som i
Almindelighed ses opførte under P. baccata, selv om
nogle af dem maaske lige saa berettiget har Plads
under andre af Arterne, særlig under P. prunifolia.
P. b. cerasifera, med kirsebærstore,
mørkerøde Frugter. P. b. fructu maximo, med
kirsebærstore, stærkt røde Frugter. P. b.
hiemalis, med kirsebærstore, gule og røde Frugter. P.
b. oblonga, med kirsebærstore og aflange,
mørkerøde Frugter. — P. coronaria L. (Malus c.
Mill.), Nordamerika; lille Træ, der blomstrer sent,
sidst i Maj eller først i Juni, med store, svagt
rosenrødt skatterede, hvide, vellugtende Blomster
og blommestore, voksagtige, gulgrønne Frugter. P.
c. fl. pleno har store, halvfyldte Blomster. —
P. floribunda Nichols. (Malus f. Sieb.), Japan,
lille, tæt og rundkronet Træ. En af de smukkeste
ved sin umaadelige Rigdom af rosenrøde, i
Knoptilstanden mørkerøde Blomster. Frugterne
temmelig uanselige, godt ærtestore, gule og røde. P. f.
atrosanguinea har mørkerøde Blomster. —
P. Halliana hort. (Malus H. Koehne., M.
Parkmannii fl. pl. hort.), Japan, lille Træ med enkelte
eller halvfyldte, karminrøde Blomster. Frugten
ærtestor, uanselig. — P. Malus L. (Malus silvestris
Mill.), Vildt Æbletræ, Skovabild, med Former. Se
Æble og Grundstammer til Frugttræer. Nærmest
hertil hører vistnok P. Niedzwetzkyana
Dieck., Kaukasus, ejendommelig ved den røde Farve,
der saa at sige gennemtrænger alle Træets Dele,
saavel Ved som Bark, unge Blade, Blomster,
Frugter og Frugtkød. — P. prunifolia Willd.
(Malus pr. Spach.), Sibirisk Æble, Kina, Sibirien; lille
Træ med hvide eller svagt rosenrøde Blomster.
Frugten af Størrelse som et stort Kirsebær, gul
eller rødgul. Om dennes talrige Former gælder det
samme, som der er sagt om Formerne af P.
baccata. P. p. dulcis med blommestore gule og røde
Frugter. P. p. fructu coccineo med
karminrøde, beduggede Frugter. P. p. fructu luteo
med blommestore, gule Frugter. P. p. pendula
med hængende Vækst. P. p. xanthocarpa
med gule Frugter. Nærmest hertil, idet de
sandsynligvis er Krydsninger mellem P. prunifolia og
Sorter af dyrkede Spiseæbler, slutter sig en hel
Række af nyere Prydæbler af amerikansk
Oprindelse. De udmærker sig ved, ligesom de
foregaaende Former, at være meget frugtbare, men deres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>