- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
262

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pæonia - Pære

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Plantningen maa Rodkronen kun sættes c. 5 cm
dybt, da de ellers blomstrer slet. De første Aar
efter Omplantningen er Blomsterne ufuldkomne,
men de bliver smukkere for hvert Aar de staar
uforstyrrede; man maa opbinde dem i rette Tid,
da de ellers næsten ikke er til at regere. — P.
albiflora kan ogsaa bruges til sildig Drivning frit
udplantet i Hus.
C. V. L.

Pæonia arborea Don. (P. Moutan Sims.),
træagtig Pæon, Japan, Kina, velbekendt lav, under
gunstige Forhold mellemhøj, bred Busk med meget
store rosenrøde Blomster. Der dyrkes af denne
Art et meget stort Antal pragtfulde Former med
Blomster af forskellig Størrelse, men oftest meget
store, mere eller mindre fyldte og med Farver
fra hvidt gennem alle Nuancer af rosa, purpur,
skarlagen, laksfarvet og violetrød, ofte med fine
Skatteringer af flere af disse Farver i samme
Blomst, de fleste er indførte fra Japan.
A. B.

Anvendelse: P. arborea og den halvfyldte
P. a. papaveracea med de i de senere Aar
fremkomne talrige Former hører til vore aller
smukkeste Buske. De er anvendelige i enhver Have og
fortjener Plads som fritstaaende, som fritstillede
Forgrundsplanter eller paa lignende Maade i
Nærheden af Boliger eller anden iøjnefaldende Plads.
Hos de fyldtblomstrede holder Blomsterne sig i
Almindelighed længere end hos de halvfyldte, men
til Gengæld har sidstnævnte langt flere og mere
afvigende Farvenuancer. Nogle af de nyeste
Former fra Japan har tillige en udpræget
Atlaskglans, der yderligere forøger deres Skønhed.
Kultur: P. arborea kan formeres ved indført Frø,
som ligger 1-2 Aar i Jorden, før det spirer; men
denne Formeringsmaade, som væsentlig kun
anvendes for at tiltrække ny Former, er vanskelig
og af klimatiske Hensyn ikke formaalstjenlig hos
os. De formeres lettest ved Rodpodning (se
Forædling) paa 10-12 cm lange Rodstykker,
forsynede med Smaarødder, af P. officinalis eller P.
albiflora. Podningsmetoden er Triangulering (se
Forædling), som foretages i Aug. eller først i
Septbr., naar Kvistene er godt modne. Bladene
skæres af Podekvisten, saaledes at der kun bliver
et lille Stykke Stilk tilbage. Podningsstedet
ombindes fast med Blytraad, der har den Egenskab
at strække sig, naar Tykkelsevæksten begynder,
og senere sprænges; man undgaar derved
Ombinding, og det besmøres rettest med æltet Ler; men
det er ikke absolut nødvendigt. De podede Rødder
plantes enkeltvis i Potter saa dybt, at
Forædlingsstedet lige er dækket med Jord, Potterne
nedgraves i Sand eller Jord i en kold
Formeringskasse eller Drivbænk under dobbelt Glas, skygges
i stærk Sol og holdes jævnt fugtige; i Løbet af
2 Maaneder har Sammenvoksningen fundet Sted,
og det ene Lag Glas kan fjernes. Podningerne
overvintres frostfrit, vandes sparsomt og holdes fri
for Raaddenskab. Næste Foraar efter Fremvækst
og Afhærdning kan Planterne udplantes paa
Friland paa et lunt og beskyttet Sted, hvor de, vel
plejede, som Regel giver Blomst tredje Sommer.
For at opnaa Frodighed i Vækst og den fulde
Blomstring kræver P. arb. en varm, dybt
bearbejdet, næringsrig Muldjord og et noget beskyttet
Voksested. I de første Aar efter Udplantning af
Smaaplanter bør disse gives et let Dække af Løv
og Grangrene om Vinteren. Naar de har faaet fast,
modent Træ, er de fuldt haardføre, men det maa
desuagtet tilraades at give dem et Løvdække ved
Roden i streng Barfrost, ligesom man i stærke
Snevintre maa paase, at de ikke brækkes af Sneen.
Efter Blomstring aiskæres Blomsterstænglerne lidt
ovenfor Grenenes øverste Knop, dels for
Udseendets Skyld, dels for at undgaa unødigt Safttab.
J. B.

P. albiflora og P. officinalis med
Varieteter trives udmærket overalt i Norge
undtagen i mere barske Egne. P. arborea kan
derimod kun holde sig paa særdeles gode
Voksesteder Syd i Landet.
N—k.

illustration placeholder
Pæonia albiflora hybr.


Pære, Päron (s.), Pyrus communis L.
(Pomaceæ). De mange dyrkede Pæresorter synes at
være fremkomne ved Krydsninger mellem
forskellige Arter. Den vigtigste af disse er P.
communis
L.; den synes at stamme fra Mellemasien
og i Europa, i det mindste det vestlige, kun at
forekomme forvildet. Endvidere nævnes P. cordata
Desv., som er funden i Orienten, men ogsaa i det
vestlige Frankrig. P. elæagrifolia Pall. (P.
persica Pers.), med rundagtige Frugter; den
vokser vild i Syrien og Persien. Disse Arter synes
ved Krydsning med P. communis at have bidraget
til Frembringelsen af de dyrkede Pæresorter.
Blomstringen hos P. foregaar tidligere om
Foraaret end hos Æbletræet; de forskellige Sorter
blomstrer, paa ganske enkelte Undtagelser nær,
samtidig, hvilket ikke er Tilfældet for Æbletræets
Vedkommende. P. har altsaa en absolut kortere
Blomstringstid end Æbletræet. Haardførheden er
forskellig hos de forskellige Sorter; svage er
saaledes bl. a. Kejserindepære og Beurré

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0268.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free