- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
266

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pære

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilbageblivende) Bikvist ned tæt over dens
Udspring, hvorefter der i Sommerens Løb vil
udvikles et svagt Skud, medens Kvistens Knopper
vil omdannes til Blomsterknopper. Skulde den
øverste af disse Knopper imidlertid slaa ud i Skud,
skæres om Sommeren ned over dette, der
desuden knibes, hvis det er kraftigt. Hvis der ikke
er udviklet nogen Bikvist, skæres Kviststumpen
ikke tilbage; man skærer da kun den fra
Knibningen værende Stab bort. Er der udviklet
sikker Blomsterknop, skæres i alle Tilfælde
umiddelbart over den, altsaa over den øverste, hvis der
er flere. Der kan efter Foraarsbeskæringen af en
forlænget Frugtspore eller en almindelig Kvist
foreligge en Del andre Resultater end de omtalte
og i Afbildningerne viste. Skønt man, efter hvad
ovenfor er forklaret, vel næppe i noget Tilfælde
vil være i Tvivl om, hvorledes man skal gaa frem,
skal her dog anføres nogle Eksempler, hentede
fra om Foraaret over 4 Knopper skaarne Kviste:
Hvis kun den nederste Knop tegner til at ville give
Blomst senere, men de 3 øverste har udviklet lange
Kviste, saa skæres ned over den nederste af disse,
der saa som sædvanlig skæres tilbage paa én Knop.
Hvis alle Kopperne har udviklet kraftige Kviste,
skæres ned over den nederste, der da paa ny
behandles som en almindelig Kvist eller forlænget
Frugtspore. Har alle Knopperne givet svage Skud
— Frugtsporer — røres de ikke; først med Tiden
bliver her Tale om Udtynding eller
Tilbagesætning. Undertiden er der udviklet en lang Kvist
fra den øverste og den nederste Knop, medens de
mellemliggende Knopper har udviklet Frugtsporer,
hvorover der skæres; i saa Tilfælde fjernes den
nederste Kvist. Det kan undertiden være heldigt
at skære meget kraftige Kviste tilbage over den
nederste, ringformede Del (Sporesnit, Ringsnit).
Man maa imidlertid paase, at der ogsaa virkelig
er Ringe — sovende Knopper. Kødet
Frugtspore
(Fig. 8) er en lidt abnorm Udvikling af
den svagere, almindelige Frugtspore; den findes
navnlig hos Pære, men dog ogsaa rigeligt hos
nogle villigt bærende Æblesorter. Naar en saadan
lille Frugtspore har givet Frugt, opsvulmer
Cellevævet i det ydre Parti, og det hele faar et
sygeligt Udseende. Her ophobes en Del Reservestof som

illustration placeholder
Fig. 9. En for lang Frugtgren, der bør skæres tilbage ved a; senere beskæres den yderligere

ved b. Hvis der er rigeligt af Frugtgrene paa Træet, skæres straks ved b. Frugtgrenen

forgrener sig da, og Frugten udvikles nærmere ved Hovedsaftløbet. Fig. 10. Ved Beskæring,

som antydet ved Stregerne, vil der blive en rigelig Mængde passende fordelte Frugtknopper

tilbage. Fig. 11. Beskæres ved a. Om et Par Aar vil det, navnlig hvis der er tilstrækkelig

Mængde Frugtgrene paa Træet, muligvis være hensigtsmæssigt at skære tilbage til b. Fig. 12.

En forsømt Frugtgren fra et Træ med saa at sige udelukkende saadan Besætning, medens

Ledekviste er svagt repræsenterede. Frugtgrene bør udtyndes som antydet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free