Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Resultat af en tidligere stærk Safttilstrømning, og
dette er for saa vidt heldigt, som Frugterne her
bliver gunstigt stillede. Så nutidig med at den
kødede Frugtspore udvikler Frugt, giver den fra de
nedenfor Frugten værende Knopper 1 à 2 Skud,
som i de forskellige Tilfælde er af meget forskellig
Beskaffenhed. Der kan være 1 eller 2 forkortede,
1 eller 2 almindelige Sporer, 1 eller 2 forlængede
Sporer eller almindelige Kviste eller endelig en af
hver af 2 Slags. Forlængede Sporer og
almindelige Kviste skæres tilbage over en Knop,
almindelige og forkortede Sporer røres ikke. Som berørt
i Artiklen »Beskæring, Alm. Principper« kan der
være Tale om at udtynde Frugtgrenene,
efterhaanden som disse forgrener eller forlænger sig. Ved
Beskæring, Udtynding, af Frugtgrenene kan man i
høj Grad regulere Frugtbarheden saaledes, at
Træerne ansætter Blomsterknopper hvert Aar og ikke
i ét Aar bærer saa megen Frugt, at 2/3 deraf
maa fjernes medens de i et andet Aar er blottede
for Blomsterknopper og altsaa for Frugt. Fig. 9, 10,
11, 12 viser Eksempler paa Beskæring af
Frugtgrene, de første tre især paa Tilbagesætning, Fig.
12 væsentlig paa Udtynding. Espaliertræer,
der trods fornuftig Beskæring ikke vil blive
frugtbare, eller som man ikke har Lejlighed til at
behandle til alle de nødvendige Tider, bør man ved
Foraarsbeskæringen lade beholde saa mange Grene
og Kviste, som der er Plads til, og saa lade disse
forblive urørte, for saa vidt som de er modne i
Spidsen; i hvert Fald behøver kun de lange Kviste
hos Æble nogen Indstudsning. De Kviste, der
vender mod Espaliervæggen eller lige ud fra denne,
og de, der ikke er Plads til, fjernes ved Grunden.
Særlig store Frugter af Pære og Æble opnaas
ved 1) at understøtte ’Frugten, 2) at afsuge
Frugtstilken paa et Skud, 3) ringe Frugtgrenen ved
dens Grund, 4) vaske Frugten med Jærnvitriol.
Det sidste har en mærkelig gunstig Indflydelse;
Overhuden bliver elastisk, hvorved Frugten faar
Evne til at drage betydelig Saftmængde til sig.
Man benytter 1-1,15 g Jærnvitriol pr. l Vand og
vasker 3 Gange i Sommerens Løb. Se i øvrigt
»Beskæring, Alm. Principper«, »Beskæring af
Rødder«, »Dværgtræer«, »Frugthavens Beplantning og
Pasning«, »Frugttræformer«, »Frugttræets
forskellige Organer«.
J. J.
Pæresorter. Sommerpærer.
Borupspære, Aug., lille, smuk, meget tidlig moden
Pære, god Handelsfrugt. Træet frugtbart og
tidligbærende. Vildst. Colorée de Juillet,
Aug., stor, smuk og velsmagende Sommerpære,
værdifuld Handelsfrugt. Træet tidlig- og
rigtbærende. Vildst. Juli Dekanpære, Aug., lille,
bergamotformet, meget tidlig moden, jævn god
Kvalitet. Træet frugtbart og tidligbærende.
Vildst. William (W.s Bon Chretien), Sept.,
meget saftig, velsmagende Frugt, undertiden stærkt
krydret. Træet meget tidlig- og rigtbærende; en
af de mest rentable Sorter at dyrke. Vildst. —
Tidlige Høstpærer: Clapps Favorite,
Sept., stor, meget smuk, velsmagende Frugt, der
er en kostbar Handelsfrugt. Træet tidlig- og
meget rigtbærende. Vildst. Comtesse Clara
Frijs, Sept., stor, velsmagende, saftig Pære, en
meget alm. Torvefrugt. Træet jævnt rigtbærende,
men noget modtageligt for Skurv. Vildst. og
Dværg. Dobbelt Philip, Okt., Frugten smuk,
ikke af særlig fin Kvalitet. Træet bærer meget
rigeligt og jævnt tidligt. Vildst. og Dværg.
Graapære, Sept., meget fin kendt og søgt
Handelsfrugt. Træet kraftigt og haardført, noget sent-,
men som ældre meget rigtbærende. Vildst. og
Dværg. Moltke (Greve A. W. M.), Okt., meget
velsmagende; søgt Handelsfrugt. Træet tidlig- og
rigtbærende, særlig paa Vildst. Seigneur
(S. d’Espern, Herrepære), Okt., meget velsmagende,
middelstor Frugt. Træet er meget rigtbærende og
af smuk, opret Vækst. Vildst. og Dværg. —
Sildige Høstpærer: Bonne Louise (B. L.
d’Avranches), Okt.-Nov., Frugten smuk og meget
velsmagende, men ødelægges ofte paa fritstaaende
Træer af Skurv. Træet bærer godt, navnlig paa
Dværg. God til Espalier. Charneu (Fondante
de Ch.), Okt.-Nov., Frugten stor, holdbar og af
meget god Kvalitet. Træet bærer godt og er
kraftigt og sundt. Vildst. Den nye Poiteau
(Nouveau P.), Nov., stor, holdbar Frugt, god
Handelsfrugt. Træet kraftigt og som ældre rigtbærende,
men fordrer en god Vokseplads. Vildst. og Dværg.
— Tidlige Vinterpærer: De Tongrés,
Nov.-Dec., god, meget holdbar Vinterpære. Træet
rigtbærende. En af de bedste fritstaaende
Vinterpærer; men den ynder en beskyttet Vokseplads.
Vildst. og Dværg. Beurré Diel, Nov.-Dec.,
stor fin Spisefrugt, særlig god til Espalier, da den
ynder en god Vokseplads. Træet ofte meget
rigtbærende. Vildst. og Dværg. Doyenné de
Comice, Nov.-Dec., en stor Frugt med særlig fin
Smag. Træet bærer ikke særlig rigeligt, men
gerne aarligt; ynder en lun Vokseplads. Dværg
og Vildst. Eyewood, Nov., lille, holdbar, ret
god Frugt. Træet bærer noget sent, men er som
ældre meget rigtbærende og bærer aarligt. Vildst.
Napoleon, Nov.-Dec., smuk, meget fin og
holdbar Vinterpære. Træet særlig brugeligt til
Espalier, da det ynder en lun Vokseplads; ofte meget
frugtbart. Vildst. Soldat Laboureur,
Nov.-Dec., Frugten middelstor og meget holdbar, af fin
Kvalitet. En af de bedste holdbare Pærer. Træet
jævnt rigtbærende, men fordrer en god Plads.
Vildst. og Dværg. — Sildige Vinterpærer:
Esperens Bergamot, Jan.-Maj, middelstor,
fladrund, udmærket Frugt. Træet er kraftigt og
rigtbærende, det trives godt paa Dværgunderlag og
egner sig godt for Espalier. Josephine fra
Mecheln , Dec.-Jan., Frugten middelstor, meget
holdbar og velsmagende. Træet er rigtbærende og
jævnt kraftigt. Vildst. og Dværg.
Ø. C.
Pæresorter for Finland se Finlands
Havebrug.
| Oversigt over Sygdomme paa Pære. | ||
| Svampeangreb. | ||
| A. | Angreb paa Grene og Stammer: | |
| a. | Opsvulmninger, hvis Hudvæv og Bark sprækker paa den ene Side, saa at Veddet blottes. Tiltager i Omfang for hvert Aar Kræft. | |
| b. | Bortæden af Grenspidser; pletvis løsnes Huden fra Barken, der her er beklædt med en olivengrøn eller sort Skimmel Pæreskurv. | |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
