Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Quercus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og hvoraf følgelig kun de færreste kan trives hos
os. Flere Arter, som til Nød kan taale vore Vintre,
bliver i Hjemlandet store Træer, men opnaar her
kun større eller mindre Buskform og et forkrøblet
Udseende. For os er den hjemlige Art Q. p. den
vigtigste. Foruden dens økonomiske Betydning ved
det stærke, kostbare Ved og Barkens Benyttelse i
Garverier og derefter til Havebrug, er den ved sin
robuste Kronebygning med stærke, ofte horizontale,
ofte vinkelret knæbøjede Grene og undertiden
udgaaede, paa ældre Træer ofte hjortetakformet
fremtrædende Grenpartier, saavel som ved sit mørke
Løv, et af vore mest ejendommelige og i
landskabelig Henseende karakteristiske Træer, som ved
sin i fri Udvikling mægtige Størrelse, høje Alder
og Styrke overhovedet med Rette bærer Navnet:
Skovens Konge. I Ungdommen taaler den en Del
Skygge og kan som Følge deraf benyttes til
Sammenplantning og i blandet Bestand, og plantet paa
passende Bund faar den paa denne Maade høje,
slanke Stammer, idet den først bygger sin Krone,
naar dens — i Forhold til Trykket fra
Omgivelserne — naturlige Højdevækst er standset. Paa
dette Staddum kræver.den fri Luft, men sin
storladne Skikkelse faar den kun, naar den fra en
tidligere Alder har kunnet udvikle sig frit, enten
i aabne Grupper eller som enkeltstaaende, i begge
Tilfælde bedst under nogen Beskyttelse ved anden
høj Bestand. Saavel ved Bygning som ved det
mørke Løv danner den en virkningsfuld Kontrast
til letbyggede, lysløvede Arter som Birk, Lærk, Pil
o. l., naar Afstand og Mængden af disse er
afpasset under Hensyn til Terrænforhold og
vedkommende Arts Højde og Virkeevne. Paa en Plads,
som har Læ for stærke Vinde, kan den benyttes
som Allétræer, og muligvis ligesaa ved Byer, idet
dens glatte Blade ved Blæst, Regn og Dugfald
lettere frigøres for Kul og Gadestøv end Blade, som
har ru og dunet Overflade. Ved at plantes som
ganske lille og ved omhyggelig Pasning med
Klipning kan den benyttes til Hæk. Hvad her er sagt
om Vækst, men særlig om Udvikling, hos Q. p.
gælder for saa vidt ogsaa de øvrigt kraftigvoksende
blandt de ovenfor nævnte Arter og Afarter.
Pyramideegen, Q. p. fastigiata, er en af de allerede i
tidlig Alder mest karakteristiske, og den kan finde
hyppig Anvendelse i Grupper med rundkronede og
hængende Træer, i regelmæssige Anlæg, til Allé
paa beskyttet Plads, som fritstaaende o. s. v. Af
de øvrige nævnte Former af Q. p. har fol. arg.
marg. god Vækst, men er ikke særlig dekorativ;
pectinata har mindre Vækst, men smukt Løv og
maa ses paa nært Hold; atropurpurea og Concordia
er meget smukke, men desværre ubetydelige, da
de trods varm og beskyttet Plads kun bliver
Svæklinge. Q. sessiliflora, Q. Cerris og de højtvoksende
amerikanske Arter coccinia, palustris, rubra og
tinctoria kan anvendes i større Plantninger, hvor
navnlig de sidstnævnte ved deres smukke,
pergamentagtige Løv vil give god Afveksling iblandt
de almindeligt benyttede Træarter. Disse er i
øvrigt fortrinlige i aabne Grupper og som
fritstaaende, og de hører absolut til de mest
virkningsfulde, naar de henad Efteraaret antager deres røde,
i Sollys ofte glimrerde Høstfarve. Den
stærktvoksende Q. rubra bør vel allerede betragtes som
et velegnet Skovtræ hos os, og den kan i det
væsentlige benyttes som Q. p., kun ikke til Hæk.
Q. conferta med sin storladne Vækst og Løv og
den inørkløvede Q. macranthera er udpræget
smukke Solitærplanter. Det samme gælder for Q.
imbricaria, naar den staar paa god Plads, og til
Dels for de mindre Q. pubescens, og den noget
ømtaalige Q. castaneæfolia. Den lille, sirlige Q.
Phellos og den halvt stedsegrønne Q. C. austriaca
har vist at kunne opnaa nogle Gange Mandshøjde,
bør staa paa lun Plads, hvor de umiddelbart kan
iagttages, og de bør alle fremhjælpes ved
Beskyttelse om Vinteren i de første Aar. Q. Toza og Q.
ilicifolia er langsomme og har ikke videre
Betydning, Q. macrocarpa har stort Løv, Q. Prinos har
smukt Løv, og de frister begge til Dyrkning, men
fleraarige Forsøg med Opdræt af Planter fra
Frøudsæd gav kun et daarligt Resultat, idet
Planterne vedblivende frøs ned om Vinteren.
Kultur: Q. formeres ved Frø for Arternes
Vedkommende, for saa vidt dette kan faas. Frøet af de
almindeligere Arter, særlig af Q. p., kan saas om
Efteraaret straks efter Modning, men da det
efterstræbes meget af Mus, er det bedre at opbevare det
f. Eks. paa et Loft, som ikke paavirkes af kunstig
Varme, og hvor det ved Omrøring kan holdes frit
for Skimmel. Mindre Frøpartier og Frø af
 |
| Quercus Cerris. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
