Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Quercus - Quitten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sjældnere Arter konserveres godt Vinteren over, naar
det frostfrit er indslaaet i halvtørt Grus, kun maa
man da paase, at Spiringen ikke, i alt Fald ikke
væsentlig, begynder, før Udsæd kan finde Sted.
Undertiden er dette vanskeligt at undgaa, naar
Foraaret kommer sent, men en kun lidt
paabegyndt Spiring skader som Regel ikke, naar
Udsæden foregaar med saadan Omhu, at Spiren ikke
knækkes, og den dækkes omhyggeligt med Grus
eller Jord, og man derefter ved Skyggedække og
eventuelt ved Vanding passer, at Jorden ikke
udtørres. Frø af Q. p. kan endog have ret betydelige
Spirer, som kan brækkes indtil henimod
Nærheden af Kimbladene, uden at derved
Fortsættelse af Væksten er udelukket, men selvfølgelig
bør dette undgaas. Til Frøbede vælges en
beskyttet Plads med god, letmuldet Jord, som
rettest vintergraves to Spademaal dybt og om
Foraaret, naar den faar en passende Porøsitet, graves
eller blot findeles, hvorefter Frøet saas i Riller
eller, af Hensyn til Mus og Krager, rettere
bredsaas paa 1,20 m brede Bede med 50 cm brede
Gange imellem. Saaningen kan udføres enten ved
paa én Gang at tilsaa hele Bedet, hvorefter Frøet
dækkes med Opskovling fra Gangene, eller ved
at saa stykkevis i 1-2 m Længde og tage
Dækjorden dels ved Opskovling fra Gangene og dels
som et tyndt Lag paa et Stykke af Bedet
umiddelbart foran det tilsaaede. Efter Saaningen
tromles Frøet med en let Tromle eller klappes med en
Skovl, for at trykke det fast i Jorden og gøre
Dækningen lettere og mere ensartet. Dæklaget kan
passende være et Par Gange Frøets Tykkelse. Ved
Udsæd af Q. p. til større Kultur kan Frøet saas
paa Blivestedet og harves ned, og er det paa nyt
Areal, som indtages til dette Brug, kan det saas
paa samme Maade, enten alene eller imellem Rug
om Efteraaret eller bedre imellem Havre eller Byg
om Foraaret, hvor Planterne da vokser op
sammen med Sæden første Aar. Efter dennes
Afmejning maa de for saa vidt skøtte sig selv. De
almindelige Arter optages fra Frøbed som enaarige,
enten om Efteraaret, og indslaas dybt, eller om
Foraaret, hvorefter de i begge Tilfælde før
Plantning studses stærkt paa de i Almindelighed lange,
nøgne Rødder og prikles i 9-7 eller 5 Rækker,
eftersom de skal staa 2-3 eller 4 Aar. Efter
Optagningen til Viderekultur studses de atter paa
Rødderne, paa de lange stærkt, ligesom lange
Sidegrene indskæres, og plantes derefter i Rækker i
kulegravet Jord i 60 cm-1 m Afstand, hvor de til
Brug i Almindelighed ikke kræver særlig
Behandling, medens de under Opdræt til Allétræer
o. l. efter Omstændighederne opbindes til Stokke
og studses paa Sidegrenene for at beholde Sporer
til at bygge Stammen, indtil denne bliver
tilstrækkelig kraftig. Kronens Bygning kan retledes
ved Beskæring, hvorved stedse iagttages, at et
stærkt Skud bevares eller fremhjælpes til at
befordre Højdevæksten. Til Brug som større maa
de 1-2 Aar før endelig Udplantning optages,
studses paa Rødderne og gives større Afstand, og de
bør som store overhovedet ikke staa over 2, højst
3 Aar uden Omplantning, da de ellers faar lange
Rødder og er vanskelige at omplante. De
fremmede Arter maa efter Omstændighederne staa 1
eller 2 Aar paa Frøbed, hvor de, ligesom de første
Aar efter første Omplantning, under Hensyn til
deres Haardførhed og Udvikling dækkes med Løv,
Granris o. l. om Vinteren, men kan i øvrigt
behandles i Lighed med de andre. Varieteterne og
de Arter, hvoraf man ikke kan faa Frø, formeres
ved Podning eller ved Kopulation paa
nærbeslægtede Arter under Glas, med Fremgangsmaade som
nævnt under Acer. Hængeeg og andre, som man
vil tiltrække højstammede, formeres ved
Afsugning paa Friland, hvilken Formeringsmaade for
øvrigt kan anvendes paa dem alle og bedst paa
Stammer, som et Aar eller to forud har dannet
Rødder i Potte. Podekviste vælges af modent, fast,
enaarigt Træ eller med lidt toaarigt ved Basis,
af svagtvoksende Sorter er det endog bedst at
benytte hovedsagelig toaarigt Træ med blot saa meget
enaarigt, at der findes én god Knop til at vokse
frem. Efter Podning behandles Q. i Lighed med,
hvad der under Fagus er sagt om Behandlingen
af Podninger. Q. taaler Beskæring, og denne kan
i Ungdommen ofte anvendes med Fordel for at
retlede og sætte Fart i Væksten. De har alle
dybtgaaende Rødder og kommer følgelig bedst
frem i dybbearbejdet Jord, og i Almindelighed
staar de godt fast for Vinden. De er ikke
vanskelige med Hensyn til Jordbund, men
svagtvoksende og ømtaalige Arter trives dog bedst i
varm, letmuldet Jord og paa beskyttet Plads,
hvorimod Q. p. og de andre stærktvoksende kan
trives godt paa svær Jord, især naar
Vindforholdene er nogenlunde gunstige.
J. B.
Paa særdeles lune og varme Voksesteder kan
Q. pedunculata i Norge holde sig helt op til
Steigen (67° 56′ n. B.). Af de andre ovenfor
nævnte Arter trives Flertallet godt ved Kristiania
og kan følgelig plantes i Kystegnene vestover
og mindst op til Sogn, og mange af dem
vistnok endnu længere mod Nord; Q. coccinea vil
maaske endog kunne holde sig ved
Trondhjemsfjorden. De Arter, som i Danmark er noget
kælne, kan i Norge kun dyrkes i de i klimatisk
Henseende gunstigste Egne.
N—k.
Quitten (s.) se Kvæde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
