- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
275

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vokser hurtigt til, men det er nødvendigt at saa
hver 8. Dag saa meget, som passer til Forbruget.
R., dyrkede paa denne Maade, vil aldrig slaa fejl.
Skygning paa saadanne Bede er let at udføre,
enten med Granris, hvor Naalene er faldne af,
eller med Skyggerammer, lavede til dette Brug.
Sidstnævnte har tillige den Fordel, at man ved
at lægge dem over Bedet efter Saaningen, og
indtil Frøet er spiret, kan forhindre, at Fuglene
tager Frøet. — Ræddike se d. A. Sygdomme
se Jordlopper, Rodfluer og Kaalbrok.
N. H.

Radisdrivning til Torvebrug. En
af de vigtigste Betingelser for et godt økonomisk
Resultat af Radisdrivning er, at man anvender en
dertil særlig egnet Varietet, der har kort og
finløvet Top, for at man kan avle saa mange som
muligt paa hver Kvadratmeter, og hvis Udvikling
af Roden foregaar saa hurtigt og tidligt som
muligt. Der findes en stor Mængde Varieteter og
fremkommer stadig ny med forskellige Navne.
Mest anbefalelsesværdige er: Non plus ultra,
rund skarlagen, Scarlet Gem, rund skarlagen
med hvid Spids, men særlig Oval og Rund
rosenrød med hvid Spids
er to udmærkede
Varieteter til tidlig Drivning og meget søgte paa
Københavns Torv, hvor de skarlagenrøde Sorter
næsten ikke anvendes. Det er af største Vigtighed,
at Stammen er paalidelig, og det skal anføres, at
D. T. Poulsens ovale rosenrøde maa
anses for at være noget af det bedste, der kan
anvendes til tidligst Brug, medens man til lidt senere
Drivning -kan anbefale Emdruphøjstammen.
Kultur: Til aller tidligst Brug (Jan.-Beg. af
Febr.) maa man helst drive R. i lyse, helst store,
luftige, sydvendte Huse, hvor man enten paa Borde
eller paa Gødningsunderlag kan foretage den første
Udsæd i Slutningen af November Maaned.
Jordblandingen maa være meget let og porøs og
indeholde rigelig Kalk. Saaningen (Lægningen) af
Frøene maa være forholdsvis tynd, 16-18 Rækker
paa en Meter. Ved saa tidlig Drivning bør man
ikke lægge Gulerødder imellem Rækkerne.
Vanding foretages saa sjældent som muligt og kun i
Solskin. Planterne bliver næsten, altid lidt tynde,
men dette maa ikke friste Gartnerne til at holde
Huset for koldt, da Radiserne i saa Fald gaar helt
ud af Vækst og angribes meget stærkt af »sorte
Ben«; man fyrer stadig lidt og »lufter« i Solskin.
Væksten foregaar yderst langsomt, og først hen i
Jan. begynder Radiserne at skifte Blade, men faar
man saa klart og lyst Vejr i nogen Tid, begynder
Knoldene at dannes, og man kan trække ganske
smukke Radiser omtrent 8-10 Uger efter at
Drivningen begyndte. Næste Saaning vil give tjenligt
Produkt i Marts og kan passende finde Sted i Jan.
Den kan ogsaa sikkert med Fordel foregaa i Hus
paa samme Maade som ovenfor nævnt, dersom Huset
ikke skal anvendes til andet Brug; men man kan
ogsaa saa i Bænk, dersom man har Gødning nok
til at anlægge Varmebede af tilstrækkelig
Tykkelse, og til Eksempel kan blande Tang eller Blade
i Bænken, for at den ikke skal blive for varm
straks, men holde sig forholdsvis længe paa en
jævn Temperatur. Saaningen finder Sted saaledes
som nævnt under Drivning af Gulerødder.
Spiringen bør medtage 4-5 Dage; sker den hurtigere, er
Bænken for varm; ved senere Udsæd kan Bænken
gerne være saa varm, at Spiring kan foregaa paa
kortere Tid, da man saa er mere Herre over
Luftgivningen. Under Spiringen og et Par Dage efter
denne maa der passes meget nøje paa med Luft
baade Nat og Dag, da en eneste Nat med for høj
Temperatur er nok til, at Planterne kan blive for
lange. Temperaturen holdes helst paa 8-10 ° C.
Udtyndingen sker inden Bladskiftet, og der beholdes
kun de kraftigste Planter. Afstanden mellem disse
bør for de tidlige være 4-5 cm. Vanding foretages
ikke inden Bladskiftet, men derefter gives en
Overbrusning paa klare Dage. For alle Saaninger i Jan.,
Febr. og første Halvdel af Marts staar man sig ved
at bruge Radiserne til Mellemkultur mellem
Kartofler, Gulerødder, udplantet Blomkaal eller andet
lignende, og hvis man senere saar Porre til
Udplantning i større Stil, er det ogsaa meget
praktisk at saa Porrene saa tyndt, at man faar korte
og kraftige Planter til Udplantning, og saa anvende
hver anden Rille i Vinduerne til Radiser. Fra
Midten af Marts, naar denne Maaned ikke er alt for
kold, og indtil Slutningen af April kan man
producere en stor Mængde Radiser med forholdsvis
faa Vinduer ved at anlægge Varmebede af Gødning,
Tang eller lign., tilsaa dem med Radiser og lade
Vinduerne ligge paa, til de unge Planter netop er
blevne grønne; man kan da afhærde dem paa faa
Dage og derefter dække dem med Lemme om
Natten og i koldt Vejr, og anvende Vinduerne til et
nyt Hold; dette kan gentages flere Gange med
samme Hold Vinduer. Paa aabne Varmebede kan
man ogsaa ved at dække med Lemme om Natten
faa Radiser tjenlige nogen Tid, førend det er
muligt at have dem paa Friland, og ved al denne
senere Saaning (Marts-April) maa det anføres, at
Saaningen kan være langt tættere end i de første
Maaneder. Afstanden mellem Rækkerne bør være
den samme af Hensyn til, at Trækningen da er
nemmere at udføre, men Frøene kan lægges langt
tættere i Rillerne. Den 12.-20. Maj vil man i
Reglen have de første Frilands-Radiser tjenlige,
hvorfor Saaning paa Bænk maa ophøre saa betids,
at Produktet er tjenligt inden den Tid. I Vinhuse
og til Dels i Ferskenhuse kan man udnytte
Rabatterne til Drivning af Radiser, idet disse er fjernede,
naar Huset bliver grønt — ligeledes kan man avle
Radiser mellem Blomkaalplanter, hvor disse drives
i Huse.
S. B.

Radis til Frøavl. Etaarig. Sorterne
krydses let indbyrdes og med Ræddiker og
vildtvoksende Kiddike. Frøavlen nogenlunde sikker i vore
mildere Egne og under gode Forhold. Fri, solaaben
Plads, varm, letmuldet Jord i jævn Gødningskraft.
Hvis Staldgødning bruges, da til Afgrøden forud;
men hellere Kunstgødning: 4-500 kg Superfosfat,
200 kg 37 pCt. Kaligødning, 2-300 kg Salpeter pr.
ha eller Ajle i dette sidstes Sted. For rigelig
Kvælstofgødning giver dog let for længevarende
Blomstring og sildig Modning. Frøavlen sker dels ved
1) Saaning paa Bed og med senere Udplantning og
dels ved 2) Saaning paa Blivestedet. 1)
Førstnævnte er bedst og sikrest. Frøet saas hertil sidst
i Marts-først i April paa solrigt Bed med letmuldet
Jord eller i Koldbænk med Vinduer over, hvilket
foretrækkes til Drivsorterne. 100 gr Frø paa 14-15

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0281.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free