- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
278

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rapsjordloppe - Rapunsel - Ratin - Ravenala - Reaktion, Jorden's - Reana - Redskaber - Redskaber til Havebrug - Redskabshus - Regnmaaler - Regnorme - Regnormenes Betydning i Jordbunden - Rehmannia - Regnfan - Reineckea - Reinwardtia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvorved den angrebne Plante ofte helt ødelægges.
Overvintrer som Larve i Vinterraps og forpuppes i
Jorden i det tidlige Foraar. Har kun ringe Betydning
for Havedyrkningen.
A. T.

Rapunsel se Vaarsalat under Salat.

Ratin er et Præparat, der anvendes til Forgivelse
af Rotter. Se d. A.

Ravenala (Musaceæ), Varmhusplante. R.
guianensis
Steud., Brasilien, Guyana, med kort
Stamme, og R. madagascariensis I. F.
Gmel., (Urania speciosa Willd.), Madagaskar, der
efterhaanden faar en kraftig Stamme, hvis Akse
omsluttes af de fuldstændigt som en Vifte til
begge Sider ordnede Blade, hvad der giver
Planten et højst interessant og karakteristisk
Udseende. Bladene, hvis tætsluttende Skeder tjener
som Vandbeholdere, har en skuffende Lighed med
Musablade, men er mere langstilkede. Det er en
ejendommelig Plante til stort Varmhus, hvor
den især ved fri Udplantning i en Grube kan
opnaa mægtige Dimensioner. Dens Kultur er i det
væsentlige den samme som for Musa til
Varmhus.
M. H.

illustration placeholder
Ravenala madagascariensis.


Reaktion, Jorden’s se Kalkens Betydning
i Jordbunden
og Kalktrang.

Reana se Euchlæna.

Redskaber til at modvirke Plantesygdomme se
Art. Pudring, Rygning, Sprøjtning.

Redskaber til Havebrug se
Haveredskaber.

Redskabshus kaldes det Rum, hvori Havens
forskellige større eller mindre Redskaber opbevares,
naar de ikke benyttes. I Reglen bør de
forskellige Redskaber have deres bestemte Plads, hvor
de hver Aften anbringes i rengjort Stand. De
Redskaber, der kan ophænges, bør anbringes paa
hensigtsmæssige Knager, de øvrige i dertil
indrettede Rum med Adskillelse mellem de
forskellige Slags Redskaber.
L. H.

Regnmaaler se Meteorologiske
Apparater
.

Regnorme, daggmaskar (s.) (Lumbricidæ). Et
Flertal Arter af disse almindelig bekendte Dyr
findes i de nordiske Lande. De lever
hovedsagelig af formuldede Plantestoffer, dels allerede i
Jorden opløste, dels saadanne, som de trækker
ned i deres Gange og fortærer, naar
Formuldningen begynder. For at ernære sig maa de lade
store Mængder af den humusrige Jord passere
deres Tarmkanal. I Almindelighed anser man
Regnormene for at være nyttige Dyr, idet de ved
deres Gange gør Jorden porøs samt paa Grund
af deres Levevis bidrager til Dannelse af Muld.
Fra et Havebrugssynspunkt har imidlertid ofte
den Mening gjort sig gældende, at Regnormene
medvirker til Syredannelse i Jorden, og i det
mindste naar de forekommer i Mængde i f. Eks.
Koldbænke, Blomsterpotter o. desl. har man Grund
til at anse dem for at være i nogen Maade
skadelige, idet de ødelægger Kimplanter og
tillige skader Rødder af ret store Planter.
Regnorme i Blomsterpotter er afgjort skadelige, idet
de efterhaanden ved deres Slimafsondring gør
Jorden kompakt og vanskelig gennemtrængelig for
Luft og Vand.
A. T.

Regnormenes Betydning i Jordbunden se under
Struktur.

Rehmannia (Scrophulariaceæ). R. glutinosa
Steud. (R. chinensis Libosch.), Nordkina.
Fleraarig, opret, ugrenet, 30-60 cm høj, kirtelhaaret
Urt med store, 6-8 cm lange, hængende,
purpurrøde, Incarvillea-lignende Blomster, samlede i en
opret endestillet Klase; Maj-Juni. Kultur:
Formeres ved Frø og Stiklinger, dyrkes bedst
som Koldhusplante, men kan dog ogsaa plantes
paa en varm Plads paa Friland, naar den dækkes
godt.
G. B.

Regnfan se Tanacetum.

Reineckea (Liliaceæ), Koldhusplante. R.
carnea
Kth. (Sanseviera carnea Andr.), Kina, Japan.
Lav Plante med linieformede, langs Jorden
liggende Blade. De røde Blomster fremkommer i
Bladhjørnerne paa den krybende Stængel. R. c.
foliis variegatis, er den mest dyrkede,
anvendes som Potteplante eller Indfatning i
Koldhuse. Kultur: R. formeres ved Deling og
dyrkes i en Blanding af Bladjord, Græstørvjord og
gammel Gødning, tilsat rigelig Sand. R.
overvintres temmelig tørt og ved 6-8° C.
Edv. B.

Reinwardtia (Linaceæ), tempereret Hus. R.
trigyna
Planch. (Linum trigynum Roxb.), Indien,
en lille Busk paa 50-100 cm Højde med sarte,
ægdannede, takkede Blade og store, gule
Blomster, der fremkommer enkeltvis i Bladhjørnerne.
Denne taknemmelige, vinterblomstrende Plante
fortjener mere Dyrkning, end den nu bliver til
Del, da den ikke er fordringsfuld. Kultur: R.
formeres ved Frø eller Stikning paa et halvvarmt
Bed, fordrer en kraftig Blanding af Bladjord,
Markjord, gammel Gødning og Sand; bør som ung
knibes et Par Gange for at blive busket. Om
Sommeren stilles Planterne ud i det fri, saa
Skuddene kan blive godt modne, inden det fugtige
Efteraar indfinder sig. Om Vinteren er en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free