Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rhodotypus - Rhopalosiphum - Rhus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mørkegrønne Blade og i Juni og Juli enkeltvis siddende,
store, hvide Blomster.
A. B.
Anvendelse og Kultur: R. er saavel ved
Vækst som Løv og Blomster en meget anvendelig
Busk i Forgrunden af Busketter. Den kan
formeres ved Frø, som modnes hos os, saas straks
efter Modningen eller indslaas i fugtigt Sand til
om Foraaret, men Formering sker let og giver
hurtigere brugbare Planter ved Aflægning. Den
trives bedst paa et solrigt Voksested med
letmuldet Jord.
J. B.
Rhopalosiphum se Ribsbladlus.
Rhus (Anacardiaceæ), Sumak, haardføre eller til
Dels haardføre Buske og smaa Træer, hvis Værdi
som Prydplanter beror paa de store, smukke,
finnede Blade saavel som paa de paa forskellig Maade
ejendommelige Blomster- og Frugtstande. R.
Cotinus L. (Cotinus Coggygria Scop.), Paryktræ,
Sydeuropa, en høj, bred og tæt Busk med ovale
Blade. I Blomstringstiden, Juni, smuk, ofte ganske
overdækket med store, stærkt forgrenede
Blomsterstande af smaa, gullige Blomster. De fleste
Blomster falder ubefrugtede af, men deres Stilke
forlænges derefter, bliver laadne og rødlige, og hele
Busken staar da fra midt i Juli til langt hen paa
Eftersommeren ofte som indhyllet i et Slør af disse
rødlige, fjeragtige Frugtstande, deraf Navnet
Paryktræ. Varieteten R. C. atropurpurea
udmærker sig ved Frugtstandenes stærkere røde
Farve. R. glabra L., Nordamerika; høj Busk
eller lille Træ, der i Udseende meget ligner den
mere bekendte R. typhina, bliver dog ikke saa
høj og har glatte Blade. R. g. laciniata er en
kun paa gunstig Vokseplads nogenlunde haardfør
Varietet med store, meget smukke Blade, hvis
Smaablade er dybt snitdelte. R. Osbeckii D. C.,
Kina, Japan, en paa gunstig Vokseplads
nogenlunde haardfør Busk eller lille Træ med store,
smukke, faafinnede Blade. R. radicans L.,
Nordamerika, ligner meget efterfølgende, men er
udpræget klatrende, læggende sig tæt op ad og
beklædende f. Eks. Træers Stamme. R.
Toxicodendron L., Gift-Sumak, Nordamerika,
mellemhøj eller høj undertiden næsten klatrende Busk
med meget langstilkede, store, tredelte Blade.
Mælkesaften er giftig og blæretrækkende for
Huden. R. typhina L. (R. flirta Sudw.),
Hjortetaktræ, Nordamerika, høj Busk eller lille Træ
med tykke, filtede unge Skud, og indtil 50 cm
lange, mangefinnede Blade, som om Efteraaret
farver sig smukt røde. De hos Hunplanten, sidst paa
Sommeren i Skudspidserne siddende store, tæt
sammentrængte, karmesinrøde Frugtstande bidrager
ogsaa til at forhøje Træets Skønhed. R. Vernix
Thunb., Japan, paa gunstig Vokseplads et
haardført og meget smukt lille Træ med 50 cm lange,
finnede Blade. Giftig.
A. B.
Anvendelse: Af de finnetbladede R. er
typhina og dens Varietet laciniata og glabra de
vigtigste hos os, og disse kan med god Virkning
benyttes i Højdepartiet i Busketter, som
Forgrundsplanter i Lyssiden af større Grupper og
undtagelsesvis som fritstaaende i mindre Anlæg. R.
Vernix kan benyttes i Busketter paa lun Plads, og
ved Anbringelsen af R. Osbeckii maa der tages
Hensyn til, at den sædvanlig fryser ned. Den
smukke R. Cotinus og dens Varietet er lige
pyntelige paa lys Plads i Busketter og som fritstaaende
paa mindre Plads, en eller flere samlede. Den lille
R. glabra laciniata maa staa i let, nærende Jord
paa varm Plads, dels for overhovedet at kunne
trives, og dels for at give Rodskud. Dens herlige
Blade maa umiddelbart kunne iagttages. R.
Toxicodendron bygger sig bred og fyldig ved Vækst og
Rodskud, har undertiden efter varme Somre en
smuk gul Høstfarve, og er en velegnet Busk
for tæt Sammenplantning, men desuagtet burde
den rettest kun dyrkes i systematiske Samlinger.
Kultur: R. Cotinus formeres ved Frø, som saas
om Efteraaret eller bedre: indslaas i Grus og saas
om Foraaret. De unge Planter dækkes første
Vinter og prikles som 1- eller 2-aarige. Formering
sker dog let ved Aflægning og giver hurtigere
brugbare Planter. R. typhina og R. glabra
formeres bedst og let ved Rodskud, som
fremkommer spredt omkring Planterne, og særlig efter
Nedskæring af ældre Planter, som staar i
letmuldet Jord. Disse kan ogsaa formeres ved Stykker
af Overfladerødder, med Fremgangsmaade som
nævnt under Acanthopanax. R. Vernix og R.
Osbeckii giver kun vanskelig Rodskud, og især
sidstnævnte maa sædvanlig indføres fra varmere
Klima, og den er ikke egentlig haardfør, før den
er hjulpen frem til at faa fast modent Træ. R.
taaler alle Beskæring, saavel paa ungt som paa
ældre Træ, og da de af Naturen bliver nøgne
forneden, er Beskæring ofte nødvendig for Formens
Skyld og som Foryngelse. De er ikke vanskelige
med Hensyn til Jordbund, men trives bedst paa
let Jord og i fuldt Sollys, og faar paa saadan
Plads den smukkeste Høstfarve.
J. B.
 |
| Rhus Vernix. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
