Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ribes - Ribs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
følgende Foraar, optages, studses paa Rod og Top
og efter Art og Udvikling plantes i 4 eller 5
Rækker paa 1,20 m brede Bede, for efter 1 eller 2
Aars Forløb til fortsat Kultur at udplantes i
Rækker, eller ogsaa kan man straks udplante dem i
saadanne i 50-70 cm Afstand. Foruden R. alpinum
taaler enkelte, hvoriblandt rubrum, en Del Skygge,
men f. Eks. R. sanguineum og Varieteter trives
bedst i fuld Sol. De taaler alle Beskæring, og
denne er for de fleste, især for sidstnævnte
Afdeling, med Mellemrum nødvendig for Formens
Skyld, som Udtynding og som Foryngelse. R. egner
sig ikke for kold og svær Jord.
J. B.
Medens de fleste R. er saa haardføre, at de i
Norge kan trives næsten overalt, kan R.
sanguineum med Varieteter kun vanskelig holde sig
i Egne med Indlandsklima; den fryser endog ofte
stærkt ned ved Kristiania.
N—k.
Ribs, Vinbär (s.), Ribes rubrum
(Ribesiaceæ). Forekommer næsten overalt i den nordlige
Halvkugles tempererede og kolde Egne — op til
70 1/2 ° n. Br. Her i Landet forekommer Planten
paa fugtige Steder. Kultur: Dyrkes
almindeligt i Buskform; formeres hertil ved Stiklinger af
enaarigt Træ. (Jvfr. Art. Stikning). Stiklingerne
sættes tidligt om Foraaret og saa dybt, at der kun
rager én Knop op over Jorden; næste Foraar
skæres den fremkomne Kvist eller Kvistene tilbage,
og Aaret efter indstudses de 3-4 kraftigste Kviste
til Halvdelen af deres Længde, øvrige Kviste
fjernes. Som treaarig er Planten tjenlig til
Udplantning. Vil man have Buske med en lille (15-25 cm)
Stamme, skæres alle Stiklingens Knopper ud paa
den nær, som efter Stikningen er ovenfor Jorden.
Skuddet knibes, naar det er blevet lidt længere
end den ønskede Stammehøjde, eller — hvad der
i Reglen vil være bedre — man lader Skuddet
vokse frit og nedskærer det først næste Foraar i
passende Højde; man gaar i øvrigt frem efter
Reglerne for Dannelsen af lave Krontræer. Ribs
er ret nøjsom med Hensyn til Jorden, naar denne
blot er løs i passende Dybde og tilstrækkelig
fugtig. Er Jorden fast, bør den dybgraves til
Plantningen. Fordringerne til Vokseplads er heller ikke
store. Planten er haardfør og vindfør og trives
godt, selv om den ikke faar direkte Sol; det er
imidlertid heldigst, om der kun er Skygge i 4-6
Timer, naar Solen staar højest. Udsat for fuld
Sol stiller Ribs større Krav til Fugtighed i
Jorden, end naar den staar helt eller delvis i Skygge.
Af Hensyn til Blomsterne om Foraaret maa en
lun Plads foretrækkes for en udsat Plads, men i
øvrigt beskytter Bladene en hel Del, naar Busken
blot er kraftig. Buskene plantes med en indbyrdes
Afstand af 2-2,25 m; hvis der plantes flere
Rækker, gives lidt større Afstand mellem Rækkerne.
Det gælder i særlig Grad om ikke at plante for
dybt; efter for dyb Plantning af Frugtbuske
medgaar der lang Tid og Tab af Arbejdsprodukt til
Udvikling af Rødder fra de Stængelpartier, der er
komne i Jorden. Hos Buske, der ved
Plantningen ikke er ganske unge, udvikles ofte —
navnlig i svær, vaad Jord — ikke Rødder fra
Stængelpartiet, medens det for dybt sænkede Rodparti
raadner. Plantningen bør helst foretages om
Efteraaret. Samtidig med Plantningen eller i Løbet af
Vinteren skæres stærke Kviste tilbage til Halvdelen
af deres Længde. Efterhaanden som Busken bliver for
tæt, skærer man de ældste Grene bort, saaledes at
der dels gives Lys, Luft og Næring til de unge,
tilstedeværende Grene, dels fremtvinges ny. Udhuling af
Busken bør ikke foretages. Jorden om Buskene
belægges aarlig med udbrændt Staldgødning.
Højstammede Ribs opelskes ved Forædling paa
Grundstammer af Ribes aureum. Disse
Grundstammer faas ved om Foraaret eller i Sepbtr. at sætte
Stiklinger med udskaarne Knopper, som ovenfor
omtalt. Jorden i Stiklingbedene belægges med et
lille Lag gammel Gødning. Ved Septbr.-Stikning
vil man allerede efter den følgende Sommer kunne
vente at have en Del Planter i Stammehøjde. De,
der ikke bliver høje nok, skæres næste Vinter ned
over to Knopper; af de om Foraaret frembrydende
Skud vælges det kraftigste til Stamme. Man kan
ogsaa faa Grundstammer ved Aflægning med
Jordhypning. Forædlingen kan foretages ved Okulation
paa Friland paa tilstrækkelig udviklede Stammer;
men naar man om Efteraaret har enaarige,
tjenlige Grundstammer, venter man ikke til næste
Eftersommer, men planter Stammerne i Potte,
sætter dem i tempereret Hus og sidepoder dem med
Kviste paa 3-4 Knopper. Sideskud paa Stammen
fjernes. I den nyere Tid foretager man
Sidepodning med Tunge, ɔ: Hak paa Grundstammen
og tilsvarende paa Kvisten, hvorved der som
Podekvist benyttes en Gren med Sidegrene, altsaa en
hel lille Krone. Rodægte, stammede Ribs kan i
øvrigt opelskes paa samme Maade som
Grundstammer af R. aureum, altsaa saaledes som
omtalt ovenfor for Buske med en lille Stamme. Der
udvikles imidlertid aldrig i Løbet af én Sommer
saa langt Skud som paa R. aureum. Ribs kan
tildannes som Espalier — Palmette-Kandelaber,
U-Former og skæve og lodrette Snortræer med
25-30 cm Afstand mellem Ledegrenene eller
Stammerne — og saadanne benyttes undertiden til
nordvendte Mure, hvorved man faar en rigelig
Frugthøst langt ud over den egentlige Sæson.
Stammede Krontræer og Espalier-R. fordrer
selvfølgelig noget mere Beskæring end Buskformerne;
Ledegrene skæres passende tilbage ligesom paa
Frugttræer. Af Knopperne paa de enaarige Skud
udvikles Blomsterklaser eller Skud eller begge
Dele. De fleste af Skuddene og navnlig saadanne,
ved hvis Grund der tillige er Frugtklase, udvikler
sig til Dværggrene, der saa for følgende Aar
afgiver den væsentlige Frugtmængde. Man kan
altsaa paa Espaliertræer eller Krontræer med stor
Lethed koncentrere det frugtbærende Parti ved
Knibning eller Indstudsning af de Sideskud, der
ikke er Plads til, eller som ikke behøves til
Stilladsgrene.
J. J.
Sorter: Fays prolific, en frugtbar
Sort med lange, velfyldte Klaser og store
velsmagende Bær. Hvid spansk (hollandsk); sidst
i Juli. Meget frugtbar, sødere end efterfølgende
og udmærket til Vin. Rød spansk (hollandsk);
sidst i Juli. Haardfør og meget frugtbar. Bærrene,
der er syrlige, kan hænge meget længe og egner
sig fortrinlig til Syltning og Vin. Der er Grund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
