Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Robinia - Rochea falcata - Rodaal - Rodbakterier - Rodbeskæring - Rodbrand - Rodfluer - Rodfiltsvamp - Rodfordærver - Rodfrugter - Rodgersia - Rodhalsgalle - Rodpersille - Rodpodning - Rodskud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bessoniana kan med Fordel behandles paa lignende
Maade, uden at Udførelsen derfor behøver at være
saa omstændelig. De øvrige beskæres nærmest
under Hensyn til de anførte Formaal og for i
Ungdommen at retlede Formen. R. kan flyttes i ret
betydelig Størrelse, navnlig naar man samtidig
skærer dem stærkt tilbage i Toppen. De ynder let
Jord, men trives i almindelig Muldjord. R. P.
kan som nævnt trives i mager Jord, de andre
kræver mere Næring.
J. B.
R. Pseud-Acacia trives godt i de norske Kyst-
og Fjordegne fra Kristiania til Molde og holder sig
ogsaa til Nød ved Trondhjem. I de sydvestlige Egne
findes Eksemplarer paa mindst 20 m Højde.
Inermis og flere andre Varieteter er ikke saa haardføre
som Arten og plantes derfor næsten ikke. R.
hispida og R. viscosa er heller ikke saa haardføre som
R. Pseud-Acacia, dog holder de sig paa varme
Voksesteder ved Kristiania og paa Vestlandet saa
langt mod Nord som til Nordljord.
N—k.
Rochea falcata se Crassula falcata.
Rodaal se Rundorme.
Rodbakterier se Knoldbakterier.
Rodbeskæring se Beskæring af Rødder.
Rodbrand se Kimskimmel.
Rodfluer. Under dette Navn sammenfattes en
Mængde Fluearter, hvis Larver lever af
underjordiske Plantedele, f. Eks. Kaalfluen, Løgfluen og
Gulerodsfluen, se resp. Art. Disse Fluer er i Reglen
ikke bundne til de Plantearter, som Navnene
angiver, men kan ogsaa angribe andre nærbeslægtede
Plantearter. Foruden de nævnte vigtigste Arter
findes der et Flertal andre; men da deres
Livsvaner og Kampmetoderne mod dem ikke afviger
nævneværdigt fra de anførte Eksempler, findes der
ingen Anledning til særlig at berøre dem her.
A. T.
Rodfiltsvamp (Rhlzoctonia) optræder paa Rødder
og underjordiske Stængeldele som en rødlig, violet
eller brun Hinde, der kan vokse op over Jorden
og paa de nedre Stængeldele danne Sporer. De
vigtigste Arter af R. er: Alm. R. (Rh.
violacea) paa Runkel- og Sukkerroer, Gulerødder,
Lucerne m. fl. viser sig ved at Planterne svækkes
paa Pletter i Marken, som efterhaanden vokser i
Omfang. Paa de syge Planters Rod ses et rødligt
eller mørkviolet Svampefilt, som ofte fastholder
talrige Jorddele, naar Planterne graves op. R.
bekæmpes ved Afvanding, Kalkning, rigelig
Næringstilførsel samt Vekseldrift. — Kartoffelens
R. (Rh. solani, hører til Hypochnus
solani) viser sig paa Kartoffelknoldenes Hud som
flade, linseformede Vorter af 1-5 mm Tværmaal,
der let kan skrabes af med Neglen; Farven er
sortebrun eller helt sort. Er meget almindelig,
men gør ikke nogen væsentlig Skade, udover at
den skæmmer Kartoflernes Udseende. Denne Svamp
synes under særlige Forhold at kunne optræde paa
særlig skadelig Maade som den saakaldte
»Formeringssvamp«.
F. K. R.
Rodfordærver (Polyporus annosus) er en
af Skovbrugets farligste Fjender her i Landet, især
for Dyrkningen af Rødgran, Bjergfyr og andre
Naaletræer. Hvor Løvtræer (ogsaa Frugttræer)
dyrkes efter Gran, som har været befængt med R.,
eller umiddelbart op til angrebne Bevoksninger kan
f. Eks. Bøg, Tjørn o. a. blive stærkt medtagne af
R. R. er en Svamp, der ødelægger Rødderne og
fra disse vokser op i Stammen, der indvendig
bliver »rødmuldet« eller »raadden«; de smittede
Træer sygner hen og dør efter faa Aars Forløb. R.’s
Frugtlegemer bryder frem paa Rødderne og
Rodhalsen som hvidlige eller svagt gullige Knuder;
disse vokser i Størrelse og bliver til flade
Frugtlegemer, der paa Oversiden er brunfarvede med en
lys Rand og paa Undersiden er hvidlige og
forsynede med talrige, fine Porer, i hvilke Sporerne
dannes. R. er vanskelig at bekæmpe; bedst er det
at skaffe Træerne de gunstigst mulige
Voksebetingelser, bl. a. ved en tidlig og stærk
Udhugning; endvidere maa der sørges for en passende
Vekseldrift.
F. K. R.
Rodfrugter er en Fællesbetegnelse for de
Køkkenhaveplanter og de af Landmanden i
Roemarken dyrkede Planter, der udmærker sig ved deres
kødede Rod- eller Mellemstok. Hertil henregnes
Cikorierod, Skorzonerrod, Havrerod, Kaalroe
(Kaalrabi), Runkelroe, Rødbeder, Roer, Turnips,
Gulerod, Ræddiker, Peberrod, Selleri, Persillerod,
Pastinak, og stundom henføres ogsaa Kartofler og
Jordskok hertil.
L. H.
Rodgersia (Rosaceæ), Staude. R.
æsculifolia Batalin, Central-Kina, Bladene er meget
store, fingrede, hestekastanjelignende; Blomsterne
smaa, spiræalignende, vellugtende, hvide og
fremkommer i store, topformede Blomsterstande paa
50-90 cm høje Stængler i Juli. R. pinnata
A. Gr., Kina og Japan. Bladene ligner meget
foregaaende, men er smallere og elegantere;
Blomsterne er rosa og sidder mere forgrenede. R. p.
var. alba, en meget smuk Varietet med hvide
Blomster i Juli. R. tabularis Komorov,
Mandschuriet, Kina, afviger fra de foregaaende ved de
ejendommelige, store, runde, stjerneribbede Blade,
hvor Stilken er befæstet midt under Bladet;
Blomsterne er cremhvide og sidder paa 100 cm høje
Stængler, den øverste Halvdel af Blomsterstanden
er nedadbøjet; Juli-Aug. Ovenstaaende Arter
hører til de mest ejendommelige og smukkeste
Staude-Nyindføringer. Kultur: R. formeres ved
Deling om Foraaret samt ved Frø, der saas straks
efter Modningen, de ynder et halvskygget
Voksested og dyb, næringsrig, temmelig fugtig Jord,
hvor de bør staa nogle Aar uforstyrrede for ret at
kunne udvikle sig.
C. V. L.
Rodhalsgalle (Krongalle, Crown Gall) er en
Svulstdannelse, som udvikles paa Rodhalsen,
Rødder og Stængler af mange forskelligartede Planter,
baade Træer, Buske og Urter (Æble, Fersken, Pil,
Hindbær, Stikkelsbær, Chrysanthemum frutescens,
Runkel- og Sukkerroe, Lucerne, Humle m. fl.);
R., der i Alm. ikke gør synderlig Skade, skyldes
Smitte med en Bakterieart (Pseudomonas
tumefaciens).
F. K. R.
Rodpersille se Persille.
Rodpodning se Forædling.
Rodskud kaldes de overjordiske Skud, der
udvikles af de paa mange Planters Rødder, enten
normalt eller ved Beskadigelse, dannede
Adventivknopper. Disse Skud danner snart selv Rødder og
kan da tjene til Formering, idet de fraskilles og
henplantes paa et Skolebed. Selv om R. ikke
borttages, ophører deres organiske Forbindelse med
Moderplanten dog ofte efterhaanden, idet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
