Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosa (Rosaceæ)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omhyggeligt blandes med Sandjorden indtil 30 cm
Dybde, samt at der baade ved Plantningen og
senere tilføres tilstrækkelig og rigelig Næring i
Form af animalsk Gødning, helst Kogødning. Naar
den Jord, man har til Raadighed, er alt for stærk,
haard og gul Lerjord, maa man iblande den med
Sand, Aske, Tørvejord el. l., for at den kan blive
noget mere porøs. I sur Jord — saadan, hvori
der staar Vand — samt i Tørvejord er det
forholdsvis vanskeligt at faa R. til at trives, ligesom
ogsaa i Jord, der er stærkt overskygget af store
Træer, og som er gennemvævet af disses Rødder.
Man kan vel plante R. saadanne Steder og muligt
ogsaa ved at anvende stor Omhu faa dem til at
leve og blomstre, men dels bliver Levedygtigheden
ikke stor, og dels bliver Blomsterne som Regel
daarligt udviklede. I det hele taget bliver R.
bedst, naar de plantes paa Jordstykker, der
ligger saa frit for Sol og Vind som muligt,
naturligvis i Forhold til den Udstrækning, hvori det
kan fyldestgøres i beplantede Haver og
Haveanlæg. En Hovedbetingelse er, at Jorden, hvori
R. plantes, er dybt behandlet. R. gaar meget
dybt ned med deres Rødder, langt dybere, end
man almindeligt tror, og de sender i Reglen, især
naar de bliver noget ældre, en Del af deres
Rødder lodret ned i Jorden. Hvor man derfor ikke
skyr Arbejdet og Bekostningen, staar man sig ved
at dybbehandle Jorden indtil 1 m dybt og da
samtidig med dette Arbejdes Udførelse gøde baade det
underste og det øverste Jordlag stærkt og
tilstrækkeligt. Hvis man ikke vil ofre saa meget
Arbejde herpaa, bør Jorden i alle Tilfælde
dybbehandles 60 cm dybt ved Reoling eller helst ved
hollandsk Gravning, saaledes at det øverste
Jordlag forbliver øverst, og det nederste løsnes. En
meget vigtig Faktor ved Jordbehandlingen er
tillige Gødningen, da R. fordrer overordentlig megen
Næring. Den under alle Forhold bedste Gødning
har overalt og under alle Forhold og
Jordbundsforhold Kogødning vist sig at være. Paa meget
stærk, lerholdig Jord kan man dog ogsaa opnaa
gode Resultater ved Anvendelse af Latringødning.
Selvfølgelig kan man anvende al Slags animalsk
Gødning. Naar man ikke har let og rigelig
Adgang til Kogødning, maa man anvende anden
Gødning i Stedet, men Resultaterne bliver da ikke
saa fyldestgørende. Der har været gjort mange
Forsøg med kunstige Gødninger, men det maa
tilraades at vise stor Forsigtighed i Brugen af
mineralske Gødninger, især gælder dette
Kvælstofgødninger. I Sommerens Løb vandes af og til med
flydende Gødning. Naar Jorden er godt behandlet og gødet
samt færdig til Plantning, maa man, inden denne
foretages, lægge en bestemt Plan for denne og
inddele Jordstykket herefter. R. finder i vore
Haver en meget rig Anvendelse paa mangfoldige
Maader ud over deres Anvendelse til særlige
Rosenhaver (se d. A.), som kun hører hjemme i
store Anlæg. Man planter R. enkeltvis eller flere
sammen paa Græsplæner, i runde, ovale og
firkantede Grupper, paa Rabatter langs Gange, som
Espalier op ad Mure, Plankeværker og Søjler,
Pergolaer etc., kort sagt, Anvendeligheden af denne
Blomsternes Dronning er uhyre stor og
ubegrænset. Vanskeligheden her ligger i at vælge de
rigtige Varieteter til Plantning paa de rette Steder
i det givne Øjemed, ligesom ogsaa i en rigtig
Farvesammenstilling. Der hører hertil et temmelig
stort Kendskab til den uhyre Mængde Varieteter,
som vi har, og som stadig forøges. Hvor det drejer
sig om Plantning af R. i Grupper, runde eller
kantede, er det navnlig af Betydning, saafremt
man anvender forskellige Varieteter, at tage
Hensyn til disses stærkere eller svagere Vækst. Man
ser alt for ofte, at der her begaas den Fejl, at
der lige i Yderkanten af Gruppen staar et eller
flere meget kraftige Eksemplarer, medens der i
Midten findes smaa Planter, der næsten kvæles af
de store, som staar ved Siden af. Man bør ved
den Afstand, hvori man sætter Planterne, tage
Hensyn til de forskellige Varieteters Vækst, idet
de ’stærkestvoksende fordrer mere Afstand, c. 1 m
mellem hver, de mere moderat voksende c.
0,75-1 m Afstand og de svagestvoksende c. 0,40-0,50
m Afstand. Denne Hensyntagen til de forskellige
Varieteters Vækst er af Betydning, baade naar
man planter R. i særskilte Grupper, og tillige naar
man planter dem paa særlige Bede, paa Rabatter
o. s. v., og burde af alle, der ynder R. og gerne
planter saadanne, skænkes meget mere
Opmærksomhed, end Tilfældet er nu. Ihvorvel man her
arbejder med et meget stort Materiale, et meget
stort Antal af Varieteter, er det endda ikke saa
vanskeligt i den Henseende at skaffe sig et
almindeligt Overblik. Saaledes har Terosen Gloire
de Dijon og alle de med den beslægtede Varieteter
en meget stærk og kraftig Vækst. Herhen hører
tillige de fleste Noisetteroser, som Rêve d’Or,
William Allen Richardson o. s. v., næsten alle
Varieteter af Teroser med mellemrøde Farver i Smag
med Reine Marie Henriette o. s. v. Tillige alle
Varieteter af saakaldte Slyngroser, Varieteter af
stærktvoksende multiflora R. o. s. v.
Hovedmassen af mere moderat voksende Varieteter dannes
af de almindeligt udbredte Tehybrider og
Remontantroserne. Blandt disse er der selvfølgelig ogsaa
en Del Forskel i Vækst mellem de forskellige
Varieteter. En Undtagelse danner f. Eks.
Remontantrosen Frau Karl Druschki, der har en meget stærk
Vækst, og derfor helst maa plantes i Gruppe for
sig selv. Med en lignende Vækst som disse
Remontantroser fremtræder tillige Bourbonroser som
Louise Odier, Souvenir de la Malmaison o. s. v.
samt en hel Række af Teroser, som Perle des
Jardins, Mdm. Falcot, Mdm. Lombard o. s. v. For
Terosers Vedkommende er Vanskeligheden størst,
idet der her fordres de største Kundskaber. De af
Handelsgartnerne hvert Aar udsendte Kataloger
kan i den Retning udrette en hel Del ved at
klassificere de opførte Teroser efter deres Vækst, de
meget stærktvoksende, de moderat voksende og de
svagtvoksende. Disse sidste spiller nemlig ogsaa
en meget stor Rolle, idet mange af dem har en
forholdsvis svag Vækst, men paa den anden Side
pragtfulde Blomster, hvis herlige rene Farver gør
stor Virkning i enhver Sammenstilling. Til de
lavere voksende R. hører tillige, saa at sige,
alle de i de senere Aar saa meget anvendte og i
et stort Antal Varieteter tiltrukne lave
Polyantharoser. Disse Hensyn til de forskellige Varieteters
forskellige Vækst gælder, hvad enten man planter
saakaldte lave eller stammede Roser. For disse
sidstes Vedkommende vil der tillige være at tage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
