Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosa (Rosaceæ)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hensyn til Stammernes Højde, idet man, hvor man
vil plante R. med forskellig Stammehøjde, bør
plante de højeste, og altsaa tillige de
stærkestvoksende, i Midten og de med lavere Stammer
uden om eller foran disse o. s. v. Naar man
planter en Gruppe af udelukkende stammede
Roser, kan man imidlertid nok her uden at
forstyrre Skønhedsindtrykket plante stærkt voksende
Sorter i de ydre og yderste Rækker, idet
Stammehøjden for Øjet angiver det symmetriske, medens
den enkelte Plantes større eller mindre Bredde og
Udstrækning ikke virker forstyrrende, naturligvis
indenfor visse Grænser. I større Anlæg er man i
de senere Aar mere og mere gaaet over til kun
at plante én Varietet i hver Gruppe af stammede
Roser, og disse vælges da altid af ens
Stammehøjde og sættes forholdsvis tæt med c. 35 cm
Afstand. Saafremt man langs Rabatter ved Veje
eller Gange vil plante fortløbende Rækker af
Roser — enten stammede eller lave — da maa man
helst hertil anvende Varieteter, der har en
ensartet Vækst, ligesom Planterne helst bør tiltrækkes
i samme Form og ved passende Beskæring
bibeholdes i denne. Foruden Hensynet til
Planternes Vækst er det ogsaa af megen Betydning,
hvilken Farve Blomsterne har, og hvorledes
Sammenstillingen af de forskellige Farver sker, og her
gøres ret ofte store Fejl. Ganske vist er enhver
Rose i og for sig skøn, men ved den store
Mængde Varieteter og disses mangfoldige Farvevariation
er Smagen bleven forfinet og Øjet forvænt. Alle
Rosenvarieteter, som bærer Blomster, i hvis
Farver den blaa har Overvægten, finder ikke i vore
Dage Yndest. Rene, klare Farver, saaledes som de
forekommer i en nys udsprungen Général
Jacqueminot, Duke of Edinburgh, La France, Captain
Ohristy og i Mængden af gule, hvide, brogede og
lyserøde Te- og Noisetteroser, er altid sikre paa
det store Publikums Yndest. Man maa tillige
passe at plante saadanne Varieteter sammen, hvis
Blomsters Farver passer til hinanden og
fremhæver hinanden. Naar man skal lave en Buket
af afskaarne Roser, er man ingenlunde i Tvivl
om, at dette bør iagttages. Gult og mørkerødt
passer sammen, lyserødt og hvidt ligeledes, derimod
mindre godt lyserødt og gult; højrødt og hvidt
passer til hinanden og fremhæver hinanden. Man
bør derfor ved Plantningen tage Hensyn hertil og
blande Farverne saaledes, at R., naar de staar i
Blomst, gør et saa tiltalende Indtryk som muligt,
set som Helhed. Ved Haveanlæg i nyere, mere
regelmæssig Stil, ligesom ogsaa ved større
Haveanlæg, planter man med størst Virkning kun én
enkelt Varietet i hver Gruppe. Planterne maa her
sættes noget tættere, c. 35 cm fra hinanden.
De Planter, som man skal anvende til
Beplantningen, kan for lave R.’s Vedkommende være
enten rodægte eller rodforædlede. Under Omtalen
af R.’s Formering findes angivet, hvorledes disse
hver for sig tiltrækkes og formeres. Her skal
kun nævnes, at man som Regel her i Danmark
ikke anvender rodægte Roser til Plantning, da
vort Klima ikke særlig egner sig for disse, idet
de almindeligvis ikke blomstrer tilstrækkeligt rigt
eller er tilstrækkeligt haardføre som rodægte. En
Undtagelse herfra danner dog enkelte Arter og
Varieteter af rodægte R., og da navnlig alle de
saakaldte Maanedsroser — den almindelige,
Cramoisi Supérieur, Fellemberg etc., forskellige
Bourbonroser som Hermosa, Louise Odier, Mrs.
Bosanquet og Souvenir de la Malmaison, samt ganske
enkelte Remontantroser, som Général Jacqueminot,
Jules Margottin o. l., disse sidste ligesom
rodægte Teroser dog kun, naar de dyrkes paa meget
stiv og stærk Lerjord. I tidligere Tider, for c.
50-60 Aar siden, spillede rodægte Roser en
betydelig større Rolle end nu. Den store Mængde
flere Gange blomstrende Remontant-, Te- og
Bourbonroser var dengang endnu ikke tiltrukne og
altsaa ukendte. Man dyrkede i Hovedsagen
Centifolieroser, Mosroser, Provenceroser etc., hvoraf man
havde en hel Række af forskellige Varieteter. Disse
er for en stor Del, maaske med Undtagelse af
den gamle ægte, lyserøde Centifolierose og enkelte
Mosrosevarieteter, desværre fuldstændig gaaede ud
af Spillet. De dannede ved de med Tusinder af
Blomster oversaaede, temmelig store Buske i
Rosentiden — Slutningen af Juli — i alle Datidens
Haver et pragtfuldt og tillokkende Skue. I alle
store Haveanlæg i ethvert Tilfælde burde disse R.
sikkert endnu skænkes Opmærksomhed til
Anvendelse ved Plantning i de forreste Rækker i
Busketter (jvfr. Side 308). Disse R. dyrkedes
dengang og bør ogsaa nu kun dyrkes som rodægte.
De er i vort Klima fuldstændig haardføre uden
nogen som helst Dækning om Vinteren og lader
sig med stor Lethed formere ved Rodskud,
Aflægning el. l. Alle de i vore Dage almindeligst
udbredte, flere Gange i Løbet af Sommeren
blomstrende R. bør imidlertid som Regel dyrkes som
forædlede, og herved forstaas saadanne, som er
forædlede paa Rodhalsen af Frøplanter af den
vildtvoksende Hunderose, »Rosa canina«. Alle
mindre haardføre Underlag, der kan anvendes i andre
Klimaer, har hos os ingen Berettigelse og bør
aldrig anvendes. Der bringes hvert Aar her til
Landet et meget stort Antal R., som ikke er tiltrukne
paa denne Maade, idet der ved offentlige
Auktioner i København sælges en Mængde Roser,
indførte særlig fra Holland, hvilke Roser er
forædlede paa Rosenarter, som ikke er haardføre i vort
Klima. Efter et eller to Aars Forløb ser man i
Reglen, at den paa dette Underlag forædlede
Varietet dør bort, medens selve Underlaget bliver
staaende og skyder kraftige Skud. Man faar
ganske vist en Rose, men ikke en med smukke
Blomster som ønsket, derimod en med flad rosarød
Blomst. Selve Plantningen af Roserne — Maaden,
hvorpaa dette Arbejde praktisk udføres — spiller
ikke saa lille en Rolle. Alle lavtforædlede R.,
hvorunder maa forstaas de ovennævnte, paa
Rodhalsen af Frøplanter af den vilde Hunderose eller
de andre nævnte Grundstammer, forædlede R.,
maa i vort Klima ufravigelig plantes saa dybt,
at Forædlingsstedet kommer mindst 1,5, helst
2,5 cm under Jordens Overflade. Der syndes Aar
ud og Aar ind mod denne Regel, endog af
forholdsvis erfarne Gartnere, og Tusinder af Planter
gaar ud eller fører en hensygnende Tilværelse af
denne Grund. Vi har nemlig her i Danmark ofte
om Foraaret meget skarpe og udtørrende Vinde.
Naar de lave R. er plantede for højt, saaledes at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
