Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosa (Rosaceæ)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
naar de er meget lange. Alle enaarige Skud, som
paa Grund af, at de er udvoksede sent paa
Sommeren, er umodne, hvilket kendes paa, at
Marven indtager en alt for stor Plads, fjernes lige ved
Grunden. De toaarige Grene bestaar af et nedre
Stykke, som er to Aar gammelt, hvilket igen
bærer en eller flere enaarige Grene, der er
udvoksede den foregaaende Sommer. Disse Grene kan
med forskelligt Resultat behandles noget
forskelligt, eftersom de skæres længere eller kortere.
Naar de skæres kortere, altsaa naar der
bortskæres f. Eks. indtil c. 2/3 af deres Længde,
frembringes der paa dem færre Skud, der er
forholdsvis kraftige. Disse Skud bærer for de fleste
Varieteters Vedkommende i Spidsen en Klynge af
Blomster, af hvilke den midterste oftest er den
bedst udviklede. Naar man af denne Klynge,
medens Knopperne endnu er smaa, fjerner alle paa
den bedste nær, fremskaffer man Betingelser for
at opnaa en Blomst af særlig god Udvikling, som
egner sig til Brug ved Udstillinger o. s. v. Naar
man derimod skærer de paa det toaarige Træ
frembragte enaarige Grene længere, ɔ: at man
bortskærer mindre, kun indtil c. 1/3 af deres
Længde, faar man som Resultat i Reglen flere
Skud, og som Følge deraf, da disse saa at sige
altid bærer Blomst, et større Antal Blomster, men
hver enkelt af disse opnaar da ikke en saa
fuldkommen Udvikling. Som en almindelig Regel kan
man tillige sige, at jo stærkere en Rosenvarietets
Vækst er af Naturen, jo mindre skæres der af
Grenenes Længde, medens der omvendt skæres
mere af dem forholdsvis, jo svagere de er.
Indenfor de her angivne Rammer er der jo imidlertid
mange Nuancer og Undtagelser. Saaledes bør f.
Eks. Terosen Niphetos skæres saa lidt som muligt.
La France og de fleste Tehybrider skæres ligeledes
forholdsvis kun lidt, Bourbonroser som Souvenir
de Malmaison og Hermosa taaler stærk
Nedskæring. Remontantroser skæres bedst med
middellangt Træ, saaledes at alle de enaarige Grene
beholder 5-6 gode Knopper. Pladsen her kan
imidlertid ikke tillade en udtømmende Behandling af
dette Spørgsmaal. Under visse Forhold, hvor
Roser er anvendte til Plantning enten mellem eller
foran andre Busketplanter i større Plantninger i
store Anlæg, kan der frembringes større
Farvevirkning ved delvis eller helt at undlade
Beskæring. Det forudsættes, at man her kun anvender
stærktvoksende Varieteter, og saadanne vil da som
ubeskaarne i Rosentiden frembringe store Masser
af Blomster. Ved Beskæring maa det iagttages, at
alle Snitflader, især de ved Grunden af Planten,
gøres saa rene som muligt, og at man omhyggeligt
iagttager, at der ikke bliver staaende døde eller
halvdøde Stabbe ved Plantens Grund. Hvor
saadanne — hvad man f. Eks. meget ofte ser hos
stammede Roser — faar Lov til at sidde paa det
Sted, hvorfra Plantens stadige Foryngelse skal
foregaa, frembringes der ofte Kræft og Sygdom, der
øver Indflydelse paa Plantens hele Udvikling og
Livskraft. I Fortsættelse af denne Beskæring om
Foraaret staar Beskæring om Sommeren efter
Afblomstringen. Alle Skud, der har baaret Blomst,
skæres efterhaanden, som Afblomstringen har
fundet Sted, lidt tilbage, et Par Blade nedenfor
Blomsten. Hvis de Skud, der er skudte op fra
Grunden, er meget tykke og stærke, afknibes Spidsen
af disse. Der vil da fremkomme Sideskud, som
bærer Blomster senere hen paa Sommeren. Denne
Sommerbeskæring har kun Betydning for flere
Gange i Løbet af Sommeren blomstrende Roser,
Te-Remontant o. s. v., medens alle én Gang
blomstrende R. lades urørte om Sommeren. For at
bibeholde sine R. i Kraft og god Udvikling, maa
man tilføre dem stadig og rigelig Næring, thi R.
er i den Henseende meget fordringsfulde og
bringer paa mager og næringsfattig Jordbund kun
smaa og daarligt udviklede Blomster. De bør helst
hvert Efteraar gødes med et Lag Gødning, der
beholdes paa Jorden om Vinteren og nedstikkes
om Foraaret. Tillige bør man i Sommerens Løb
vande med Gødningsvand af og til, især naar de
første Blomsterknopper er blevne synlige, samt
efter at den første Blomsterflor er forbi. Saadan
Vanding bør helst foregaa i Graavejr og med bedst
Resultat lige forud for Regn. I et saa nordligt
Klima som vort er Dækning af R. om Vinteren
for alle kælnere Varieteters Vedkommende af stor
Betydning. De fleste én Gang blomstrende R.,
Centifolia, Provencer., Mosr., Slyngr. af forskellige
Arter o. fl., behøver ingen Dækning. Alle de i
de senere Aartier tiltrukne, flere Gange
blomstrende R., Remontant-, Bourbon-, Te-,
Noisetteroser o. s. v., fordrer saadan Dækning. Det
ubetinget bedste Dækmateriale finder man i
Planternes umiddelbare Nærhed, i den Jord, hvori de er
plantede. Denne hyppes om Efteraaret — saa sent
som muligt, inden Frosten hindrer det — op om
Planterne. Hvis det er stammede Roser, man skal
dække, da nedkroges disse først, og der lægges
Jord op om Stammen i hele dens Længde og tillige
op om Kronen. Denne Dækkemaade volder saa
at sige aldrig praktiske Vanskeligheder for lave
Rosers Vedkommende og er absolut den bedste.
Hvor man har med stammede Roser at gøre, kan
disses Nedkrogning Imidlertid volde en Del
praktiske Vanskeligheder. Man maa paa saadanne
Steder, hvor Nedkrogning er vanskelig eller
umulig, vælge særlig haardføre Sorter, som man saa
om Vinteren kan dække mod Granris, Halm eller
lignende Dækmateriale. Saa tidligt som muligt,
naar Vejret om Foraaret bliver mildt, aftages det
øverste Jordlag, og man maa nøje paase, at R.
ikke spirer under Jorden, inden dette fjernes. Der
hænger da, efter at dette er fjernet, endnu en
Smule Jord lang ad Grenene, og denne beskytter
dem som Regel tilstrækkeligt mod ondartet
Foraarsvejr. De fleste Teroser er meget ømtaaligere
mod Frost end vore andre R., og man bør derfor
lige overfor disse tage særlige Forholdsregler ved
Dækningen. Først og fremmest bør man, inden
man foretager denne, omhyggeligt afskære alle
endnu tilstedeværende Blade. Derpaa dækker man
hele Planten med Tørvesmuld, Risskaller el. l. og
lægger da igen Jord op herom. Den tørre, rene
Tørvestrøelse, som nu er saa let at faa i
Handelen, er sikkert det absolut bedste Dækmateriale.
Tiltrækning af nye Varieteter. Af
de mange nye Rosensorter, der aarlig sendes i
Handelen, er kun faa virkelige Forbedringer. Nye
Varieteter kan opstaa ved Knopvariation (s. d.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
