Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosa (Rosaceæ)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Art.); der kan f. Eks. paa en ellers rød Rose
fremkomme et Skud med hvide Blomster; naar man
da ved Okulation formerer dette Skud, har man
en ny Varietet, der i Reglen holder sig konstant.
De fleste nye Varieteter fremkommer ved
Krydsbefrugtning. For, under vore usikre klimatiske
Forhold, at være sikre paa at faa Frøet modent,
holder man de Sorter, man ønsker at
krydsbefrugte, i Poter og driver dem i Blomst i
April-Maj i Væksthus. Til Moderplanter vælger man
helst saadanne Varieteter, som villigt sætter Frø,
og saafremt man ellers arbejder med et bestemt
Maal for Øje, vælger man til »Faderblomster« en
Varietet, som har Egenskaber, man hos Afkommet
ønsker forenet med Modersortens. Saa snart
Blomsten aabner sig, fjerner man hos Moderplanten
ved Hjælp af en lille Saks alle Støvdragere samt
de inderste Kronblade, og naar Blomsterne er fuldt
udsprungne, og helst i Solskin, overføres Støvet
ved Hjælp af en Kaninhaarspensel med stor
Forsigtighed paa Moderplantens Ar. De frøbærende
Planter holdes i et luftigt Drivhus Sommeren over,
og i Oktober-November vil Frøet være modent.
Det udtages straks af Hybenet og saas i stærkt
sandblandet Jord i Potter eller Kasser, holdes i
Hus og vil allerede spire i Marts-April. Man kan
saa enten omprikle de smaa Frøplanter i
Smaapotter og siden udplante dem paa Friland, hvor
de de fleste vil blomstre den første Sommer og
hvor man da kan foretage det første Udvalg, og
forædle dem, man mener er værd at forsøge
videre med, paa Rosa canina i Juli-August. Hvis
de unge Planter angribes af en eller anden
Sygdom, f. Eks. paa Roden, kan det udmærket lade
sig gøre at pode de unge Kimplanter paa tynde
3-5 mm Stamme af Rosa canina, som man
planter i Stiklingepotter. Ved Podningen fjernes kun
Barken af Grundstammen og den tynde Overhud
paa Kimplanterne; Forædlingsstedet ombindes med
Bast og Planterne anbringes under sluttet Luft
paa c. 20° C. og er da vokset sammen i Løbet af
faa Dage; de omplantes i Løbet af c. 1 Maaned i
13 cm Potter. Ved denne Fremgangsmaade giver
praktisk talt alle Planter Blomst første Sommer,
saa man kan danne sig en Mening om,
hvorvidt den nye Varietet er værd at arbejde videre
med. Jo fjernere de Varieteter, man har
krydsbefrugtet, staar hinanden, jo mere blandet vil
Afkommet være. Før man i større Stil optager
Formering af en ny Varietet, bør man iagttage den
nogle Aar under forskellige Forhold for at være
sikker paa, at det virkelig er en Forbedring.
V.J.
Høstplantning af Roser er ikke at anbefale i
Norge uden i de sydvestlige Kyst- og Fjordegne.
Den ovenfor beskrevne Dækningsmaade er ikke
tilstrækkelig i Norge undtagen i de Egne, hvor
Høstplantning kan finde Sted. Paa Østlandet, i
Indlandstrakter og Nordenfjælds maa der, foruden at
man dækker med Jord eller Tørvesmuld, som
ovenfor omtalt, yderligere dækkes med Løv, Granbar
eller andet Materiale.
N—k.
Pottekultur af Roser. Hertil egner sig
kun de Roser, der udmærker sig ved
Blomsterrigdom, god Vækst og Form. Nedenfor hidsættes
et Udvalg af de bedst egnede Sorter til Potte:
Remontantroser: Baronne de Rotschild, Capt.
Christy, Fischer and Holmes, Capt. Hayward, La
France, Magna Charta, Ulrich Brunner fils.
Teroser: Catherine Mermet, Jules Grolez, Marie
v. Houtte, Perle des Jardins, Souv. d’un amie,
Sunset, The Bride. Tehybrider: Mdm. Caroline
Testout, Frau Karl Druschki, Kaiserin Augusta
Victoria, Sunburst. Bourbonroser: Hermosa.
Polyantharoser: Mrs. Cutbush,
Orléans-Rose, Ellen Poulsen, Louise Walters, Jessie, Miss
Editfh Cawell, Yvonne Rabier. I den nyere Tid
dyrkes dog i Handelsgartnerierne kun ganske enkelte
af disse Sorter i Massevis, saasom Fischer and
Holmes, Capt. Hayward, Ulrich Brunner fils, Mdm.
Caroline Testout, Frau Karl Druschki og de nævnte
Polyanthasorter, af hvilke de sidste igen aldeles
dominerer. Den nemmeste Maade at faa smukke
Potteroser paa, er fra Friland at indplante etaarige
Planter, som forud har været okulerede paa R.
canina. Man beskærer Rod og Top, planter dem
i 20 cm Potter og stiller dem derpaa i en Bakke,
hvor de dækkes med Vinduer eller Lemme. Naar
Frosten indfinder sig, holdes de frostfri, og
afdækkes naar der indtræffer mildere Vejr om
Foraaret. I Maj anbringes de paa ophøjede Bede paa
Friland i passende Afstand. For at forhindre
Rødderne i at vokse igennem Potten, bør man bore
Hullerne med en Jernstang. Her efterses de med
Vand, naar det gøres fornødent, og naar Potterne
er fyldt med Rødder, gives flydende Gødning 1 à 2
Gange ugentlig. Man maa stadig afknibe de
fremkommende Knopper for at holde Planterne i
god Vækst. I Septbr. mindsker man med
Vandingen, og kommer der meget Nedslag i
Slutningen af Maaneden, maa Potterne lægges paa
Siden, da det er nødvendigt, at Planten bliver
godt moden for at give et gunstigt Resultat i
Foraarstiden, naar den skal blomstre. Planterne
bliver paa Friland, indtil Frosten indfinder sig,
og indflyttes da i et frostfrit Rum. Man kan
ogsaa tiltrække Potteroser ved om Vinteren at
forædle disse paa Rosa canina. I Jan. foretages
Forædlingen paa en indesluttet, varm Plads med
rigelig fugtig Luft; naar Sammenvoksningen har
fundet Sted, gives der Planten en køligere Plads
i en 14-20 ° C., og i Marts, naar Rødderne er
godt i Gang, omplantes de i 15 cm Potter og
holdes i samme Temperatur; der gives Luft, naar
Vejret tillader det. I Maj omplantes de i 20 cm
Potter, og de beholder samme Plads indtil hen i
Juni, hvor Udflytningen paa Friland kan finde
Sted. Samtidig med Udflytningen maa de have
en Opbinding, og Knopperne maa efterhaanden
afknibes. Fra nu af faar de samme Behandling
som de ovennævnte indplantede. For at man kan
have Jorden i Orden til Ind- og Omplantning af
Potteroserne, sammenblandes den helst i
Eftersommeren. Man lægger vekselvis et Lag lermuldet
Markjord og et Lag frisk Kogødning, fri for
Halm, og vedbliver hermed, indtil man har det
fornødne Kvantum. Bunken lader man ligge urørt
indtil hen i Foraaret. Naar den skal bruges
blander man 1/3 gl. Gødning og 1/16 fosforsur Kalk med
Grus deri og gennemarbejder det hele godt.
L. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
